KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

591748904

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

PÖKTV3

'■J c u r l s t o .

d C h r i s t i

cíe nomme QVAKTO,

Cunt Veferer;/a.

[aynnict;

’v à

ictfaj,

fana..

KØBENHAVN

KØBENHAVN F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

KØBENHAVN F RA B O P L A D S T I L S T O R B Y

U N D E R R E D A K T I O N AF D R . P H IL . H A R A L D J Ø R G E N S E N

II

H. H I R S C H S P R U N G S F O R L A G K Ø B E N H A V N 1948

B I L L E D R E D A K T I O N U N D E R L E D E L S E AF Museumsinspektør Gudmund Boesen

i 6 o n Copyright 1948 . H. Hirschsprungs Forlag

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

KLASS I C I SMENS BY af H A R A L D J Ø R G E N S E N

I. H O V E D S T A D E N S Y D R E S KÆ B N E

Branden i 1795 .

En fodgænger, der i 1795 kom vandrende fra Kongens Nytorv forbi komedie­ huset og langs med Holmens Kanals vestlige bred, havde paa kanalens modsatte side udsigt til holmens lange magasinbygning. Bagved laa smedien, og umiddel­ bart op til denne en række skure med forraad af tømmer, tjære og brændsel. Denne del af Holmen kaldtes Dellehaven. Omtrent paa det sted, hvor nu N a­ tionalbankens bygning ligger - altsaa paa kanalens nordlige bred - laa Adm irali­ tetsbygningen, der ved en mur og et haveanlæg var adskilt fra Holmens Kirke, Christian I V ’s gamle ankersmedie. En solvarm junieftermiddag i 1795 udbrød der - uvist af hvilken grund - brand i Dellehaven. Arbejderne havde forlængst forladt arbejdspladsen, og ilden fik godt fat, inden slukningsarbejdet kom i gang. Flammerne fandt et taknem­ ligt bytte i de mange tømmerstabler og i andet brandbart materiale paa pladsen, og en kraftig blæst fra sydøst pustede energisk til det flammende baal. Ilden ud­ brød kl. 3 om eftermiddagen som en lokal brand, men allerede inden aften havde den udviklet sig til en trusel for det folkerige Nikolaj kvarter. I løbet af natten mellem d. 5. og 6. juni voksede branden til en ildorkan, der i de kommende 3 dage lagde store dele af hovedstaden i aske og ruiner. Naar katastrofen fik saa betydelige dimensioner, skyldtes det et sammentræf af uheldige omstændigheder. Igennem lange tider havde det været tørt og varmt vejr, saaledes at alle »huse kun behøvede at føle varmen for straks at gaa i brand«. D a branden opstod, blæste det kraftigt fra sydøst. Selv om dette red­ dede landets orlogsflaade, havde det paa den anden side til følge, at gnisterne

350

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

fandt vej over Holmens K anal til kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Medens bran­ den stod paa, holdt blæsten sig - snart i sydøst snart i øst - og den voksede til storm. Endvidere svigtede Københavns brandvæsen. Brandmajor Boye Junge, der laa paa landet paa sin gaard paa GI. Kongevej, blev først alarmeret, da branden allerede havde godt fat. Selv om der ved flere lejligheder blev udført et modigt og fortjenstfuldt arbejde, svigtede overledelsen i flere afgørende situa­ tioner. Hertil kom uheldige kompetencestridigheder mellem brandvæsenet og de militære korps, der blev sat ind til undsætning. Endnu kan man anføre den for- staaelige panik, der greb den almindelige befolkning. Enhver vilde redde saa meget af sin private ejendom som muligt. De snævre stræder i de gamle bydele blev hurtigt blokeret af bohave, der blev kastet ud af husene, og af tungt lastede vogne, der forsøgte at presse sig igennem. Endelig viste byens brandmateriel sig ikke tilstrækkeligt i kampen mod en storbrand. Københavns brand i juni 1795 falder i fire afsnit. Den begyndte i Delle­ haven, og i løbet af eftermiddagen og aftenen d. 5. juni brændte den del af G am ­ melholm, der laa omkring kanalen. Smedien og størstedelen af magasinbygnin­ gen blev luernes rov. K un den nordlige del af bygningen blev reddet og herved ogsaa Komediehuset. Endvidere brændte Admiralitetsbygningen, medens ilden standsede foran Holmens Kirke. D a branden endnu ikke havde naaet sin fulde udvikling, forsøgte man paa baade og pramme at redde en del af lagrene af sejldug og tovværk fra den brændende magasinbygning. Trafikken paa kanalen brød sammen, og de overfyldte pramme med deres brandfarlige ladninger dan­ nede en bro, ad hvilken ilden kunde arbejde sig fra Holmen over kanalen til det tæt bebyggede kvarter paa den anden side. Hermed begyndte brandens andet afsnit. Allerede kl. 51/2 om eftermiddagen d. 5. juni fængede flyvende gnister i taget paa Nikolaj Kirke, og i de følgende timer stod kirken som et luende baal. Efter fire timers brand styrtede spiret i dybet, og en regn af gnister spredte sig ud over den tætte bebyggelse. Befolkningen havde paa det tidspunkt forladt de dødsdømte gader, og i løbet af natten brændte det meste af Nikolaj kvarter. Det lykkedes at redde det meste af Østergade og Lille Kongensgade samt den nord­ lige husrække i Vingaardsstræde. Derved hindredes ilden i at naa frem til K on ­ gens Nytorv. Dette skyldtes først og fremmest vinddrejningen mod øst i løbet af fredag aften og den energiske virksomhed, som kronprins Frederik udfoldede, da han gav ordre til at nedrive et stykke af U lkegade (den senere Holmensgade) og nogle bygninger i gaarden til Skippernes Hus i Lille Kongensgade. Men hermed var ilden kun standset paa den ene front. Den stærke vind bar

35 1

K L A S S I C I SME N S B Y

Branden i 1795 . Den anden storbrand, der hærgede København i det 18 . aarh., medførte lignende ødelæggelser som den første. Billedet her er set fra Nybrogade mod det brændende kvarter omkring Nikolaj Kirke. Samtidigt stik af Lahde. gnisterne længere mod vest, og lørdag morgen d. 6. juni naaede flammehavet den nuværende Højbroplads. Hermed begyndte brandens tredie afsnit. Paa det sted, hvor Højbroplads nu ligger, var der i 1795 tæt bebyggelse. T o smalle stræder Højbrostræde og Store Færgestræde førte fra Amagertorv til H øj­ bro, og ilden fandt god næring i de gamle huse. Havde brandledelsen været herre over situationen, og havde man i tide beordret en nedrivning af husene i de to stræder, kunde ilden maaske være standset her. Nu kunde intet hindre dens fremmarch vestpaa. I løbet af lørdagen og natten mellem lørdag og søndag fængede ilden i kvar­ teret mellem Amagertorv og Vimmelskaftet i nord, Nytorv og Raadhusstræde i vest og Gammelstrand i syd. Ilden aad sig sikkert og langsomt frem langs syd­ siden af Amagertorv. En tid lang gjorde den holdt ved Petersens Kloster, der var en grundmuret bygning, men i længden kunde huset ikke holde stand, saa meget mindre som der nu gjorde sig en følelig vandmangel gældende. Derimod

