HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

294555757

HISTOR ISKE MEDDELELSER OM K Ø B E N H A V N UDG IVN E AF KØBENHAVNS KØMMUNALBESTYRELSE VE D SYEND AAKJÆR STADSARKIVAR

F JERDE RÆKKE • II. B IND

K Ø B E N H A V N i KOMM ISSION HOS G. E. C. GAD 1 9 4 9 — 52

ORGAN FOR S EL S KABET FOR KØBENHAVNS HI S TOR I E

C. A. J ø r g e n s e n . B o g t r y k k e r i K ø b e n h a v n

I N D H O L D AFHANDLINGER M. M.

Side

Museumsinspektør Ellen Andersen: Friderica Holm. II. Friderica Holms garderobe ....................................................... 251 Oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser: Den tyske besæ ttelse af Ka­ stellet fra den 9. april 1940 tilefteråret1943 ............................... 273 Museumsdirektør Eigil H. Briinniche: A. P. Weis 1851—-30. ok­ tober —- 1951 .................................................................................................. 619 Bibliotekar hos H. M. kongen, cand. mag. H. Ehrencron-Muller og L. Ehrencron-Muller: Uddrag af Johan Philip Kneyln Rosenstand-Goiskes efterretninger .................................................. 169 Adm inistrator, dr. phil. A lbert Fabritius: Det københavnske bystyres slægtsforbindelser i ældre tid. Foredrag holdt i Selskabet for Københavns historie 25. nov. 1947 ...................... 315 Redaktør Niels Friis: Trinitatis kirkes orgler og organister ... 53 — — N ikolaj kirkes orgler, organister og klokkespillere ........ 417 Frits Heide: „Perlen for alle Ø lhuse“. En studie over Kommu­ nitetets jordegods i Tjørnelunde og værtshuset „Kristian F irtal“ på Hostrups tid ......................................................................... 482 Museumsinspektør, mag. art. Chr. Axel Jensen: Om Børsens dragespir ......................................................................................................... 145 — En københavnsk fajancetallerken fra 1648 i Bymuseet ... 158 Oversergent Victor Krohn ( f ): Kastelsslaverne ............................... 371 Mag. art. Harald Langberg: Pavillonerne i Kronprinsessegade 340 Bibliotekar, cand. mag. Henning Valeur Larsen: København i H. C. Andersens eventyr ....................................................................... 589 Museumsinspektør Steffen Linvald: Københavns Bymuseum 1948. Erhvervelser og iagttagelser ...................................................... 259 — Københavns Bymuseum 1949. Erhvervelser og iagttagelser 571 V icekontorchef u. Kbh.s magistrat, cand. jur. Otto Mackeprang: Pietro M ingottis operaopførelser i København 1747— 56 ... 1 521095 HHU)

Side

Fhv. viceskoleinspektør Vald. Møller: Fra det gamle Køben­ havns slot ....................................................................................................... 601 — Fra Christian 4’s ny ladegård ................................................................ 606 V iceskoleinspektør H. C. Rosted: En h idtil ukendt plan over H irschholm slot ........................................................................................... 355 Overlæge, dr. med. Fr. Tobiesen: Friderica Holm. I. Et tragisk bryllup .................................................................................. 245 Mag. art. R. W illersle v: Københavnske fabriksarbejderes og ar- bejdsmænds vilkår omkring 1870 ...................................................... 97 SMÅSTYKKER 1. Indbrud i Vibens hus. 1685 .................................................................... 133 2. Fra Vibens hus ............................................................................................ 134 3. Et tidsbillede ................................................................................................ 136 Af fhv. viceskoleinspektør Vald. Møller. 4. Grundstensnedlæggelse til Marinens ældre Kvæsthus, nuv. Det forenede Dampskibsselskabs kontorbygning i Kvæsthus­ gade, København. Ved oberstløjtnant Th. Thaulow ......................................................... 141 Register .................................................................................................................... 627 Rettelser ................................................................................................................. 684

!

B I L L E D F O R T E G N E L S E --------------- Side Kongens Nytorv med Charlottenborg i 1740erne ............................... 1 Titelblad af teksten til operaen „Farnace“, København 1748 ... 9 Christoph W illibald Gluck. Maleri af J. S. Duplessis 1775 ........ 19 Teresa Imer-Pompeati-Cornelys-Sm ith ................................................. 25 Dekorationsudkast til Scalabrinis „Alessandro nell’Indie“ ........ 31 Giuseppe Sarti. Efter G. P asolini Zanelli ............................................. 35 Kongens Nytorv med komediehuset, som det så ud 1756. Efter Erik Pontoppidans Danske Atlas ...................................................... 44 Børsspiret. Opmåling af H. C. Amberg ................................................. 147 Børsspirets fløjstang. Opmåling af L. Fenger .................................... 147 Fyrværkeridrage. Efter ms. i Kgl. B ibi.................................................... 149 Børsspirets topblom st. Bymuseet ............................................................... 157 Werner Klouman den yngres D elfter-tallerken 1648 ...................... 159 Udsnit af kortet „K iøbenhaffn 1659“, Resens Atlas ...................... 162 Udsnit af byprospekt 1658 i Resens A tlas ............................................. 163 Henrik Friis og Magdalene Kloumans tallerken 1647 ...................... 167 Jørgen Fogh, borgmester. Kobberplade med portræt. Køben­ havns Bymuseum ......................................................................................... 262 ------------- Kobberstik. Københavns Bymuseum ...................................... 263 Satirisk porcelænsbillede fra 1819. Københavns Bymuseum ... 267 Norgesporten, set udefra 1941 .................................................................... 273 Kort over Kastellet 278, 279 Gitterlågen i Grevens Bastion. 1946 ...................................................... 282 Norgesporten, set udefra. 1946 .................................................................... 283 Broen fra Kongens Bastion til brødfabrikken i Kastellet. 1946 289 Generalsboligen i Kastellet med Hagekorsflaget. 1941 ................. 296 Kirkepladsen i Kastellet med de tyske automobilskure. 1945 ... 297 Lysthus på Kastelsvolden. 1947 ............................................................... 301 Tårnet på Prinsessens Bastion, Kastellet, set fra Langelinie. 1942 303 Arrestbygningen i Kastellet, set fra generalens have. Bag det store vindue på 1. sal bag træet sad Best 1946 ...................... 309 Tyske fæstningsværker, en rede i Grevens Bastion, Kastellet. 1946 ..................................................................................................................... 311 Plan af Kronprinsessegade, tegnet 1800 af J. H. Rawert ............. 340 Tegning af Peter Meyn til Gothersgadeporten .................................... 343

