HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

118 R. W illerslev gift på 38 rd. 3 mk. 10 sk. ansætter omkostningerne til tøj og reparationer til 2 rd., altså 24 rd. årlig. Vi kan ifølge sagens natur ikke komme problemet: klædernes andel i budgettet, nærmere ind på livet, men kan på grundlag af udtalelserne i skema C fremføre en del an­ dre oplysninger, der i denne forbindelse ikke er uden interesse. Det syntes ikke ualm indeligt, at en såkaldt „god“ ar­ bejder havde to sæt tøj, en daglig arbejdsdragt og en søndagsklædning, hvilken ubetimelige ødselhed nok kunne falde en og anden arbejdsgiver for brystet. „Flere Arbejdere — i øvrigt flinke og dygtige — har Tendens til, naar de tjener godt, at flotte sig paa alle Maader, gaa fin t klædt til Søndagsbrug o.s.v.“36 Men i alm indelighed er der enighed om, at arbejderne var dårlig klædt. „Klæ­ derne er simple og mangelfulde ... en Del gaar i islandsk Trøje og Træsko“, udtaler en arbejdsgiver,37 og en fattig­ d istriktsforstander hævder, at klæder, linned og fodtøj er ting, der hos de allerfleste arbejderfam ilier er fø le­ ligst trang til.38 Det var ifølge alle forstanderne for fattigdistrikterne og understøttelsesforeningerne alm indeligt, at klæderne købtes brugt på afbetaling hos marskandiseren, i regelen mod en ugentlig afbetaling på to til tre mark. Denne iagttagelse er sikkert rigtig, th i det er sandsyn ligvis ikke noget tilfælde, at de om talte 19 arbejdere under rubrik­ ken klæder konsekvent har en henvisn ing til posten: „Er arbejderen i gæld?“ Går vi derefter over til på tabel 3 at betragte udgif­ terne som helhed til de tre eller fire hovedposter: hu s­ leje, levnedsm idler plus brændevin og tobak, brændsel, lys og rengøring samt i tre tilfæ lde udgifter til klæder, vil man finde, at i kun tre tilfæ lde ligger fam iliens sam ­ lede indtægter over disse udgiftsposters sum. Det drejer sig om fabriksarbejder nr. 1, 3 og 4. Her ligger de sam