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

352

lykkedes det ved brandmajor Junges energiske indsats at hindre, at ilden for alvor sprang over paa nordsiden af Amagertorv og Vimmelskaftet. Lørdag aften stod Læderstræde og Kompagnistræde i lys lue. Søndag morgen havde branden naaet Badstuestræde og den ene side af Hyskenstræde. Derimod lykkedes det at redde Nybrogade og den sydlige del af Snaregade. Spørgsmaalet var herefter, om man kunde standse ilden ved Raadhusstræde. Under brandmajorens ledelse begyndte 4 oo soldater at nedbryde nogle ejen­ domme paa Vandkunsten og i Farvergade, men ilden indhentede dem. Da blæsten nu steg til storm, bredte branden sig. Fra Vimmelskaftets og Nygades sydside naaede ilden frem til de to torve. Raadhuset, der laa midt paa Nytorv, blev antændt, og samtidig sprang ilden over Raadhusstræde og banede sig vej ad Farvergade og Lavendelstræde videre vestpaa. Foruden Raadhuset brændte Vajsenhuset, Arresthuset og Byens Materialgaard. V inden, der nu atter var i sydøst, bidrog til at øge katastrofen. I V imm el­ skaftets østlige ende havde man haft held til at standse ilden og hindre den i at springe over gaden. Oppe ved Skoubogade gik det galt, og baade denne gade og Skindergades forlængelse, Klædeboderne, blev lagt i aske. Hermed begyndte brandens fjerde og sidste afsnit. Det varede ikke længe, førend V o r Frue K irke var truet, og kl. 10 lørdag aften brændte en bygning ved siden af Frue Latinskole, der dengang laa i D yr­ køb. Det lykkedes at redde kirken, men det brændte kraftigt vest for kirken. Søn­ dag morgen stod kvarteret mellem torvene i syd og volden mod nord i lys lue. Studiestræde med Bispegaarden blev delvis reddet, medens den sydlige husrække i Set. Pedersstræde blev et bytte for luerne. Set. Petri K irke skaanedes, medens Teglgaardsstræde og alle ejendomme mellem denne gade og volden blev helt øde­ lagt. Endelig reddedes alle huse syd for Farvergade. Først søndag eftermiddag stil­ nede branden af, og det ulmede endnu i flere dage i de sammenstyrtede ruiner. V ed branden i 1795 forsvandt en væsentlig del af holbergtidens København. 909 forsikrede ejendomme var totalt ødelagt og 74 stærkt beskadiget. Desuden var 7-8 ikke-assurerede ejendomme gaaet til grunde og sammen med dem den gamle Nikolaj Kirke. A f kendte bygninger brændte foruden de allerede nævnte Valkendorfs Kollegium og Budolphi Kloster. Tabet af menneskeliv var begrænset, men henved 5770 af byens borgere var blevet husvilde. Beboerne i de skaanede ejendomme fik et vældigt rykind af slægtninge og bekendte. Der blev en trængsel uden lige i de bevarede huse. En del af de brandlidte søgte husly uden for byen paa Amager og i Valby. De fleste var henvist til at blive i hovedstaden, hvortil kampen for det daglige brød bandt dem.

353

K L A S S I C I SME N S B Y

Udstrækningen af branden 1795 indtegnet paa en plan over datidens København. De afbrændte dele af byen er markeret med sort. Efter Trap.

A ldrig saa snart var baalet døet hen, førend det offentlige traadte i funktion. For at hindre at uvedkommende fik adgang til brandtomterne, beordrede politi­ mesteren 13. juni 1795, at kun personer, der var forsynet med et af myndig­ hederne udstedt pas, maatte betræde de brandhærgede kvarterer. Dette gjaldt ogsaa husejerne. Samtidig indskærpede man, at intet bohave maatte kastes ud paa gaderne, og at grus- og stenbunkerne foreløbig skulde blive liggende. Nogle dage senere (15. juni) udstedte overbrandkommissionen en alvorlig advarsel til samtlige byens borgere om at udvise den største forsigtighed med ild og lys i de overbefolkede huse, og man gav nye regler for en hyppig rensning af byens skorstene. I første række gjaldt det om at komme de brandlidte til hjælp. Slotsruinen blev aabnet for de husvilde, og mange søgte ly i den vældige bygnings talrige kælderrum. Heldigvis var aarstiden de husvilde naadig. Endvidere aabnede man selve slotspladsen og tillod, at der her opførtes interimistiske beboelseshuse, den saakaldte Frederiks-koloni. Under 17. juli 1795 udstedtes en raadstueplakat, hvorefter det tillodes de borgere, der ønskede at indrette skorstene i husene paa slotspladsen, at opføre disse i mur eller bindingsværk og med teglhængt tag. I nødstilfælde vilde myndighederne tillade bræddelofter dækket med græstørv. En hel lille by opførtes i de kommende maaneder paa slotspladsen bestaaende af en- og toetages huse, hvori der baade indrettedes beboelse, værksted og butik. I 1796 forbød man at opføre flere toetages huse, og alle husjere fik besked om, at pladsen skulde ryddes i løbet af efteraaret 1799. D a tiden for opbrud nær­ mede sig, ansøgte flere beboere om forlængelse af flyttefristen, men ansøgningen

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 5 4

blev afslaaet. Foruden paa slotspladsen indrettedes der »hjælpevaaninger« ved Filosofgangen i nærheden af Vartov, ved Østerport og ved Toldboden. For Københavns brandforsikring betød branden i 1795 intet mindre end en katastrofe. I erstatning skulde selskabet udrede over 4,5 mill. rdl., men selskabet ejede kun halvdelen af dette beløb, og der maatte ydes tilskud af kongens kasse. Samtidig ændredes selskabets bestyrelse, og det kom nu under stærkere kontrol af danske kancelli. Endelig indførtes forsikringstvang for alle københavnske ejendomme. En vigtig opgave for det offentlige var at faa byggeriet igang saa hurtigt som muligt, men forinden ønskede myndighederne at faa gennemført nye bygge­ bestemmelser. Forhandlingerne herom blev straks paabegyndt, og knap en maa- ned efter branden udkom under 4 . juli en raadstueplakat indeholdende de nye byggeregler. Der skulde for fremtiden være et nøje forhold mellem gadens bredde og husenes højde. I gader med 18 alens bredde tillodes en hushøjde paa 18 alen, medens man i bredere gader maatte bygge indtil 24 alen. Anvendte man »ge­ brokkent« tag, maatte hushøjden - taget iberegnet - kun være henholdsvis 18 og 24 alen. Desuden fremsatte man et ønske om, at alle huse, der var mere end 5 fag brede, blev forsynet med to trapper. Undtagelser kunde dog gives. A lle udvendige mure i forhus, sidehus og baghus skulde opføres i grundmur, og der blev givet detaillerede regler for de forskellige mures tykkelse. A lle skorstens­ ankre skulde være af jern og ikke som tidligere af træ. Gesimser og tagrender af træ blev ligeledes forbudt, og det samme var tilfældet med udliggerne. Endvidere indeholdt raadstueplakaten strenge bestemmelser om skorstenenes indretning, og man paabød, at alle hustegninger for fremtiden skulde forelægges til godken­ delse. De nye bestemmelser skulde ligeledes søges gennemført i de huse, som branden havde skaanet. D a det under opbygningen viste sig, at ikke alle byg­ herrer tog det saa nøje med de nye regler, blev de gentaget, og der indførtes straf for overtrædelse. For at fremskynde byggeriet udstedte generaltoldkammeret under 3. juli 1795 en plakat, der indeholdt en nedsættelse af gældende toldsatser ved indførsel til byen af de nødvendige byggematerialer. En væsentlig betingelse for at bygge­ riet kunde komme igang var ligeledes, at tomterne blev ryddet. Allerede 19. juni udstedtes en raadstueplakat, der hævede vognmagerlaugets monopol paa kørsel. Der er ingen grund til at tro, at medlemmerne har lidt skade ved den bestem­ melse, snarere tværtimod. A f særlig betydning var det at faa grusbunkerne fjer­ net. For at opnaa dette fik husejerne tilladelse til at læsse det overflødige grus