Kopi af Peter Meyns tegning til pavilloner for enden af Dron­ ningens Tværgade ....................................................................................... 344 Porten i Kronprinsessegade. Stik 1815 af Lahde ............................... 348 Slotsgartner Peter Lindegaards tegning fra 1803 til nye alleer i Rosenborg Have ....................................................................................... 349 P avillon i Kronprinsessegade (udsnit af tegning)............................. 351 Murermester D. V. K leins forslag fra 1859 til ombygning af pavillonerne i Kronprinsessegade ...................................................... 352 Plan over H irschholm slot 1726, tegnet af kaptajn Joh. Fr. W ilh. Schröter .............................................................................................. 357 V estfløjen på H irschholm slot 1727 ...................................................... 359 Plan over H irschholm slot ca. 1735 ...................................................... 361 Brudstykke af stadsarkivets plan over H irschholm slot ca. 1735 367 Nordre Magasinbygning i Kastellet ........................................................... 371 Arresthuset i Kastellet .................................................................................. 377 Krudttårnet i Dronningens Bastion, Kastellet. Fot.Bymuseet ... 396 Krudttårnet i Grevens Bastion, Kastellet ............................................. 397 Orglet i Hellig Trefoldighedskirken i Kristianstad, af ydre op­ bygning meget lig N ikolaj Kirkes orgel ........................................ 423 Register-Sedler, anbragt over register-udtrækkene i Nikolaj Kir­ kes orgel ved orgelreparationen 1777— 78 .................................... 464 Hos „Kristian F irtal“ på Amagertorv, tegnet af P.Klæstrup ... 509 Skuespiller Frederik Madsen. P rivatbillede (Teatermuseet) ... 553 Modelbyen „København i m iddelalderen“ på Gustav Adolphs torg, Göteborg .............................................................................................. 571 B ethelskibet i Nyhavn. Akvarel af Fritz Stæhr-Olsen 1905 ....... 574 Den nedlagte indgangsport til St. Petri Kirkegård fra Nørre­ gade. Maleri af ukendt kunstner ca. 1860 ........................................ 575 Gården „Rolighed“ på hjørnet af St. Annæ Gade og Christians- havns Voldgade. Tegning af Otto Bache 1854 ............................... 577 Terrænet udenfor Vesterport. Maleri af Carsten Henrichsen 1862 579 Udsigt fra Stormgade mod Kvægtorvet. Maleri af Valdemar Irm inger ca. 1880 ....................................................................................... 581 Strandbredden ud for Rosenvænget. Maleri af C. F. Aagaard ca. 1880 ............................................................................................................ 583 Vesterport. Stik i Thurahs Danske V itruvius 1746 ........................... 584 Justitias hoved fra Nørreport .................................................................... 585 Københavns Slot. Maleri af ukendt kunstner 1687 ........................... 601 Ladegården. Tegning af J. J. Bruun 1753 ............................................. 606 A. P. Weis. Maleri af P. S. Krøyer 1888 ............................................. 620 Side

Kongens Nytorv med Charlottenborg i 1740’erne. Efter Laurids Thura: Den danske V itruvius I (1746).

PIETRO MINGOTT1S OPERAOPFØRELSER I KØBENHAVN 1 7 4 7 - 5 6 Af O T T O M A C K E P R A N G F or t o å r h u n d r e d e r s id e n f ik K ø b e n h a v n å r e fte r år b e s ø g a f et o m r e js e n d e it a lie n s k o p e r a s e ls k a b . D is s e b e s ø g , d er p å m a n g e m å d e r k om til a t s æ tte sp o r i h o v e d s ta d e n s m u s ik liv , in d le d te s 174 7 og e n d te m ed e t u o m s tø d e lig t k r a k 17 5 6 . S jæ le n i f o r e ta g e n d e t v a r P ie tr o M in g o tti, fø d t i V e ­ n e d ig om k r in g år 1 7 0 0 . I T y s k la n d v a r fr a m id te n a f 1 6 0 0 -ta lle t e n n a t io n a l-t y s k o p e r a v e d a t få f a s t b u n d u n d e r s ig . M en i b e g y n d e ls e n a f 1 7 0 0 -ta lle t b le v d en a tte r fo r tr æ n g t a f d e n it a lie n s k e o p e r a , h v is s ø d t b e ­ r u s e n d e to n e r f a n d t s tø r r e og s tø r r e u d b r e d e ls e o g e f ­ te r h å n d e n t ilr e v s ig h e r r e d ø m m e t h e le E u r o p a o v er.

i

2

Otto Mackeprang D e n n e u d v ik lin g b le v b e g u n s tig e t a f fy r s te r n e , s om to g it a lie n s k e k a p e lm e s tr e , s a n g e r e o g k o m p o n is t e r i d e r e s t j e n e s t e .1 D o g ik k e b lo t i r e s id e n s b y e r n e , m e n o g s å i d e m in d r e m a r k a n te b y e r v a r d e r tr a n g til a t h ø r e it a li­ e n s k o p e r a k u n s t. F o r a t im ø d e k o m m e d e tte ø n s k e k om P ie tr o M in g o tti o g h a n s b r o d e r A n g e lo i 1 7 3 0 ’e r n e m e d e n fr em r a g e n d e o p e r a tr u p fr a I ta lie n til T y s k la n d . M in g o tti’e r n e s o p e r a tr u p v a r ik k e a le n e d e n æ ld s te , m e n t illig e d e n i k u n s t n e r is k h e n s e e n d e m e s t b e ty d e ­ lig e a m b u la n te tr u p , d er h a r e k s is te r e t . M e d e n s tr u p ­ p e n u n d e r P ie tr o M in g o ttis le d e ls e n å e d e h e lt op til D a n m a r k , v ir k e d e A n g e lo M in g o tti f ø r s t o g fr e m m e s t i d e n s y d lig e o g v e s t lig e d el a f T y s k la n d .2 I n it ia tiv e t til g æ s t e s p ille t u d g ik fr a F r e d e r ik V , s ik ­ k e r t in s p ir e r e t a f d r o n n in g e n , L o u is e , d a tte r a f E n g ­ la n d s k o n g e , G eorg II. I s it h j e m la n d v a r d r o n n in g e n u d e lu k k e n d e b le v e t o p d r a g e t m e d it a lie n s k m u s ik . O g m u s ik v a r fo r h e n d e e n liv s f o r n ø d e n h e d . I E n g la n d h a v d e h u n s a m m e n m e d s in e s ø s k e n d e h a f t H ä n d e l til læ r e r . O g så e fte r s in a n k o m s t til D a n m a r k g a v h u n s ig a f m e d a k t iv m u s ik u d f o ld e ls e , s å le d e s h a r h u n l e j ­ lig h e d s v is u d fø r t g e n e r a lb a s s t e m m e n v e d h o f k o n c e r ­ t e r .3 K o n g e n h a v d e in t e t im o d a t v is e d e n d a n s k e k u n s t al b e v å g e n h e d , m e n d e tte m å tte ik k e h in d r e , a t h a n s ø g te t ilf ø r t la n d e t a n d e n d r a m a tis k u n d e r h o ld n in g .4 U n d e r e t b e s ø g i H am b o r g h a v d e F r e d e r ik V s om k r o n p r in s t illig e m e d s in u n g e b r u d h a f t le j lig h e d til d e n 18. n o v em b e r 17 4 3 a t h ø r e s e ls k a b e t s o p f ø r e ls e a f P a o lo S c a la b r in is „ A r t a s e r s e “ ( t e k s t : P ie tr o M e ta sta - s io ) o g to d a g e s e n e r e : „ V e n c e s la o “ ( k o m p o n is t o g t e k s t f o r f a t t e r u b e k e n d t ) o g „ L a v e d o v a in g e g n o s a “ ( k o m p o n is t e n u b e k e n d t, m å s k e J o h a n n A d o lp h H a s s e , t e k s t a f T o m a s s o M a r ia n i) . D e t h ø j e p a r f a n d t s å s to r t b e h a g i s e ls k a b e t s p r æ s ta tio n e r , a t k r o n p r in s e n s e n d te d e t k læ k k e lig e g r a tia le r o g u d t a lt e s in b e k la g e ls e o v e r ,

