KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

4 3 4

Tidens ideal var den gode og nyttige borger, hvis gerninger bar præg af borgerdyd, og som virkede for det almene vel. Paa mange maader gav denne bevægelse sig tiltalende udslag, saaledes i tidens store interesse for ungdommens opdragelse. M ed iver diskuterede man de nye opdragelsesidealer, som tidens førende pædagoger havde sat under debat, og man var ikke bange for at yde en økonomisk indsats for de nye skoletankers praktiske realisation. M an havde ogsaa medfølelse med de fattige i samfundet, og man fulgte med levende inter­ esse drøftelserne om en reform af fattigvæsenet. I det hele taget diskuterede man samfundsspørgsmaal, og de samtidige store omvæltninger i Frankrig befrugtede denne debat. Hos enkelte forfattere udkrystalliserede sig efterhaanden rent repu­ blikanske ideer, og man begyndte at rette en nærgaaende kritik mod den danske forfatning. Længe lod regeringen disse angreb passere, men til sidst skred man ind, og der rejstes tiltale mod de paagældende for krænkelse af trykkefriheden. Fra forfattere som P. A . Heiberg, Malthe Bruun og Riegels reageredes der kraf­ tigt, og man forsvarede retten til den mest uindskrænkede trykkefrihed. Rege­ ringens svar var trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799, hvorefter Heiberg og Malthe Bruun i aarene 1799-1800 blev landsforvist. V ed Heibergs og Malthe Bruuns bortrejse havde den politiske opposition mistet sine to bannerførere, og det viste sig hurtigt, hvor overfladisk bevægelsen havde været. Den opposition, der var kommet til orde, havde været enkeltmands anskuelser, og den støttedes ikke af en fast offentlig opinion. Omkring aarhun- dredskiftet fandt der samtidig en ændring sted i interesseomraadet. O ffentlig­ heden var blevet træt af diskussionen om de aktuelle samfundsproblemer. I stedet for vendte man sin opmærksomhed mod de litterære og filososke spørgs- maal, som den nye aandelige bevægelse romantikken satte under debat. Den unge jurist A . S. Ørsted forsøgte vel at holde debatten om samfundsspørgsmaal i live. Han udsendte i 1802 et skrift om trykkefrihedsforordningen af 1799 og fortsatte ogsaa i de følgende aar med i juridiske tidsskrifter at tage adskillige aktuelle juridiske spørgsmaal under behandling, men den almindelige offentlige mening havde vendt sine interesser andetsteds hen. Heller ikke de sørgelige følger af søkrigen 1807-14 formaaede at vække de indslumrede politiske interesser, og i aarene efter 181 4 havde man nok i sine egne bekymringer og lod konge og regering passe de offentlige anliggender. M yndig­ hederne havde heller ingen interesse i at stimulere den frie drøftelse af stats­ borgerlige emner, og ved forskellige politiforanstaltninger lagde man pressen hindringer i vejen. Den ulykkelige dr. Dampes domfældelse i 1820 gjorde intet større indtryk. Dr. Dampe var sjælen i en politisk organisation »Ringen«, der