K L A S S I C I SME N S B Y

3 5 5

Udsigt fra Gammeltorv mod Nytorv med det nye raad- og domhus 1839. Elter branden 1795 blev raadhuset ikke opført paa sin tidligere plads mellem Gammel- og Nytorv, og disse forenedes saaledes til en meget anselig plads. Maleri af C. Balsgaard paa Frederiksborg. af paa de saakaldte Farimagsveje, og da disse ikke kunde tage mere, dirigeredes vognlæssene ud paa dæmningen mellem Peblinge- og Set. Jørgens sø, som paa denne maade fik en haardt tiltrængt udvidelse. Forinden byggeriet tog sin begyndelse, ønskede myndighederne af naturlige grunde at foretage en regulering af gadenettet. Dels ønskede man at lette tra­ fikken i de gamle, krogede københavnske gader, dels vilde man om muligt hindre en gentagelse af den lige overstaaede katastrofe. Opgaven var vanskelig, da det offentliges interesse kolliderede med et utal af grundejerinteresser, og der maatte forhandles længe om erstatninger og fastsættelse af de nye gadelinier. I det væsentlige bevaredes det gamle gadenet. Adskillige gader udvidedes dog til i 4 , 15 og 16 alens bredde. Dette gælder saaledes Reverensgade (nu­ værende Laksegade), Vingaardsstræde, Ulkegade (senere Holmensgade), Skval­ dergade (nuværende N ikolajgade), Admiralgade, Lille Kirkestræde, Kompagni­ stræde, Brolæggerstræde, Knabrostræde, Skoubogade, en del af Vimmelskaftet, Farvergade, Slutterigade, Lavendelstræde, Hestemøllestræde, Kattesundet, Smedebakken (mellem Frederiksberg- og Vestergade), Mikkelbryggersgade,

3 5 6

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Kronprinsessegade er et resultat af branden 1795, idet kongen for at skaffe staden midler til genopbygningen overdrog den en strimmel af Kongens Have til anlæg af en ny gade. Denne fik sin særlige karakter ved kun at blive bebygget paa den ene side, bortset fra de smaa butiks­ pavilloner, som stadsbygmesteren P. Meyn efter parisisk mønster lod opføre i det nye gitter mellem gaden og parken. Vestergade, Studiestræde, Set. Pedersstræde, Store og Lille Larsbjørnsstræde samt Teglgaardsstræde. Senere udvidedes Hummergade og Dybensgade, en del af Nellikegade mellem Vingaardsstræde og Dybensgade (senere nedlagt) og Fortunstræde samt Store Kirkestræde og Laksegade. Nogle gader blev helt ned­ lagt, f. eks. Store Færgestræde og Højbrostræde. Herved opstod en helt ny plads, som fik navnet Højbroplads. Endvidere besluttede man i 1797 at sammenlægge Gammeltorv og Nytorv, og fra 1798 henlagdes Axeltorvet, som tidligere var blevet holdt paa Gammeltorv, til den saaledes udvidede plads. T il dette formaal udgik der under 31. august 1798 en raadstueplakat med paabud om at ryddelig­ gøre begge pladser og bryde ruinerne af det gamle raadhus ned. A f andre gader, der helt forsvandt, kan nævnes Lille Færgestræde (mellem Fortunstræde og Lille K irkestræde), Smedens Gang (mellem Vingaardsstræde og Lille Kongensgade),

K L A S S I C I SME N S B Y

3 5 7

Tuteins gaard paa hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde (gaden t. v.). Til højre udsigt mod Nygade og Frederiksberggade. Regulativet for genopbygningen efter branden 1795 krævede af trafikale hensyn husene opført med »brækkede hjørner«, runde eller skraa, som det ses paa billedet. Gaarden har pilastre, de øvrige huse enklere facader. Tegning af H. G. F. Holm i Bymuseet. Endeløsstrædet (en vinkelbøjet gyde mellem Knabrostræde og Brolæggerstræde) og Didrik Fyhrens Gang (mellem Mikkel Bryggersgade og Kattesundet). I denne forbindelse kan det endvidere nævnes, at man efter aar 1800 anlagde en helt ny gade, nemlig Kronprinsessegade. Kongens Have naaede i slutningen af det 18. aarhundrede ned til baghusene i Adelgade. Nu inddrog man den østlige del af haven til nye byggegrunde. Efter tegninger af arkitekt Peter Meyn (1789— 1808) opførtes der mellem haven og den nye gade et gitter med indføjede pa­ villoner til smaa butikker. Samtidig opførtes den monumentale kongeport. Ideen til de smaa pavilloner havde Meyn hentet i Paris. M an gjorde herved et forsøg paa at trække en del af strøghandelen op til det nye, fornemme kvarter, som man ønskede at opføre i Kronprinsessegade. En række stilfulde bygninger med herskabelige lejligheder rejste sig med front mod Kongens Have. Nogen handelsgade blev Kronprinsessegade aldrig.

358

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Som følge af de mange ændringer ved grundene efter branden i 1795 ud­ arbejdede stadskonduktør I. H. Rawert en ny matrikel for København. I 1807 blev der givet befaling til, at de gamle numre skulde udslettes og de nye paa­ males husene.

Genopbygningen efter branden i 1795 .