Pietro Mingottis operaopførelser 3 a t d e n d a h e r s k e n d e to n e i K ø b e n h a v n g jo r d e e t g æ s t e ­ s p il til e n u m u lig h e d .5 C h r istia n V T s p ie t is t is k e r e g im e s tille d e s ig h in d r e n d e i v e je n fo r a lt te a te r liv i h o v e d ­ s ta d e n . S å s n a r t la n d e s o r g e n e fte r C h r istia n V I ’s d ød d e n 6. a u g u s t 17 4 6 im id le r tid v a r fo r b i, s k ik k e d e F r e d e r ik V b u d til P ie tr o M in g o tti, d er da h a v d e h o v e d s ta tio n i D r e s d e n , om a t h a n m ed s in tr u p s k u lle k om m e til K ø ­ b e n h a v n . D e n n e m e d d e le ls e b le v a f M in g o tti m o d ta g e t m ed å b n e a rm e , th i e fte r a t h a n h a v d e m is te t d e f r e m ­ r a g e n d e s a n g e r in d e r R o sa C o sta ( s e n e r e M dm e T o r e lli) o g G io v a n n a d e lla S te lla (s e n e r e M dm e L o c a t e lli) , som i 17 4 5 h a v d e fo r la d t h a m fo r a t ta g e e n g a g em e n te r a n ­ d e ts te d s , v a r h a n s in d tæ g te r fa ld e t m æ r k b a r t. D e t t i l ­ b u d , d er b le v g iv e t h a m fr a d e t d a n s k e h o f, v a r s tr å ­ le n d e . H a n s k u lle fr a m id te n a f d e c em b e r 17 4 8 til e fte r p å s k e n 1 7 4 9 h a v e e n u n d e r s tø tt e ls e p å 1 00 0 r d lr ., d e r til fr i s k u e p la d s , m u s ik o g b o lig . M in g o tti s lo g s tr a k s til o g r e js t e så h u r tig t som m u lig t til K ø b e n h a v n , h v o r h a n a n k o m o m k r in g d en 9. d e c em b e r 174 7 o g m ed h e le s in s a n g e r s k a r e b le v in d k v a r te r e t p å C h a r lo tte n b o r g . I C h a r lo tte n b o r g s r id d e r s a l b le v d er in d r e tte t e t t e a ­ te r , h v o r til m a le d e s e n s e r ie p o m p ø s e d e k o r a tio n e r i d e n o p h ø je d e s til, s om s e ls k a b e ts r e p e r to ir e g jo r d e k r a v p å . S å v e l d e s c e n e te k n is k e in d r e tn in g e r s om d e k o ­ r a tio n e r n e u d fø r te s a f J a c o p o F a b r is , en m e s te r p å s it fe lt . D e n n e v e n e t ia n s k e m a le r , d er e n tid h a v d e v æ r e t h o fm a le r i K a r ls r u h e h o s m a r k g r e v e K a rl W ilh e lm v o n B a d e n -D u r la c h , b o s a tte s ig i K ø b e n h a v n 1 74 7 o g v a r da e n b å d e b e r øm t o g e r fa r e n te a te r m a n d . F o r in d e n h a v d e h a n v ir k e t s om te a te r m a le r i H am b o r g , L o n d o n o g B e r ­ lin . H a n k n y t t e d e s til k o m e d ie h u s e t p å K o n g e n s N y to r v s om d e n f ø r s t e i r æ k k e n a f d e tte s te a te r m a le r e . A f tø m ­ m e r m e s te r F . J . Z u b e r b le v d er i 1 7 4 9 b y g g e t e n „ S c h e n e “ fo r h a m i C h a r lo tte n b o r g s g å r d . D e t v a r e t sk u r , d er

4 Otto Mackeprang t j e n t e s o m t e a te r m a le r s a l. D e r b le v a lt s å ik k e s p ille t p å d e n n e s c e n e . I 17 5 0 u d n æ v n te s F a b r is til v ir k e lig k a n c e llir å d . H a n s d e k o r a tio n e r b e n y tte d e s la n g t o p i t i­ d e n , j a e n k é lt e fo r e k o m m e r e n d o g i in v e n t a r f o r t e g n e l­ s e r fr a d e n f ø r s t e h a lv d e l a f d e t 19. å r h u n d r e d e . E fte r a t k u n s t a k a d e m ie t i 1 75 3 h a v d e t a g e t C h a r lo tte n b o r g i b e s id d e ls e , g a v h a n t e g n e u n d e r v is n in g d ér . H a n d ø d e 1 7 6 1 .6 R id d e r s a le n s v a r e r til d et, d er n u er k u n s t a k a d e m ie t s f e s t s a l, o g s å k a ld e t a n t ik s a le n e lle r f ig u r s a le n e fte r de h e r o p s t ille d e a f s tø b n in g e r a f a n t ik k e s ta tu e r . D e n n e sa l g å r g e n n e m to s to k v æ r k o g h a r s o m fø lg e d e r a f to ræ k ­ k e r v in d u e r o v e r h in a n d e n , n o g e t d e r ik k e k læ d e r s a le n i d e n s n u v æ r e n d e t ils t a n d , s o m s ta m m e r fr a k la s s ic is ­ m e n s tid . O m d a n n e ls e n f a n d t s te d 182 7 e fte r te g n in g e r a f a k a d em ie ts d ir e k tø r , p r o fe s s o r C. F . H a n s e n . O p r in ­ d e lig h a v d e s a le n e t g a n s k e a n d e t u d s e e n d e .7 O p ly s n in ­ g e r h e r o m f in d e s i e n a f r e n te s k r iv e r M a th ia s R a sm u s ­ s e n o g d e n k o n g e lig e b y g m e s te r J o h a n C o n ra d E r n s t u n d e r s k r e v e t o v e r s ig t, b e te g n e t s o m „ I n v e n ta r iu m o g B e ­ s k r iv e ls e “ , fr a 1 6 9 9 s a m m e n h o ld t m e d n o g le e ta g e p la n e r , s o m b le v te g n e t a f s lo t s f o r v a lt e r V o la n d i 1 7 1 6 . D e r v a r d e n g a n g e t o m lø b e n d e g a lle r i, s o m m a r k e r e d e e t a g e a d s k ille ls e n o g b id r o g m e g e t til a t g iv e r u m m e t k a ­ r a k te r a f f e s ts a l. D e t er v is t n o k d e t f ø r s t e e k s e m p e l a f d e n n e a r t i D a n m a r k . R id d e r s a le n s lo f t v a r „m e d m a le t P la f o n d u d i P e r s p e k tiv e r “ , ia lt 15. P e r s p e k tiv e r n e v a r in d f a t t e t m e d tr æ lis te r . D e r er s ik k e r t h e r t a le om m y t o ­ lo g is k e s c e n e r , s o m tæ n k e s a t fo r e g å i lu f t e n , s å le d e s at lo f t e t s y n e s g e n n em b r u d t a f å b n in g e r . V æ g g e n e v a r u d ­ s ty r e t m e d træ p a n e le r , in d d e lt m ed p ila s t r e . D is s e n å e ­ d e d o g ik k e til g u lv e t, m e n u n d e r d em v a r d er e t b r y s t ­ p a n e l, s o m f o r t s a t te s in d u n d e r v in d u e s n ic h e r n e o g v a r m a le t m e d k r ig s a rm a tu r . P a n e le t m e lle m p ila s t r e n e v a r d e k o r e r e t m e d „ K r ig s fe s t o n e r “ . D e s u d e n v a r d er p å

