HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

126 R. W illerslev Tabellen er inddelt i tre hovedkolonner: de fast for­ sørgede, de m idlertidigt forsørgede, hvorfra jeg har ud­ sk ilt dem, der modtog temporær brød- og pengehjælp som en tredje kolonne. Det fremgår af tabellen, at vi har det relativt største antal af forsørgede under fattigvæ­ senet i årene omkring 1855 og 1868, altså netop de år, da vi på grundlag af leveomkostn ingsindekset sku lle vente at finde den største nød blandt den arbejdende befolkning. I 1855 havde København 143,600 indbyggere og i 1868 175.000. Det vil sige, at i nævnte år var i alt henholdsvis 13— 14% og 17— 18% af Københavns sam ­ lede befolkning mere eller mindre m idlertidigt henvist til fattigvæsenets understøttelse. Inddrog vi desuden de ovenfor nævnte kategorier, som ikke om fattes af tabel­ len, ville vi komme til det resultat, at i 1868 var over en femtedel af Københavns befolkning helt eller delvis henvist til at leve på det offentliges bekostning. For yderligere at give et indtryk af den forfærdende fattig­ dom, som herskede i København i 1868, kan man gøre et forsøg på talmæssigt at opgøre de grupper af befolk­ ningen, som fortrinsvis må antages at have været hen ­ vist til fattigvæsenet. Der kan ikke være tvivl om, at ho­ vedkontingentet stammer fra de ikke selvstændige hånd­ værkere, medhjælpere ved handelen og daglejerne, blandt hvilken sidste gruppe hovedmængden af arbejds- mænd og fabriksarbejdere findes optalt. D isse tre grup­ per med deres fam ilier talte i 1870 henholdsvis 31.583, 5.138 og 26.525, i alt 63.246 personer.52 I året 1868 mod­ tog 30.410 personer fast eller midlertidig fattighjæ lp, hvad der rundt regnet svarer til halvdelen af sam tlige ikke-selvstændige håndværkeres, handelsmedhjæ lperes og daglejeres antal, når deres fam ilier medregnes. I året 1870 havde København 181.300 indbyggere. An­ tallet af dem, der modtog fattighjæ lp, var i året 1872 ifølge tabellen 16.032, d. v. s. mellem 8 og 9 % af den