Det nye København, der voksede op efter branden i 1795, havde et ganske andet fysiognomi end den by, som flammerne havde fortæret. Barokken og rokokoen havde udspillet sin rolle, og klassicismen kom nu til fu ldt gennembrud. Den totale udslettelse af hele kvarterer gjorde det muligt at give de nye bolig­ karreer et helstøbt præg. Endnu kan man adskillige steder i København, navnlig i Nikolaj kvarter, finde betydelige rester af det klassiske København og herigen­ nem danne sig et fyldigt indtryk af den nye retnings virkemidler og maalet for dens stræben. I det klassiske København indtog hvert enkelt hus i gaden sin faste plads i helheden. Hvad enten vinduer og gesimser flugtede, eller hushøjderne varierede, var hele gadens husrække bundet sammen i et ubrydeligt hele. Der kom herved en sjælden ro over gadebilledet. Samtidig lagde tidens arkitekter vægt paa det monumentale, og selv det mest uanselige hus bar et umiskendeligt præg af sin bygmesters fint udviklede formsans. Fundamenterne lagdes som regel paa kampesten, og herpaa rejstes bygningerne i grundmur. Bindingsværken for­ svandt ikke ganske, men forvistes til bygningernes hovedskillerum og til murene i side- og baghus. Murene var som regel pudsede og blev siden hvidtet og malet. Facaderne var i de almindelige beboelseshuse ret prunkløse, men kunde under­ tiden brydes af en enkelt blænding eller blomsterranke. Pilastre og ornamenter af forskellig art anvendtes i fornemmere huse og formedes da i puds, i de dyrere huse dog i kalk- eller sandsten. Tagene blev dækket af glaserede tagsten, de dyrere sorte mod gaden, de billigere røde mod gaarden. Karakteristisk for tiden var ligeledes de brækkede eller rundede gadehjørner, med plads til et enkelt fag vinduer. De blev indført af hensyn til gadetrafikken, og fodgængeren smøg sig med større sikkerhed omkring det brækkede end omkring det gamle spids­ vinklede hushjørne. Det normale var, at det brækkede hjørne fremtraadte med samme facade som husets sideflader. Undertiden kunde det hænde, at vinduerne i den brækkede murflade blev særlig pompøst fremhævet. Naar en gaard eller en have stødte op til gaden, sørgede klassicismens arki­ tekter altid for opførelsen af en spærremur. Der maatte ikke fremkomme noget

K L A S S I C I SME N S B Y

3 5 9

Udsigt fra Holmens Kanal mod Christiansborg Slot. Til venstre Holmens Kirke, til højre Peschiers gaard (nu Landmandsbankens ejendom), som hørte til de anselige patriciergaarde, hvormed Harsdorff prægede byen efter branden 1795. Tegning af H. G. F. Holm ca. 1850, i Bymuseet. hul i husrækken, og muren bidrog til at binde de enkelte bygninger i gaden sam­ men til den eftertragtede helhed. Den moderne tids prangende udstillingsvinduer kendtes ikke. De fleste butikker laa i kælderen, og butikkernes døre og vinduer var stemt af med de øvrige etagers vinduer. Naar butikken var lukket, stængede man vinduer og dør med skodder. Intet forstyrrede da den arkitektoniske enhed. Først i slutningen af Frederik V I ’s tid rykkede butikkerne op i stuen og søgte ved kraftige ydre midler at vække den forbipasserendes opmærksomhed. Indgangene til husene var som oftest gennem ret smalle og høje døre. Da myndighederne ikke tillod store udvendige trapper af hensyn til gadetrafikken, maatte trinene lægges ind i huset, og selve døraabningen maatte være høj og smal. I større huse - navnlig i saadanne hvor der var købmandsvirksomhed — fandtes dybe porte. De talrige portaabninger gav datidens gadebillede sit karak­ teristiske præg. Det nye København var ikke en enkelt mands værk. Det skabtes af en række dygtige og kunstnerisk begavede arkitekter og bygmestre. Alle disse mænd havde gaaet i den samme skole, og de var mere eller mindre elever af klassicismens foregangsmand i Danmark C. F. Harsdorff.

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Harsdorffs hovedindsats som bygmester ligger forud for branden i 1795. A lligevel naaede han inden sin død i 1799 at give tegning til flere monumentale bygninger, der indtil den dag i dag har bevaret deres yndest. H vad han ikke naaede i levende live, fuldførte hans mange elever. Forrest blandt Harsdorffs egne arbejder fra tiden efter den store brand staar ubetinget Kolonnaden paa Amalienborg med tydelige spor af den græske paavirkning, som Harsdorff efter- haanden kom under indflydelse af. T il Kolonnaden anvendte han den joniske søjle, og ovenværket var ligeledes i ren græsk stil. Kolonnaden var bestemt til forbindelsesbygning mellem de to rokokopalæer, hvortil kongefamilien efter Christiansborg slotsbrand var flyttet. I palæet til venstre boede Christian V I I , og i palæet til højre havde kronprins Frederik sin residens. D a Kolonnaden blev planlagt, haabede man i løbet af faa aar at faa Christiansborg Slot genopført. Kolonnaden blev derfor opført i træ. M en dette haab glippede. V ed værkets planlæggelse sørgede Harsdorff for at hæve løngangen saa højt, at udsigten til Amalienborg slotsplads med Salys rytterstatue af Frederik V blev holdt fri. A f andre større arbejder fra Harsdorffs seneste aar maa nævnes Løveapoteket paa Amagertorv, bygget 1796 for apoteker J. G. L. Manthey (senere ombygget) og storkøbmanden Peschiers gaard i Holmens K anal (den nuværende land­ mandsbankbygning). Ogsaa i denne gaard, hvis opførelse blev paabegyndt i 1796, findes græske motiver, nemlig de korinthiske pilastre. Huset er siden blevet ombygget af G. F. Hetsch, idet en ny etage er blevet paaført og pilastrene hævet. Trods ændringerne bærer huset dog stadig præg af sin oprindelige bygmester. For en anden af Københavns matadorer, nemlig agent Erichsen, byggede Harsdorff ligeledes en pragtfuld gaard. Det Erichsen’ske Palæ paa Kongens Nytorv blev paabegyndt i Harsdorffs sidste leveaar, og han opnaaede ikke at se det færdigt. Karakteristisk for bygningen er den store søjleloggia, paladiansk i opbygningen, men med græske detaljer. Utvivlsomt er Harsdorff gaaet til løs­ ningen af denne opgave med særlig interesse. Den gav ham en kærkommen lejlighed til at fuldende den indramning af Kongens Nytorv, som han havde arbejdet saa ihærdigt paa i den foregaaende periode. M ed Komediehuset paa den ene side og den gamle holsteinske gaard (i 1800 ombygget til »Hotel du Grand Nord«) paa den anden side fremtraadte Det Erichsen’ske Palæ langt magtfuldere, end man nutildags har indtrykket af, efter at Komediehuset har givet plads for den moderne brede Holmens Kanal. I Harsdorffs dage, da plad­ sen var smallere, dannede Det Erichsen’ske Palæ en naturlig afslutning paa Kongens Nytorv mod syd og bidrog i høj grad til at fremhæve det gamle torvs fornemme arkitektoniske helhed.