Pietro Mingottis operaopførelser 5 p ille r n e o p h æ n g t o tte s to r e m a le r ie r , o p r in d e lig p o r ­ træ tte r a f d a le v e n d e p o te n ta te r , s e n e r e u d s k if te t m ed „ S k ild e r ie r a f P o s tu r e r “ , fig u r b ille d e r a f m y t o lo g is k e lle r a lle g o r is k a r t. O v e r p ila s tr e n e v a r d er „ en sto r H o v e d ­ lis te u d a r b e jd e t“ . D e r o v e r k om s å g a lle r ie t, s om p å u n ­ d e r s id e n h a v d e fy ld in g e r p å m a le t k r ig sa rm a tu r . P å g a l­ le r ie t, d er v a r fo r s y n e t m e d „ sæ d v a n lig e D o k k e ræ k - v æ r k “ , v a r d er „ h v id e V æ g g e “ , a lts å b lo t p u d s e d e og h v id te d e . L ig e s om n u i fe s ts a le n v a r d er h e r fir e d ø r e i h jø r n e r n e . S e lv e r id d e r s a le n b e tr å d te m a n g e n n em tr e d ø r e i d en n o r d lig e e n d e v æ g . F o r u d e n to e n k e lte d ø r e p å s id e r n e v a r d er e n s to r flø jd ø r i m id te n o g d e r o v e r e t r u n d t h u l i m u r e n „ til a t sæ tte e n B u ste u d i“ . D e n m o d s a tte e n d e v æ g v a r „ fo r lo r e n a fd e lt m ed B ræ d e r, s om k a n b o r tta g e s fo r a t fo r læ n g e P r o s p e k t “ . S a le n k u n n e p å d en m å d e u d v id e s m e d d e t t ils tø d e n d e v æ r e ls e . N å r d e tte v æ ­ r e ls e ik k e v a r fo r e n e t m e d fe s ts a le n , t je n t e d e t s om a u d ie n s g em a k . H e r er n u a r k ite k ts k o le . B ille t p r is e r n e til d e it a lie n s k e o p e r a fo r e s tillin g e r v a r m e g e t h ø je . F o r e n p la d s i p a r te r r e t s k u lle m a n s å le d e s b e ta le 8 m a r k o g i g a lle r ie t 6 og 4 m a r k . D e r v a r fo r s ta n d s p e r s o n e r in d r e tte t lo g e r , s om h v e r s k u lle b e ta le s m ed 2 0 0 rd lr . fo r h e le s æ s o n e n . D is s e lo g e r k u n n e M in - g o tti d o g ik k e få a fs a t. H a n t ils to d d e r fo r „ D am e r og F o lk a f Q v a lite t “ a d g a n g til d em m o d en b e ta lin g a f en d u k a t p r . a f t e n .s M u s ik k e n u d fø r te s a f 10 h o fv io lo n e r , s om s u p p le r e d e s m e d 6 a n d r e m u s ik e r e , h e r ib la n d t d e n fr a „ D e t m u s i­ k a ls k e S o c ie t e t “ s h is t o r ie v e lb e k e n d te k a n to r J o h a n n e s E r a sm u s I v e r s e n , H o lb e r g s g o d e v e n , s om s p ille d e a n d e n v io lin , s a m t 4 h o b o is te r , h v o r til y d e r lig e r e k om e n a f s e ls k a b e t s e g n e k ræ fte r , F r a n c e s e o D a r b é s, e n fo r s e l­ s k a b e t m e g e t n y t t ig m a n d , d er v ir k e d e b å d e s om v io li­ n is t , s a n g læ r e r , k o m p o n is t og le j lig h e d s d ig t e r og d e s

6 Otto Mackeprang u d e n v a r i b e s id d e ls e a f e t b e t y d e lig t f o r r e t n in g s ta le n t . H a n o p to g e s 1 74 9 i h o f v io lo n e r n e s k r e d s .9 F o r e s t illin g e r n e s ræ k k e å b n e d e s d e n 18. d e c em b e r 1 7 4 7 . U n d e r h e n s y n t il, a t d a g e n n e to p f a ld t s a m m e n m e d d r o n n in g e n s 23 å rs fø d s e ls d a g , g a v M in g o tti h e le h o f s ta b e n g r a tis a d g a n g . D e n n e g e s t u s b e lø n n e d e s fr a k o n g e n s s id e v e d , a t h a n s k æ n k e d e M in g o tti 6 0 0 r d lr ., d a o p e r is te r n e e lle r s ik k e k u n n e t je n e n o g e t v e d f o r e ­ s t illin g e n . O m d a g e n s fo r lø b b e r e tte s d er i d e t k ø b e n ­ h a v n s k e m å n e d s b la d „ E x tr a o r d in a ir e R e la t io n e r “ fo r d e c em b e r 1 7 4 7 , h v o r d e t h e d d e r , a t d r o n n in g e n s „ 2 3 .d e F ø d s e ls - F e s t “ b le v m e d „ s to r P r a g t v e d H o v e o g u n d e r a lm in d e lig e F r y d s - B e v iis n in g e r c e le b r e r e t “ . D a k lo k k e n v a r „ h e n v e d 5 S le t “ , b e g a v k o n g e n , d r o n n in g e n o g k o n ­ g e n s s ø s te r , p r in s e s s e L o u is e , s ig til „ S lo tt e t C h a r lo tte n - b o r g , h v o r H ø is a m m e a lle r n a a d ig s t b e h a g e d e a t a n h ø r e e n I ta lie n s k O p e ra , s o m d a f ø r s t e G an g b le v o p fø r t, o g v a r b e t it le t N e r o , h v ilk e n m e d F o r n ø je ls e b le v a n h ø r t a f d e t H ø j-K o n g e l. H e r sk a b o g a n d r e t ils t e d e v æ r e n d e , s o m v a r e t il s tø r s te D e le n H o f-C a v a le r e r o g R a n g s -P e r s o n e r in d til J u s titz -R a a d e r in c lu s iv e “ . K l. 7 „ r e to u r n e r e d e d e t H ø j- K o n g e l. H e r sk a b ig ie n til C h r is tia n s b o r g , o g s a t te s ig til d e t K o n g e l. T a f e l“ .10 I n g e n a f d e h is t o r ik e r e , d er h a r b e s k æ ft ig e t s ig m ed d e tte em n e , s y n e s im id le r tid a t h a v e n o g e t k e n d s k a b til d e n o m t a lt e o p e r a „ N e r o “ . S å h e lt m æ r k e lig t er d e tte n u ik k e . G a n sk e v is t f in d e s d er f o r s k e llig e o p e r a e r m ed d e n n æ v n te tite l, s om d e r e v e n t u e lt k u n n e v æ r e ta le om a t h e n fø r e til b e g iv e n h e d e n d e n 18. d e c em b e r 1 7 4 7 . I ta ­ lie n s k e „ N e r o “ -o p e r a e r er s å le d e s s k r e v e t a f C a rlo P a lla - v ic in o ( o p f ø r t i V e n e d ig 1 6 7 9 ) , C a rlo P o r s ile (N e a p e l 1 6 8 6 ) , A n to n io G ia n e ttin i (M o d e n a 1 6 9 1 ) , G ia c om o A n ­ t o n io P e r ti (V e n e d ig 1 6 9 3 , B o lo g n a 1 69 5 o g V e n e d ig 1 7 1 5 ) , G iu se p p e M a ria O r la n d in i (V e n e d ig 1 7 2 1 ) , G iu- s e p p e V ig n a ti (c a . 1 7 2 5 ) o g E g id io R o m o a ld o D u n i (R om

