HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Chr. Axel Jensen

150

Allerede efternavnet 6 oplyser dog en del. Det minder om en ikke ubekendt nordtysk kunstner, Henni Heidt­ rider,.hvis navn blev genfremdraget omkring århundred­ sk iftet, da det blev påvist, at han var mester for fire pragtkam iner til det gottorpske hertugslot i Husum; de­ res elegante skulpturer fra 1612— 15, med mytologiske og allegoriske motiver af sandsten og alabast, indtager nu en hædersplads i hertugdømmernes kunsth istorie som banebrydende arbejder for den nordtyske barok­ s til .7 Da han arbejdede på kaminerne, opholdt han sig i Kiel, men snart efter tog han borgerskab i Hamburg, hvor han opførte en af stadens nu for længst nedrevne porte, Dammtor, og hvor han, en enkelt afstikker til Lü­ beck fraregnet, sikkert forblev til sin død (henimod 1650). T ilsvarende livsdata er det ikke lykkedes at frem ­ skaffe for Ludvigs vedkommende, men at de to kunst­ nere har været slægtninge, måske brødre, turde være givet, og da navnet Heidtrider på den tid var kendt i Hamburg og omegn, kan det i al fald fastslås, at Ludvig som så mange af renaissancens kunsthåndværkere var en tilrejsende nordtysker. Medens Henni virkede som stenhugger og bygmester, benævnes Ludvig „pousserer“, d.v.s. en billedmodellør, som arbejdede i blødere materiale, voks, ler og gips. Af den slags folk lokkede Christian 4.s kunstbegejstring, der var et godt stykke forud for hans tids danske gen­ nemsnit, adskillige til København. Blandt dem var Pe­ ter Husum (eller H u ssen ), der inden sin død 1619 for­ mede modellen til vort ældste verdslige skulpturmonu­ 6) Med datidens ligegyldighed for korrekthed i navnebogstave­ ring varierer regnskaberne: Heiderider, Heideritter, Heidtritter. Fornavnet staves Lodwig. 7) Ang. litteraturen om Henni Heidtrider henvises til W eilbachs kunstnerleksikon I, s. 500 (1947). Sammesteds har forf. også gan­ ske kort om talt Ludvig H.