Oversigtsplan over Københavns udvikling 1728- ca. 1850. Med violet farvelægning vises den efter 1728 genrejste by’s bebyggelse med det let ændrede gadenet, der blev resultatet af reguleringen efter den store brand. Med rødt angives ny bebyggelse indtil o. 1825 - og endelig er med grønt vist de faa udvidelser af byomraadet, væsentligst paa opfyldt grund, der over­ hovedet fandt sted efter 1825 inden byen o. 1850 sprængte voldenes alt for trange spændetrøje. Skravering angiver spredt bebygget omraade, haveanlæg o. 1:

1

K L A S S I C I SME N S B Y

3 6 1

To interiører fra Erichsens Palæ (nu Handelsbankens bygning) opført efter branden 1795 af Hars- dorff for storkøbmanden agent Erichsen, der havde overdraget de franske kunstnere J. J. Ramée og Lesueur at staa for den indre udsmykning. Fotografier i Nationalmuseet. T il den indvendige udsmykning engagerede agent Erichsen den franske arkitekt J. J. Ramée (1764 -1842 ) og maleren Lesueur. Ramée arbejdede i de følgende aar for mange af Københavns pengematadorer og indførte her i landet den franske direktoriestil. Saaledes indrettede han Constantin Bruns Palæ i Dr. Tværgade (den nuværende Haandværkerforening) og opførte forskellige lyst­ steder i Københavns omegn, f. eks. Hellerupgaard for agent Erichsen, Frede- rikslund ved Dronninggaard for Fr. de Coninck, Sophienholm ved Frederiksdal for Constantin Brun og sikkert ogsaa Øregaard. I København byggede han desuden ejendommen St. Kongensgade 72. I 1811 forlod han Danmark - lige saa brat som han var kommet — for at drage til De forenede Stater. Blandt de direkte elever af Harsdorff, der medvirkede ved Københavns genopbygning, maa nævnes den djærve, men lidet produktive klassicist Peter Meyn, der i aarene 1803-05 opførte Kirurgisk Akademi i Bredgade, og den ikke særlig selvstændige Boye Magens ( 1 748 —18 14 ), hvis nu mest kendte værk er Frihedsstøtten paa Vesterbro. Desuden byggede han det nu nedrevne Marine- hospital i Nyboder. Meget virksomme var ligeledes tømrermester A . Hallander, der bl. a. opførte »Plougs Gaard«, Højbroplads 21, og murermester J. M . Quist, København fra boplads til storby. 24

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 6 2

der f. eks. byggede »Gustmeyers Gaard«, V ed Stranden i 4 , og »Tuteins Gaard« i Vimmelskaftet 47. En anden flittig elev af Harsdorff var Andreas Kirkerup (174 9 -18 10 ) hvis hovedværk er Hestgardekasernen med den vellykkede facade ud mod Frederiksholms Kanal. T il hans udpræget klassisk paavirkede arbejder hører den Glassenske biblioteksbygning i Amaliegade og forskellige bygninger i Classens have, der alle blev ødelagt under Københavns bombardement i 1807. Disse byggearbejder blev opført i samarbejde med P. H. Classen, og det er nu vanskeligt i enkeltheder at fastslaa Kirkerups personlige indsats. Den mand, der mere end nogen anden satte sit præg paa det nye Køben ­ havn, var dog arkitekten C. F. Hansen (17 5 6 -18 4 5 ). Ogsaa han var en elev af Harsdorff, men han blev i det væsentlige staaende ved de romerske for­ billeder og fulgte kun i ringe grad læremesteren paa hans vandringer til det klassiske Grækenland. Fra 1784 udfoldede Hansen en rig virksomhed i H am ­ borg, og først da Harsdorff var død, kaldtes han til København. Kronprins Frederik nærede en ubegrænset tillid til C. F. Hansens kunstneriske formaaen og administrative dygtighed, og man besluttede at overdrage ham en række store offentlige byggearbejder. Saaledes betroede man ham opførelsen af Køben ­ havns nye Raad- og Domhus og planlæggelsen af det nye Christiansborg. Efter Københavns bombardement fik han tillige som opgave at bygge den nye Frue K irke og Metropolitanskolen. Et held i uheldet var det, at den store brand fandt sted under en økonomisk højkonjunktur. Paa de gamle hustomter opførtes ikke blot rigmandspalæer som Erichsens og Peschiers gaarde, men ogsaa en lang række gedigne borgerlige ejendomme med store og rummelige stuer. For middelklassen som helhed med­ førte branden bedre boligforhold, og de gode tider gjorde det økonomisk over­ kommeligt baade at bygge og betale den dyre husleje, som var en følge af byggeri i en højkonjunktur. Byggevirksomheden var livlig, og i løbet af kun seks aar opførtes ikke mindre end 1132 privathuse, hvoraf 597 var forhuse. Endnu ved begyndelsen af det nye aarhundrede henlaa der adskillige ubebyg­ gede brandtomter, og det kom til at vare endnu nogle aar, førend de sidste spor af den store brand var udslettet.

Slaget paa Rheden d. 2. april 1 8 0 1 .

I 1801 trak pludselig mørke skyer op over hovedstadens himmel og kastede for en kort tid sin skygge over det travle genopbygningsarbejde. I flere aar havde forskellige stormagtskoalitioner kæmpet om herredømmet

363

K L A S S I C I SME N S B Y

Slaget paa Rheden den 2. april 1801. Billedet er set over orlogsværftets bygninger, blandt hvilke man især bemærker Nyholms kran, imod de kæmpende flaader, de danske blokskibe mod de engelske linjeskibe og fregatter. Maleri af C. A. Lorentzen, Frederiksborgmuseet.

i Europa, og det ene efter det andet af de europæiske lande var blevet trukket med ind i kampen. Det dansk-norske monarki havde hidtil formaaet at holde sig uden for det store opgør, og som neutral magt havde man lidt efter lidt overtaget en ikke ringe, del af de europæiske søtransporter. Dette forhold var i sig selv egnet til at fremkalde misundelse hos de krigsførende magter, men afgørende for de fremmede stormagters stilling til den dansk-norske søfart var dog først og fremmest hensynet til deres egen interesse. Saa de deres fordel i den neutrale handel, beskyttede de den, og var det modsatte tilfældet, gik de til angreb. Efter at Frankrig havde mistet sin flaade, blev man fra fransk side interesseret i de dansk-norske handelsskibes ladninger, og dette fremkaldte øje­ blikkelig engelsk mistænksomhed. Fra dansk side søgte man at lade bevæbnede krigsskibe følge handelsskibene, men englænderne krævede ret til at visitere skibene, selv om de sejlede i konvoj, og efter flere sammenstød maatte Dan ­ mark i aaret 1800 bøje sig for de engelske krav. Under den modsætning, der herved udviklede sig over for England, saa Danmark sig om efter forbunds­ fæller og fandt en saadan i Rusland, hvor Czar Paul stod som leder af en absolut anti-engelsk politik. Følgen blev et neutralitetsforbund mellem Danmark, Rus­ land, Sverige og Preussen, hvori medlemmerne forpligtede sig til at lade deres skibe gaa i konvoj, at nægte fremmede stater visitationsret og at hævde sæt