Pietro Mingottis operaopførelser 7 1 7 3 5 ) .11 N a v n lig s id s tn æ v n te s o p e r a s k a l h a v e v æ r e t a f s to r v ir k n in g . D e n s lo g P e r g o le s is „ O lim p ia d e “ (R om 1 7 3 5 ) h e lt a f m a r k e n .12 A lt d e tte er d og i d e n n e fo r b in ­ d e ls e k u n a f r e n t t e o r e tis k in te r e s s e . D e t s e r n em lig ud til, a t o p e r a e n , d er b le v o p fø r t v e d d en le jlig h e d , s le t ik k e v a r „ N e r o “ , m e n e n o p e r a v e d n a v n „ F a r n a c e , R e d i P o n t o “ , o v e r s a t fra it a lie n s k til t y s k a f T . C lita u . T e k s te n til o p e r a e n m ed r o lle fo r te g n e ls e fin d e s p å D e t k o n g e lig e B ib lio te k . P å tite lb la d e t, s om g e n g iv e s n e ­ d e n fo r i fa k s im ile , s tå r u d tr y k k e lig t, a t d e t v a r d e n n e o p e r a , d er fig u r e r e d e p å p r o g r am m e t fo r d e n 18. d e c em ­ b er . R e fe r e n te n til „ E x tr a o r d in a ir e R e la tio n e r “ m å a n ­ ta g e s a t h a v e få e t s in v id e n p å a n d e n h å n d . S e lv h a r h a n n æ p p e o v e r v æ r e t f o r e s t illin g e n . D e tte fr em g å r h e lle r ik k e a f d e n p å b e g iv e n h e d e n o fr e d e om ta le . O g h a n s k ild e h a r s ik k e r t v æ r e t m e r e o p ta g e t a f h e le d e n til s c e ­ n e r ie t k n y t t e d e p r a g tu d fo ld e ls e e n d a f, h v a d d er b le v f r em fø r t. M u lig v is d er s le t o g re t fo r e lig g e r e n f o r v e k s ­ lin g m e d „D e r g r a u s a m e N e ro o d e r d ie b e s tä n d ig e L ie b e “ , e t s k u e s p il, d er b le v g iv e t a f d e n s a m tid ig h e rm e d o p ­ tr æ d e n d e t y s k e s k u e s p ille r tr u p p å e t te a te r i S to r e K o n ­ g e n s g a d e u n d e r le d e ls e a f J u liu s H e n r ik v o n Q u o te n .13 D e tte s k u e s p il o p fø r te s 1. g a n g d e n 12. d e c em b e r 17 4 7 , a lt s å få d a g e fø r o p e r a fo r e s tillin g e n , o g g e n to g e s d e n 19. s . m ., d a g e n e fte r o p e r a f o r e s t illin g e n .14 H v em d er v a r o p h a v sm a n d til d en it a lie n s k e t e k s t til „ F a r n a c e “ , k a n ik k e o p ly s e s . E j h e lle r , h v e m d er h a v d e k o m p o n e r e t o p e r a e n . A d s k illig e it a lie n s k e k o m p o n is te r h a r fø r d e t t id s p u n k t , t a le n er om h e r , s k r e v e t e n s å le d e s b e t it le t o p e r a : A n to n io C a ld a ra (V e n e d ig 1 7 0 3 ), C arlo F r a n c e s c o P o lla r o lo (V e n e d ig 1 7 1 8 ) , G io v a n n i M aria B o n o n c in i ( L o n d o n 1 7 2 3 ), N ic o la A n to n io P o r p o r a (R om 1 7 2 4 ) , L e o n a r d o V in c i (V e n e d ig 1 7 2 6 ), A n to n io V iv a ld i (V e n e d ig 1 7 2 6 ) , G io v a n n i P o r ta (B o lo g n a 1731 o g M ü n ­ c h e n 1 7 4 0 ) , R in a ld o d a C a p u a (c a . 1 7 4 0 ) o g A r e n a (R om

8 Otto Mackeprang 1 7 4 2 .15 S k a l m a n g is n e p å e n a f d is s e k o m p o n is te r , m å d e t v e l b liv e e n te n V iv a ld i, i h v is o p e r a d e n til M in g o ttis s e ls k a b tid lig e r e k n y t t e d e k a s t r a t s a n g e r F ilip p o F in a z z i h a v d e f e j r e t tr iu m f e r i V e n e d ig 1 7 2 6 , e lle r P o r ta , h v is o p e r a j o t illig e v a r o p fø r t i T y s k la n d . U d e lu k k e s k a n d e t f o r m e n tlig h e lle r ik k e , a t k o m p o n is t e n v a r P o r p o r a , s om M in g o tti i 1 74 7 h a v d e f å e t k a ld t til D r e s d e n , o g s o m v a r s a n g læ r e r fo r M in g o ttis h u s t r u , d e n h ø j t e s tim e r e d e s a n ­ g e r in d e R e g in a M in g o tti. H e r er s å le d e s m a n g e m u lig ­ h e d e r . M å sk e o p e r a e n v a r e n p a s t ic c io . D e t v a r p å d e n tid s å r e a lm in d e lig t a t f lik k e f le r e k o m p o n is te r s m u s ik s a m m e n . S c a la b r in i h a r i s å fa ld s ik k e r t v æ r e t e n a f k o m p o n is te r n e . O p e r a e n „ F a r n a c e “ h a v d e tid lig e r e p å å r e t v æ r e t o p ­ fø r t a f tr u p p e n i H am b o r g m e d s a m m e r o lle b e s æ tn in g , i k k e fæ r r e e n d fir e a f o p e r a e n s a r ie r s k y ld t e s te k s t e r a f P ie tr o M e ta s ta s io (fr a „ D id o n e “ , „ D e m o f o o n t e “ , „ S ir o e “ o g „ A le s s a n d r o n e l l ’ I n d ie “ ). M e ta s ta s io v a r d a tid e n s b e ­ r ø m te s te o g m e s t fr u g tb a r e lib r e tto d ig te r . T il n æ s t e n a lle h a n s v æ r k e r , o g d e v a r m a n g e , b le v d er s a t m u s ik f le r e g a n g e , j a e n k e lt e a f v æ r k e r n e g ik lig e fr em p å v a n d r in g m e lle m k o m p o n is t e r n e .16 M an to g d e t ik k e s å n ø j e d e n ­ g a n g . H e lle r ik k e m e d d e lv is b e n y t t e ls e a f t e k s t e r n e i h e lt a n d e n s a m m e n h æ n g . I M e ta s ta s io s o p e r a te k s te r , d e r fo r s å v id t er t y p is k e fo r tid e n , lig g e r h a n d lin g e n u d e lu k ­ k e n d e i r e c ita tiv e t, m e d e n s a r ie n b e ty d e r e n fa s th o ld e n a f e n b e s t e m t a f f e k t , d. v . s. e t h v ile n d e m o m e n t. N o g e n fr em a d s k r id e n i h a n d lin g e n k a n a lt s å ik k e s ø g e s i a r ie n , d er i r e g le n fo rm e r s ig s om e n r e fle k s io n o v e r d e t f o r ­ u d g å e n d e r e c ita tiv . D e p e r s o n e r , d e r o p træ d e r i d e t M e- t a s t a s ia n s k e d r am a , er m e r e ty p e r e n d in d iv id e r . O g a n ­ t a lle t a f f o r e k o m m e n d e g r u n d ty p e r er r e t r in g e . E n v is s te r e o ty p i g ø r s ig d e r fo r g æ ld e n d e . H e r til k o m m e r , a t M e ta s ta s io y n d e r a t b e n y t te s ig a f g a n s k e a b s tr a k te r e ­ fle k s io n e r , h v o r v e d d e t s id s t e s k æ r a f in d iv id u a lit e t h e n -

