KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 7 3

Udsigt over Nørrevold fra Larslej stræde. Maleri 1850 af H. Olrik. I baggrunden bebyggelsen ved Blaagaardsgade og bagest de aabne marker med Bellahøj.

i et myldrende fuldt kvarter, hvor kun gadenavne som Blaagaardsgade og Solitudevej mindede om, hvad der engang havde været her. Nord for nørrebrogadelinien udbyggedes kvarteret op til Set. Hans Gade og den nye Johanneskirke ( 1 861 ) ; bortset fra den lille kirke ved de Glassenske Boliger var dette den eneste kirkebygning, der i denne periode kom til i de nye kvarterer. Op ad Blegdamsvej og den projekterede Ry esgade til Østerbro­ gade laa husene foreløbig mere spredt. Længere ud ad Nørrebrogade skød husene frem over for Assistens Kirkegaard. Vesterbrogade blev tæt bebygget, og side­ gader som Dannebrogsgade og Valdemarsgade begyndte at tage form. Et københavnskort fra omkring 1870 ser mærkeligt ud: En bykerne, sort af tæt bebyggelse; saa et temmelig bredt lyst bælte: det endnu ubebyggede fæstnings­ terræn mellem voldene og søerne; paa den anden side søerne tager det sorte bælte fat igen, fortsættende et stykke ud langs Nørrebrogade og Vesterbrogade, mens det nordlige omkring Østerbro endnu er temmelig lyst og de store fælledom- raader helt hvide. Paa amagersiden har man endnu ikke taget rigtig fat, der er kun en del fabrikker og spredte boligkvarterer mellem voldlinien og sundbyerne. - I Ordrup og Gentofte kom der en del villaer; velstaaende folk begyndte at »ligge paa landet«, især efter 1860. Man tog fat ved Strandvejen paa samme tid. København fra boplads til storby. 3 t