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

364

ningen, at flaget dækker ladningen. D a Rusland paa det tidspunkt var Englands erklærede modstander, maatte Danmarks tilslutning til forbundet betragtes som en uvenlig handling, og man kunde fra engelsk side hævde, at den danske regering herved brød den aftale, man just havde indgaaet med England. Den engelske regering besluttede omgaaende at vende hele sin styrke mod Danmark og med magt sprænge det indgaaede neutralitetsforbund. Regeringen i København var klar over den fare, der nærmede sig, og man begyndte saa smaat at ruste. De dansk-norske kyster blev sat i forsvarsstand, man opstillede landeværn, og fæstningerne Kronborg og København blev forstærket. Ubegribe­ lig nok afviste man et svensk forslag om at styrke forsvaret af Helsingborg og herved vanskeliggøre en fjendtlig flaades indsejling i Øresund. I marts 1801 stævnede en stor engelsk flaade under overkommando af sir Hyde Parker og med lord Nelson som næstkommanderende ind i de dansk­ norske farvande. M an tog straks kursen mod Øresund, og ved at holde tæt ind mod svenskekysten passerede man lykkeligt Kronborg. M aalet var København, og af hovedstadsbefolkningens holdning afhang rigets nærmeste skæbne. Den truende krigsfare udløste en stærk national begejstring. I enighed sam­ lede man sig omkring Kronprinsens person. Alle befolkningslag ønskede at gøre en indsats, og villigt lod man sig indrullere i forskellige frivillige korps. Hoved­ stødet maatte naturligvis tages af flaadens faste dansk-norske mandskab, og til deres assistance udskrev man i en fart københavnske haandværkssvende og tyende. Studenterne meldte sig til »Kronprinsens Livjægerkorps«. Mod angreb fra søsiden var København sikret dels ved Kastellet dels ved kanonerne paa det fremskudte søfort Trekroner. Desuden anbragte man en del skibe i farvandet mellem disse to faste punkter. Det var dog ikke nordfra, at faren truede. Ingen fjendtlig flaade vilde vove at sejle ind imellem de to faste punkter Trekroner og Kastellet. Skulde byen overmandes fra søsiden, maatte det ske fra øst, hvor forsvaret var mindre stærkt. Paa denne front fandtes ingen større befæstninger. Trekroner kunde anven­ des som fløjfort imod nord, men til støtte maatte der udlægges en række skibe i farvandet mod syd. D a man ikke havde faaet tiltaklet hele flaaden, maatte man anvende, hvad man havde forhaanden. Derfor udlagde man en række blok­ skibe, flydende batterier, pramme o. lign., naar blot de var istand til at bære en kanon. Disse skibe, der laa forankret, blev bemandet med ialt 630 kanoner og godt 5000 mand. Ledelsen havde kommandør O lfert Fischer om bord paa blokskibet Dannebrog. Blandt de undergivne maa nævnes kaptajn C. F. Lassen paa blokskibet Prøvestenen og den 18-aarige sekondløjtnant Peter Willemoes

K L A S S I C I SME N S B Y

365

om bord paa Flaadebatteri nr. 1. Paa inderrheden fandtes en reserve bestaaende af to linieskibe, 1 fregat og 2 brigger under anførsel af kommandørkaptajn Steen Bille. Denne afdeling kom ikke i aktiv kamp. Den engelske kampstyrke bestod af 35 skibe, hvoraf 11 linieskibe, og der var henved 9000 krigsvante mand om bord. Overmagten var saaledes knusende, men heltemodigt tog man kampen op. Nelson blev sat i spidsen for angrebs­ styrken om bord paa linieskibet Elefanten, og han besluttede at begynde kam­ pen fra syd, længst borte fra Trekroners kanoner. 1. april lettede han anker og stod for en nordlig brise ned gennem Hollænderdybet til en ankerplads syd for Middelgrunden. Om natten foretog englænderne - uset af de danske skibe - en nødvendig rekognoscering, og da vinden sprang om i sydøst, stod den engelske flaade skærtorsdag d. 2. april atter nordpaa gennem Kongedybet. Nelson havde lovet den øverstkommanderende at afslutte kampen i løbet af 1 time, men forsvaret var saa kraftigt, at slaget varede ikke mindre end 5I/2 time. Ved dygtig manøvrering lykkedes det Nelson at faa sine skibe anbragt i en fordelagtig position, og snart var kampen i fuld gang. Det var Nelsons plan at ødelægge de danske skibe et efter et fra syd mod nord, og Prøvestenen, der laa længst imod syd, fik det glatte lag af alle de forbipasserende engelske krigs­ skibe. Fra dansk side svarede man saa længe, der endnu var en kanon, der kunde anvendes, og tilstrækkeligt mandskab til at betjene skytset, og det lykke­ des de smaa danske fartøjer at tilføje de engelske skibe betydelige tab. Enkelte af dem gik endog paa grund i det vanskelige farvand. Ogsaa kanonerne fra Trekroner gjorde lyst i de engelske rækker. Den engelske overkommando havde allerede forlængst givet signal til kampens afblæsning, men Nelson satte kikker­ ten for det blinde øje og nægtede at se signalet. D a kampen trak ud, besluttede Nelson at gribe til et krigspuds. En engelsk parlamentær blev sendt i land med besked om, at de tilfangetagne danske skibe med deres mandskab vilde blive sprængt i luften, hvis der ikke blev givet dansk ordre om indstilling af skyd­ ningen. Kronprins Frederik, der først havde fulgt kampens forløb fra batteriet Sixtus og siden fra Langelinie, besluttede at afblæse kampen uden at have spurgt den øverstkommanderende til søs. Nelson fik herved lejlighed til at trække sine haardest medtagne skibe ud af kampzonen. Paa det tidspunkt var henved ^4 af de danske skibe gjort ukampdygtige, og en stor del af mandskabet var faldet. Overmagten havde været for stor. Den hæderfulde kamp medførte, at englænderne var villige til at forhandle om vaabenstilstand. Forhandlingerne førtes paa Amalienborg, hvor Nelson blev modtaget af kronprins Frederik. 9. april 1801 blev vaabenstilstanden afsluttet.