Pietro Mingottis operaopførelser

9

PHARNACES, Staig inPONTO. 3 n n 'n cm

fluf tein Cha r l o t t enbu r g i f c^ l t HcSkUtJilttlf ¿U^opfntagtn&. 18Decembr. 1/47. a u f e e f u t m t r unl> au$ fcem Stoiidntfcben in$ Seutfcfce überfefct «**.s@esa3@3e^®^^ia»@3e3©s©®i©»®i@3@aa»@9e3®3®i5ai»i)S«s^ g o p e n l j a a e n 1 748 . ©ebrttcft unt> wrkgt bon Sftietø J^anfcn «Stöüftr, toofinenb in bft fo genannten ©efittsenftratfe, gerate gegen Dec «Kcgcn$- SPJawe titer, wo t$ gucp ju fnaf ju tefommen. T. C l i t å u .

Titelblad af teksten til operaen „Farnace“, København 1748. Det kongelige Bibliotek.

v e jr e s . D e n e n e h e lt e s k ik k e ls e u d tr y k k e r s ig om tr e n t s om d e n a n d e n . D e t d r e je r s ig m e d a n d r e o rd h e r om en til d e t y d e r s te s tilis e r e t k u n s t fo r m .17 A lle r e d e t e k s t g r u n d la g e t m å tte m e d fø r e , a t m u s ik k e n b le v n o g e t s k a b e lo n m æ s s ig . M en d en da h e r s k e n d e

1 0 O tto Mackeprang operastil, den neapolitanske skole, var uhyre populær. Denne operastil, der opstod som en reaktion mod for­ gængernes vanskeligere tilgængelige udtryksformer og navnlig i begyndelsen var repræsenteret af fremragende komponister, udartede efterhånden. Melodien med forsi­ ringer blev det alt beherskende. Den harmoniske under­ bygning kom i anden række. De enkelte sangere skulle stilles i relief. Koret, som tidligere havde haft en så stor betydning, gled ud. Sangernes bravourmæssige kunnen kom til at spille en ganske afgørende rolle for virknin­ gen. Det blev da også fremfor alt dem, der skummede fløden og tog bifaldet hjem.18 Mingotti-truppens musikalske leder var Scalabrini. Han var da 34 år gammel og havde en stor produktion af operaer og anden teatermusik bag sig. Til Mingottis selskab blev han knyttet 1742. Sangerstaben bestod af Giovanna della Stella, som — med titel af kurfyrstelig kölnsk kammersangerinde — fra Köln var vendt tilbage til Mingottis trup, samt Giustina Turcotti, Giacinta For- cellini, Lucia Calvetti, Francesco Arrigoni og kastraten Antonio Casati. I en udtalelse af Girolamo Zanetti i Ve­ nedig 1742—43 hedder det om Giustina Turcotti, at hun sang meget godt, men var så uformelig fed, at hun ikke kunne røre sig.19 Ifølge samstemmende vidnesbyrd havde hun ikke tabt sig, da hun sang på Charlottenborg. Hen­ des musikalske talent var stadig uomtvisteligt. Antonio Casatis stemme var overordentlig vel skolet. Overdreven alkoholnydelse havde dog sat sit spor på den, og hans spil betegnedes som slet. Ikke desto mindre var han højt anskrevet som sanger. I forskellige intermezzi medvir­ kede Scalabrinis unge hustru, Grazia Melini, der sang fortræffeligt og agerede livfuldt og med humør. Hun blev 1748 udnævnt til hofsangerinde og forblev i København til sin død 1781. Endvidere medvirkede Ginevra Magag- noli samt Pellegrino Gaggiotti, der også udmærkede sig

Pietro Mingottis operaopførelser 11 ved livfuld ageren, men hvis stemme ikke var stort be­ vendt. Foruden disse kunstnere kom senere to sanger­ inder til fra Hamborg. Særlig lykke hos hoffet gjorde Giacinta Forcellini og Giustina Turcotti, der hver fik bevilget en kongelig gave på 100 dukater. Fænomenet kastratsangere var en speciel italiensk foreteelse og hørte den tids musikudfoldelse til.20 Det var mandlige sangere, som i drengeårene blev kastreret for derved at hindre den forandring af stemmen, der finder sted i overgangsårene og forvandler den høje barnestem­ me til en mandsrøst. Denne operation affødte stemmer, som i skønhed overgik kvindestemmen og i fylde, kraft og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmen. Kastratsangernes popularitet var en kras illustration til tidens unaturlige og sansepirrende smag under den ita­ lienske sangvirtuositets herredømme. Deres egentlige blomstringsperiode faldt i det 17. og største delen af det 18. århundrede, men der har eksisteret eksempler på forekomsten af sådanne sangere helt frem til midten af det 19. århundrede. Opdagelsen af kastreringens indfly­ delse på stemmens overgang har vel i begyndelsen beroet på en tilfældighed. Men senere øvedes en skændig spe­ kulation med drenge, som ufrivilligt underkastedes ope­ rationen for en usikker vindings skyld. Der kastreredes således et stort antal drenge, som ganske manglede for­ udsætningerne for at kunne udvikle sig til betydelige sangere. Ikke engang det pavelige kapel undså sig for at optage den slags kunstigt fabrikerede sangere. Deres fornemste opland var dog selvfølgelig operaen, hvor bra- voursangen fandt et grosted som på intet andet område. Og tårnhøje var de honorarer, som de dygtigste af dem indtjente. For ret at forstå kastratsangernes indpasning i da­ tidens operaopførelser må man gøre sig klart, at det dengang var coutume at lade kvinderøster, sopran,

