HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 2 Otto Mackeprang mezzo og alt, tage sig af alle de betydelige partier, også de mandlige. Og de tekniske krav, der stilledes til denne sangudfoldelse i det høje leje, var umådelig store. Den tenorforgudelse, som senere tider oplevede, var på den tid ganske ukendt. Tenoren delte roller med den høje baryton i det sekundære plan. For bassen var der kun brug i komiske partier.21 I åbningsforestillingen på Charlottenborg var titelrollen Farnace, konge i Ponto, betroet altsangerinden Giovanna della Stella. Rollen som Gilade, prins af kongeligt blod og Berenicis general, tog Lucia Calvetti sig af. Kastraten Antonio Casati var Pom- peo, romersk prokonsul i Asien. Kun eet af operaens seks partier krævede en mandsstemme. Det var partiet som Ariarte, konge i Cappadonien, fader til Farnaces gemal­ inde Tonyris. Dette parti blev sunget af tenoren Fran­ cesco Arrigoni, medens Giustina Turcotti og Giacinta For- cellini gav røst til rollelistens to eneste kvinder: Tonyris og Selinda, Farnaces søster. Under Mingotti-selskabets første besøg i København, der varede til 3. april 1748, blev der 39 aftener opført operaer. Desuden afholdtes der 3 koncerter. Repertoiret bestod, som det dengang var skik, af seriøse operaer, de fleste komponeret af Scalabrini, og dertil forskellige ko­ miske intermezzi. Af de fremførte værker kan udover „Farnace“ nævnes „Didone“ (musik: Scalabrini, tekst: Metastasio), „Venceslao“ (musik nu: Scalabrini, tekst: Apostolo Zeno?), „La furba e lo sciocco“ (komponist og tekstforfatter ubekendt) og „Il Tabarano“ (musik: Jo­ hann Adolph Hasse, tekst: Andrea Belmuro). De sødt henførende melodier og sangernes vokal-ekvi­ libristiske færdigheder hensatte straks københavnerne i en sand begejstringsrus. At rusen var stor, fremgår med al tydelighed af Holbergs epistel 299: „Du forlanger at vide Nyt fra Kiøbenhavn. Jeg haver intet at meddele dig denne gang uden dette, at den hele Stad er paa nogen Tiid