366

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Den vigtigste bestemmelse var, at Danmark udtraadte af neutralitetsforbundet. D a Rusland og England efter Czar Pauls død paany kom paa talefod med hin­ anden og indgik en konvention, der i det væsentlige betød en opgivelse af de neutrale staters krav om uhindret sejlads, kom Danmark ligeledes til at under­ tegne denne overenskomst. For et lille land som Danmark stod ingen anden udvej aaben, navnlig da det blev svigtet af sin store allierede Rusland, men udgangen af konflikten med England var for saa vidt lykkelig, da England ikke stillede yderligere krav. Der oprandt derefter paany en række lykkelige aar for hovedstaden, hvor genopbygningsarbejdet kunde fortsættes og næringslivet blomstre. Slaget paa Rheden var - dets rigshistoriske betydning ufortalt - først og fremmest en københavnerbegivenhed. Det var byens egne sønner, der i stort tal havde meldt sig som frivillige om bord paa blokskibene, og inde paa land fulgte en tusindtallig skare slagets gang trods røgen fra skibene, der drev ind over byen. Mellem tilskuerne var ogsaa den unge Adam Oehlenschlager, der den dag fik sin digteriske indvielse. Paaskesøndag fulgte hele byen de faldne til graven paa Holmens K irkegaard eller Skibskirkegaarden, som den dengang hed. Kisterne blev ført gennem byens hovedgader og ud af Nørreport til kirke- gaarden. V ed bidrag fra hele landet rejstes siden paa graven et mindesmærke bestaaende af en sandstensobelisk med indskrift og medailloner af Johs. Wiede- welt. Omkring den opkastede gravhøj sattes desuden i en halvkreds kampesten med indhuggede navne paa de skibe, der havde deltaget i slaget, og navnene paa de faldne officerer. Slaget paa Rheden var kun en episode i hovedstadens liv, og snart gik det daglige liv paany i sin sædvanlige gænge. Men mindet om den straalende kamp udslettedes ikke, og i de kommende aars danske nationallitteratur tonede umis­ kendeligt ekkoet fra Kongedybets kanoner. Medens livet i København i de følgende aar gik sin jævne gang, kæmpede de europæiske stormagter videre i skiftende forbund om herredømmet i Europa. Under denne gigantiske kamp lykkedes det foreløbig den dansk-norske regering at holde sin neutrale kurs. Som aarene gik, blev denne politik mere og mere vanskelig. Faren øgedes, da krigsskuepladsen rykkede nærmere. D a Napoleon ved felttoget i 1806 havde slaaet Preussen til jorden og tvunget Czar Aleksander til forbund, oprandt det dansk-norske monarkis skæbnetime. V ed kejsermødet i Bombardementet i 180J og dets følger.

367

K L A S S I C I SME N S B Y

Det engelske bombardement af København i 1807 foraarsagede navnlig i natten mellem 4. og 5. september stor skade i byen, og især gik det ud over kvarteret omkring Vor Frue Kirke, ligesom selve denne brændte. Det her gengivne billede er set fra den anden side søerne. Samtidigt stik af N. Truslev. Tilsit i 1807 enedes de to monarker om at opfordre Danmark til at lukke sine havne for den engelske handel. Afslog man opfordringen, skulde man tvinge landet med magt. Den danske regering haabede til det sidste, at riget kunde holdes uden for stormagtskrigen. Glippede denne politik, var man imidlertid klar over, at Dan­ mark maatte søge forbund med England. Den umiddelbare følge heraf vilde blive hertugdømmernes og Jyllands besættelse af franske tropper. Paa den anden side haabede man, at man ved hjælp af flaaden og med støtte fra England kunde hindre enhver landgang paa Sjælland og en afskæring, af forbindelsen med Norge. Kastede man sig derimod i armene paa Napoleon, vilde den dansk­ norske søhandel gaa til grunde, forbindelsen mellem den danske og den norske rigsdel blive afskaaret og flaaden gaa tabt. Ulykkeligvis holdt man for længe fast ved den traditionelle neutralitetspolitik, og man sørgede ikke for i tide at orientere England om sine politiske hensigter. Følgen var, at England med mistro fulgte den danske regerings kurs. Da man ikke et øjeblik tvivlede om, at Napoleon pønsede paa at sætte sig i besiddelse af den danske flaade for at bruge den imod England, besluttede den engelske regering under Cannings

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 6 8

ledelse at slaa til, mens tid var. En ny gesandt blev udsendt til København med det formaal at kræve forbund med England og udlevering af flaaden som pant, saa længe krigen varede. Samtidig drev man energisk paa flaaderustnin- gerne, og i august 1807 afsejlede en stor engelsk eskadre til de danske farvande. En del af flaaden stod sundet ind, hilst med salut fra Kronborgs kanoner. En anden afdeling gik gennem Storebælt. Sjælland var paa denne maade omringet. Det var paa denne baggrund, at den engelske gesandt F. J. Jackson foretog sin henvendelse til kronprins Frederik. Etans sendelse kom aldeles overraskende for den danske regering, og forhandlingerne tog et yderst uheldigt forløb. De engelske krav maatte anses for ganske uantagelige. Uden flaade vilde det danske monarki ligge hjælpeløst over for et eventuelt angreb fra Napoleon, og selv om England lovede hjælp, stolede man ikke paa disse løfter. Situationen var dybt tragisk. Regeringen havde haft til hensigt at slutte forbund med England, men man havde ikke formaaet at vække den fornødne tillid i London. Nu krævedes afgivelsen af et øjeblikkeligt ja eller nej paa forbundet med England, men paa engelske betingelser, og man var ganske utilbøjelig til at indrømme tid til for­ handling. I denne situation saa den danske regering ingen anden udvej end at afvise de engelske krav og kaste sig i Napoleons arme. Følgen blev den ulykkelige krig med England og adskillelsen af Danmark og Norge. Landet var paa ingen maade forberedt til kampen mod England. De mili­ tære hovedstyrker laa i Hertugdømmerne til værn for rigets sydgrænse, og kun svage militære afdelinger var efterladt til beskyttelse af rigets flaadebase i K ø ­ benhavn. Kronprins Frederik opholdt sig i disse aar som regel ved hovedkvar­ teret i K iel. D a faren blev akut, ilede han til København for at hente kong Christian V I I og bringe ham i sikkerhed i hertugdømmerne. Hans ankomst til hovedstaden hilstes med jubel af den københavnske befolkning. Skuffelsen blev ikke mindre, da han efter et ganske kort ophold paany drog bort. 16. august 1807 gik engelske tropper i land i Vedbæk, og fremrykningen mod hovedstaden begyndte. I modsætning til 1801 skulde hovedstødet nu føres fra landsiden. Samme dag erklærede Danmark England krig. Som en løbeild for meddelelsen om landgangen ind til København, og byens borgere befandt sig atter i forreste ildlinie. København var daarligt forberedt til det forestaaende angreb. Bedst var forholdene paa søfronten. Siden 1801 var batterierne paa Trekroner blevet for­ stærket, og da kanonbaadene var paa deres plads, lykkedes det Steen Bille at holde englænderne paa afstand. T il lands var forholdene daarlige. Om bord paa den engelske transportflaade befandt sig ikke mindre end 30.000 vel