1 2 Otto Mackeprang mezzo og alt, tage sig af alle de betydelige partier, også de mandlige. Og de tekniske krav, der stilledes til denne sangudfoldelse i det høje leje, var umådelig store. Den tenorforgudelse, som senere tider oplevede, var på den tid ganske ukendt. Tenoren delte roller med den høje baryton i det sekundære plan. For bassen var der kun brug i komiske partier.21 I åbningsforestillingen på Charlottenborg var titelrollen Farnace, konge i Ponto, betroet altsangerinden Giovanna della Stella. Rollen som Gilade, prins af kongeligt blod og Berenicis general, tog Lucia Calvetti sig af. Kastraten Antonio Casati var Pom- peo, romersk prokonsul i Asien. Kun eet af operaens seks partier krævede en mandsstemme. Det var partiet som Ariarte, konge i Cappadonien, fader til Farnaces gemal­ inde Tonyris. Dette parti blev sunget af tenoren Fran­ cesco Arrigoni, medens Giustina Turcotti og Giacinta For- cellini gav røst til rollelistens to eneste kvinder: Tonyris og Selinda, Farnaces søster. Under Mingotti-selskabets første besøg i København, der varede til 3. april 1748, blev der 39 aftener opført operaer. Desuden afholdtes der 3 koncerter. Repertoiret bestod, som det dengang var skik, af seriøse operaer, de fleste komponeret af Scalabrini, og dertil forskellige ko­ miske intermezzi. Af de fremførte værker kan udover „Farnace“ nævnes „Didone“ (musik: Scalabrini, tekst: Metastasio), „Venceslao“ (musik nu: Scalabrini, tekst: Apostolo Zeno?), „La furba e lo sciocco“ (komponist og tekstforfatter ubekendt) og „Il Tabarano“ (musik: Jo­ hann Adolph Hasse, tekst: Andrea Belmuro). De sødt henførende melodier og sangernes vokal-ekvi­ libristiske færdigheder hensatte straks københavnerne i en sand begejstringsrus. At rusen var stor, fremgår med al tydelighed af Holbergs epistel 299: „Du forlanger at vide Nyt fra Kiøbenhavn. Jeg haver intet at meddele dig denne gang uden dette, at den hele Stad er paa nogen Tiid

Pietro Mingottis operaopførelser 13 bleven Musicalsk: Man hører intet at tales uden om Pom- pejus, Pharnaces etc. og vore Petits Maitres, hvorpaa Sta­ den nu haver god Forraad, gaae med Opera-Bøger udi Haanden, med Iigesaadan Andagt som de skulde til Con- firmation. Fornuftige Folk frygte, at den høye og fine Smag, som vore Cavalliers og Dames have faaet udi disse Italienske Litanier, med Tiden kand foraarsage, at de neppe ville beqvemme sig til at synge de sædvanlige Dan­ ske Psalmer udi Kirken.----------- Ingen af vore Skue- Spill kunde nu være beqvemmere til at forestilles end Kilde-Reysen eller den syngende Jomfru“.22 Dronning Louise forsømte nødig en operaopførelse på Charlottenborg. I et af de historiske breve, Charlotte Do- rothea Biehl i 1783—84 nedskrev til sin ven geheimeråd Johan Biilow, står der herom: „Hun var en stor Elsker og Kiender af Musiquen, og af den Aarsag lod Kongen den italienske Opera komme og lod et lille Theater bygge til den i Ridder Salen paa Charlottenborg. Han fandt selv liden eller ingen Fornøjelse i den, men kom dog almindelig om Onsdagen og Fredagen; det der mest mis­ hagede ham ved den, var, at den varede ham forlænge, og han gad gierne gaa til Tafel strax efter otte. Naar han altsaa ikke var med, kom hun gemeentligen et got Stykke før fem, neppe halv sommetiider. Jeg har set, at de har stukken Lyse Kronerne an i hendes Nærværelse, medens Symphonien blev spillet af to Violiner, siden de andre ikke var kommen, og mærkede hun, at det endda ikke forslog, saa havde hun anmærket nogle Arier, som skulde springes over for at være paa Slottet Klokken otte, paa det han, som undte hende sin Lyst, ikke skulde forstyrres i sin“.23 Men foretagendet var ikke uden modstandere. Til dem hørte Holberg, der var en erklæret uven af den italienske operaform, som han fandt latterlig. Det var recitativet, han især var ude efter. Medens arien udgjorde det lyri

14 Otto Mackeprang ske moment, operaens hvilepunkt, var — som tidligere påpeget — til recitativet henlagt alt, hvad der angik handlingen, altså det dramatisk vigtige, og det var be­ stemt til at efterligne talen, til i rytme og intervaller at komme taletonen så nær som muligt.24 Herom siger Hol­ berg: „Thi saasom det er modbydeligt at høre daglig Snak udført i Vers, saa er det end meere ufordøjeligt at høre saadant udi Sang: Saa at man kand sige, at den store Behag, som mange finde derudi, kand ikke tilskri­ ves uden en fordærvet Smag“ (epistel 211).25 Specielt opførelsen af „Farnace“ har ikke beredt ham glæde. Hør blot: „Jeg saa der nogle at græde, andre at lee, nogle at skieldes, andre at snorke og nyse efter musi­ calske Noder og Tact. Intet syntes mig at være meer modbydeligt og unaturligt. Det, som jeg meest for­ argede mig over, var at see den Store Pompeius, som i sin Tid var en Skræk for den hele bekiendte Ver­ den, at forestilles af en sminket Demoiselle eller Ita­ liensk Donna. Jeg tænkte ved mig selv: Om Pompeius stod op fra de Døde, kom ind i det samme, og saa sin Majestætiske Person forestilles af en pibende Operatrice, han vilde med sin Krabask have fejet dygtig om sig og gjort hele den syngende Republik maalløs“ (epistel 373).26 Derimod fremhæver Holberg, at han „fandt Behag i at høre en smuk Aria“, og at han „med For- nøyelse saadant paa Opera haver hørt“. Men, siger han videre: „jeg væmmedes ved at høre en Tienner at frembære sit Ærinde og Personer at klamres udi Sang efter Tacten“ (epistel 286).27 Også franskmanden Laurent Angliviel de la Beau- melle, der i 1747 var kaldt til København for at være hovmester for overjægermester Carl Chr. von Grams søn Christian Frederik, og som 1750 blev professor i fransk sprog og året efter holdt forelæsninger på Charlotten- borg,28 kom i sit tidsskrift „La Spectatrice Danoise“ med

P ietro M ingottis operaopførelser 15 stærke udfald mod italienerne. Han kan ikke forklare sig det raseri, hvormed folk forsvarer den italienske opera. Hver enkelt af sangerne får sit fedt. Giustina Turcotti som dronningen i „Farnace“ betegnes som „en uformelig kødmasse“, der „ledsager hver stavelse med en grimasse eller en kraftbevægelse“. Fremfor at betale hende for at optræde gjorde man bedre i at betale hende for at blive borte. „Hvorfor disse håndklap, hver gang denne amfibieskuespiller forsvinder, han, der spiller kon­ gens rolle med en kvindes stemme“ o. s. v. Nej, så er den franske opera noget helt andet, hævder han.29 Både Holberg og la Beaumelle gør sig skyldig i små erindringsforskydninger. Pompejus parti blev jo ikke sunget af en „Operatrice“, men derimod af kastraten Casati, hvilket ikke forhindrer, at det har lydt „pibende“ i Holbergs øren. Og det var Giovanna della Stella, der sang kongens parti. Det må altså være som Pompejus, at Casati har gjort et så ufordelagtigt indtryk på la Beaumelle. I sammenhængen er dette imidlertid af underordnet betydning. De to herrers mening er ikke til at tage fejl af. At de danske aktører ikke så med milde øjne på den dem af italienerne påførte konkurrence, kan næppe heller undre. På Holbergs initiativ havde Carl August Thielo den 30. december 1746 fået kongeligt privilegium til at „anrette danske Skuespil“, og under Thielos ledelse startede skuespillerne den 14. april 1747 i traktør Chri­ stian Bergs forlystelsesetablissement i Læderstræde. Men pladsen her var for trang. De fik derfor af kongen over­ ladt „Det lille Giethus“ på Kongens Nytorv, i hvilket til teater omdannede hus forestillingerne indledtes den 19. december 1747, dagen efter italienernes første optræden på Charlottenborg. Støbehusets tid som teater blev ikke lang. I dettes sted rejstes der efter tegning af Nicolai Eigtved en teaterbygning, som indviedes den 18. decem

16 Otto Mackeprang ber 1748.30 Det kongelige Teaters æra skriver sig fra den dag, og 200-året herfor fejredes i 1948 med en enestå­ ende kunstnerisk indsats fra teatrets side. Medens opfø­ relsen af det nye komediehus stod på, spillede de danske aktører på scenen i Store Kongensgade, som blev ledig i maj 1748. Naturligvis var ej heller von Quotens skuespillertrup begejstret for de konkurrerende operister. Men det ita­ lienske selskabs operaopførelser var internationalt set af høj kvalitet. Og følgen af den vakte musikbegejstring blev, at der lagdes større vægt på det musikalske ved tea­ terforestillingerne i hovedstaden. Det er således ganske betegnende, at von Quoten reklamerer med, at der ved forestillingen den 29. januar 1748 synges en arie i hver mellemakt. Også andre musikalske ydelser kom tid efter anden til på scenen i Store Kongensgade.31 For de dan­ ske aktører var det især C. A. Thielo, truppens første direktør, som virkede for indlæg af musikalsk art på teatret.32 Det må dog sikkert opfattes som en demonstra­ tion over for italienernes virksomhed, at von Quoten allerede den 27. februar 1748 optog „Kilderejsen“ på sit repertoire,33 uanset at komedien egentlig former sig som en parodi på de operaforestillinger, et tysk selskab gav på Københavns Slot 1721—23.34 Holberg havde jo netop peget på, at denne komedie ville være bekvem at fore- stilles som modvægt mod italienerne. Og de danske ak­ tører fulgte den 30. juni 1749 efter med en opførelse af samme komedie,35 som holdtes på repertoiret al den tid, italienerne lod deres toner høre i København. For „Det musikalske Societet“ blev italienernes besøg katastrofalt. Dette selskab, der blev stiftet i 1744, havde til eneste øjemed „at bringe Musiquen blandt vore Landsmænd i Flor“. Selskabet, hvis ledelse var lagt i hænderne på den tidligere omtalte kantor J. E. Iversen, betød ikke så lidt for udbredelsen af god musik blandt

Pietro Mingottis operaopførelser 17 Københavns befolkning. En række af selskabets koncer­ ter blev holdt på Charlottenborg. Men herfra blev selska­ bet fordrevet af den italienske opera. Så flyttede selska­ bet til Bryggernes Lavshus, hvor det før havde haft til huse. I konkurrencen med italienerne kunne det dog ikke klare sig. Det førte en hensygnende tilværelse, og den 20. januar 1749 bekendtgør Iversen, at societetet „cesse­ rer“ med sine koncerter.36 Bryggernes Lavshus var beliggende ved hjørnet af Klosterstræde og Skindergade.37 Det var en stor og an­ selig bygning, en del af det for længst nedlagte Gråbrødre Kloster. Bygningens 1. etage rummede en forsamlings­ stue, dertil kontorer for bryggerlavet. I 2. etagen lå den store sal, hvor Det musikalske Societet holdt sine kon­ certer. Tidligere havde salen været brugt til lotteriets of­ fentlige trækning. Ligeledes ofte af stadens indvånere til baller og sluttede selskaber.38 Indgangen til huset, der ødelagdes ved englændernes bombardement 1807, var fra Klosterstræde. Efter ødelæggelsen blev bygningen gjort smallere, men dens vestlige facadelinje er endnu bevaret i baghuset i Skindergade 23.39 Om societetets triste endeligt siger Holberg udtrykke­ ligt, at det var de italienske spektakler, som slog fore­ tagendet omkuld, og han giver selskabet det eftermæle, at det „var yndet og admireret saavel af fremmede, som af egne Landsmænd, og det ikke uden Aarsag. Jeg kan vidne,“ føjer han til, „at den Musik som der til Afskeed blev forestilled sidste Uge, var saa prægtig og saa bevæ­ gelig, at jeg ingensteds paa mine Rejser haver hørt den bedre; og dog saae man fast ikke andre Tilhørere, end Skriver-Karle, Sye-Piger og Stue-Piger: Thi de saa kaldne honete Folk bivaanede alle det Italienske Opera“ (epistel 373).40 Da operaselskabet efter sæsonens afslutning i april 1748 tog bort fra København, rejste Scalabrini ikke med,

18 Otto Mackeprang men blev dog ved med at komponere for Mingotti. Alle­ rede den 11. februar 1748 var Scalabrini blevet ansat som kongelig kapelmester i stedet for Johan Adolf Scheibe, som var faldet i unåde, idet han havde ivret meget kraftigt imod den italienske opera. I 1755 måtte Scalabrini imidlertid træde tilbage for Giuseppe Sarti, der da blev udnævnt til hofkapelmester. Scalabrini for­ lod så København. 1767 fik han at vide, at hans pension ville falde bort, hvis han ikke vendte tilbage til byen. Det gjorde han i 1768, da han på ny stillede sig til dis­ position. Efter at Sarti i 1775 på grund af forskellige uheldige transaktioner (bestikkelser o. lign.) var blevet landsforvist, blev Scalabrini atter hofkapelmester og vir­ kede som sådan, til han i 1781, efter hustruens død, trådte tilbage med halv gage. Resten af sine levedage tilbragte han i Lucca, hvor han døde 1806, 93 år gam­ mel.41 Til nationalscenen komponerede han „Den beløn­ nede Kærlighed eller De tro Elskende“ (anonym itali­ ensk libretto, oversat af Jens Windtmølle) 1758, „Geni­ ernes Fest“ (tekst: Niels Prahl) 1760, „Kærlighed uden Strømper“ (af Johan Herman Wessel) 1775, „Oraklet“ (tekst efter det franske af Saint-Foix og efter det tyske af Chr. Gellert, oversat af P. T. Wandal) 1776 og (sam­ men med Claus Schall) „Bønderne og Herrerne paa Lyst- gaarden“ (Ballet af Vincenzo Galeotti) 1775.42 Desuden satte han musik til forskellige lejlighedsarbejder på dansk. Kun eet af Scalabrinis mange værker, musikken til „Kærlighed uden Strømper“, har overlevet ham. I november 1748 kom Pietro Mingotti efter ophold i Dresden og Hamborg for anden gang til København, til dels med en helt ny sangerstab og med den 34-årige Christoph Willibald Gluck som dirigent. Glucks formelle stilling er ikke helt klarlagt. Han synes nærmest at have været en slags anden-kapelmester hos Scalabrini, der f. eks. attesterede alle regninger vedrørende det orkester,

Pietro Mingottis operaopførelser

19

Christoph Willibald Gluck. Maleri af J. S. Duplessis 1775. Kunsthistorisches Museum, Wien. U dstillet i København på Statens Museum for Kunst 18. december 1948—31. marts 1949 („Kunstskatte fra W ien“ ). Gluck benyttede. Hvad dette i øvrigt angår, var det i alt væsentligt sammensat på samme vis som i den foregående sæson.43 Ingen drømte om, at Gluck senere skulle kom­ me til at indskrive sit navn i musikhistorien som en