369

K L A S S I C I SME N S B Y

udrustede og krigsduelige mænd under ledelse af dygtige officerer, blandt hvilke maa nævnes den senere sejrherre ved Waterloo, lord Wellington. Hele denne styrke blev efterhaanden bragt i land, og imod den kunde der kun indsættes daarligt bevæbnede landeværnstropper. De regulære militære styrker opgik til ca. 5500 mand under ledelse af gamle, pligtopfyldende officerer, der aldrig havde deltaget i et virkeligt felttog, og som kun kendte militærlivet fra manøvrer og eksercerpladser. Intet kunde derfor hindre den planmæssige engelske frem­ rykning og hovedstadens totale indeslutning. T il Københavns kommandant udnævntes den mere end 70-aarige tyskfødte ingeniørofficer Ernst Peymann. Denne officer havde en lang og pligtopfyldende karriere bag sig som fortifikationsofficer, og han havde desuden beklædt vigtige militære administrative embeder. Han var kendt og agtet i vide kredse og havde indlagt sig fortjeneste ved sit arbejde for at forbedre det københavnske brand­ væsen. Han havde dog aldrig haft nogen egentlig militær kommando og havde faktisk heller aldrig været rigtig soldat. T il denne gamle hædersmand, der trods sin alder var rask og rørig, betroede man Københavns forsvar i denne vanske­ lige time, og saa hastigt skete udnævnelsen, at man ikke fik tid til at fastlægge rammerne for hans beføjelser. Sandsynligvis kunde ingen - selv ikke den dyg­ tigste officer - have klaret den vanskelige situation, men det gjorde ingenlunde sagen bedre, at Peymann tvivlede om sine evner til at løse den ham stillede opgave. Han manglede ligeledes den beslutsomhed og haardhed, som maa findes hos en indesluttet fæstnings kommandant. Den almindelige stemning i hovedstaden var god og fortrøstningsfuld, og villigt meldte byens ungdom sig til de forskellige frivillige korps, der oprettedes. Inden for ledelsen var man mindre fortrøstningsfuld, og saa godt det var gørligt, forsøgte man at forberede sig paa det uundgaaelige. Et bombardement af byen maatte ventes, og det frivillige mandskab maatte instrueres til samarbejde med brandvæsenet. Dette var i 1799 og i 1805 blevet reorganiseret og udvidet, saa- ledes at det skulde kunne imødegaa en virkelig katastrofe. Alle pumper var blevet gjort istand, og der var anskaffet nye sprøjter og sprøjtepramme. A lle husejere fik ordre til at blive i deres ejendomme, saaledes at man kunde kvæle de mange smaabrande i fødselen. Vandbeholdninger blev bragt omkring i de forskellige kvarterer, og det forhaandenværende brandmateriel fordelt paa byens forskel­ lige pladser. For at hindre englændernes opmarch afbrændtes forstæderne, og der fore­ toges fra tid til anden mindre udfald fra fæstningen. Disse blev dog udført uden større kraft og havde kun ringe betydning. Mest berømt blev livjægernes

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

370

angreb paa Classens have 31. august. Ialt deltog henved 2000 mand i udfaldet, og formaalet var et dobbelt, nemlig at drive englænderne ud af haven og at øde­ lægge den, saaledes at fjenden ikke i ly af havens træer og bygninger kunde fortsætte sine forberedelser. Der kæmpedes med stor iver, og paa fremstødets højre fløj naaedes de planlagte maal. Paa venstre fløj lykkedes det englænderne at standse fremrykningen og kaste livjægerne tilbage. P. H. Classens smukke ejendom med sommerboligen Justinenborg og det nyoprettede agerbrugsinstitut Musaion blev totalt ødelagt. D a indeslutningen var tilendebragt, foreslog englænderne kommandanten at overgive byen og udlevere ffaaden. Det var den, englænderne var mest interesseret i, medens de ingen glæde havde i at erobre København. Opfordrin­ gen blev afslaaet, hvorefter englænderne skred til bombardement. Dette begyndte om aftenen d. 2. september, og i løbet af natten regnede bomberne ned over byen. Paa grund af de foretagne dispositioner lykkedes det at faa alle brande under kontrol, og der skete ingen større skader. Den første bombenat virkede imidlertid stærkt opskræmmende paa befolk­ ningen, og de foregaaende dages fortrøstningsfulde stemning forsvandt med et slag. M ange tænkte kun paa eet, nemlig at bringe sig og sine i sikkerhed. Man flygtede til Christianshavn og til andre kvarterer, der var mindst udsat for bombardement. Følgen var, at adskillige huse stod tomme, da den anden bombenat begyndte. Brandvæsenet maatte bære en større byrde end natten forud. Det blev endnu værre den tredie nat. Brandfolkene var ved at segne af træthed, en stor del af materiellet var sønderskudt, og adskillige gader ufrem­ kommelige paa grund af bombenedslag. Natten mellem den 4 . og 5. september blev afgørende for Københavns skæbne. Det lykkedes at skyde V o r Frue kirke- taarn i brand, og intet kunde nu standse en storbrands hærgen. Fra kirken bredte ilden sig til de omkringliggende bygninger, og hele universitetskvarteret med V o r Frue Latinskole og professorresidenserne stod snart i lys lue. Ilden aad sig frem gennem Store Kannikestræde, og det varede ikke længe, førend hele kvarteret mellem V o r Frue K irke og volden var et brændende baal. Det lykkedes at redde baade Trinitatis K irke og Set. Petri Kirke, men den sidste var dog saa beskadiget, at den midlertidig maatte lukkes. Ialt lagdes henved y 12 af byen i aske. 290 ejendomme var totalt nedbrændt, 239 havde lidt nogen skade paa grund af branden, medens 731 huse var mere eller mindre ødelagt af bomber. Desuden var henved 2000 mennesker enten døde eller saaret. Først d. 7. septem­ ber lykkedes det at faa branden under kontrol. En ung søofficer (kommandør Paludan), der fra sit skib paa Københavns

371

K L A S S I C I SME N S B Y

Graabrødretorv efter bombardementet 1807, set imod den brændte Vor Frue Kirke. I forgrunden til højre Ulfeldts skamstøtte. Navnlig det tætbefolkede kvarter mellem Vor Frue og Trinitatis Kirker var genstand for englændernes beskydning. Maleri af J. P. Møller, Frederiksborgmuseet. Rhed havde et fortrinligt overblik over den ulykkelige by, gav siden følgende øjenvidneskildring af katastrofen: »Heele K jøbenhavn var fra GI. Kalkbrænderie langs uden om søerne lige til Kallebodstrand omringet tæt med batterier, der var stærkt besatte med canoner og morterer. Det var en skrækkelig krands, og fra den gaves der da paa engang ild. M an kan neppe forestille sig dette forfærdelige øjeblik, naar man ikke havde bivaanet det. Den ulykkelige stad blev overøst med ild og jærn. Det idelige brag af canoner og morterer fra batterierne, og af de sprængte bomber og granater i byen, de hvislende congreveske raketter gjorde en helvedes musik, som accompagneredes af klokkernes klemten og vægternes brandraab i heele staden, som paa flere steder tændtes i fulde flammer faae minutter efter, at bombardementet var begyndt. Hvor ilden rasede heftigst, sigtede fjenden gru­ somt med sine ødelæggende vaaben, der knustes, dræbtes, brændtes netop alt og alle uden medlidenhed. De brave brandfolk vare mest udsatte og holdt ud som