KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K L A S S I C I SMEN S B Y

4 * 9

fandtes paa hjørnet af Østervold og Sølvgade, i Kronprinsessegade, paa Chri­ stianshavn og i Kastellet. Hovedvagten laa paa Kongens Nytorv, og der var militære vagter ved alle porte, paa Toldboden, paa Rosenborg, bag Børsen og paa Tøjhuset. I Materialgaarden paa hjørnet af Frederiksholms Kanal op­ bevaredes fæstningens materiel og i Tøjhuset artilleriets. Proviantgaarden hørte under marinen. V ed siden af de regulære tropper fandtes Københavns borgervæbning, op­ rettet i 1808 ved en sammenlægning af det gamle borgerlige infanteri og det i 1789 oprettede borgerlige artillerikorps. Borgervæbningens opgave var at bistaa de regulære tropper, naar fjenden laa foran voldene. Korpset var organiseret i 3 batailloner infanteri og 3 batailloner artilleri, ialt ca. 4500 mand. Samtlige vaabenføre mænd var pligtige til at gøre 25 aars tjeneste. Dog kunde man søge om fritagelse mod at betale en vis kendelse. Man skulde møde til regelmæssig uddannelse, og en gang om aaret var der en stor samlet manøvre paa Nørre- fælled. Korpset rykkede da ud i fuld uniform og med piber og trommer. Koner og børn fulgte med. Det var en af byens store dage. Fra gammel tid var København desuden tvillingrigernes videnskabelige cen­ trum. Her laa begge rigers eneste universitet. I 1811 fik Norge sit eget universitet, og de norske studenter kom ikke mere til København. I fællesskabets sidste aar havde Universitetet haft en aarlig tilgang af nye studenter paa ca. 200, og deraf var ca. 15 % norske. Efter endt studentertid spredte de unge akademikere sig ud over hele riget som embedsmænd. Den akademiske verden holdt til i ly af byens imponerende hovedkirke. Her laa fra gammel tid Universitetet, professorresidenserne og studenterkollegierne. I 1795 brændte to af professorboligerne, og kun den ene blev bygget op igen. I 1807 ramte katastrofen med sin fulde vægt det akademiske kvarter. Samtlige universitetsbygninger med undtagelse af Kommunitetsbygningen langs med Nørregade og den gamle Konsistoriebygning blev luernes offer. Desuden øde­ lagdes 6 professorresidenser og Borchs Kollegium i St. Kannikestræde fuldstæn­ digt, medens Valkendorffs Kollegium i Set. Pedersstræde fik den øverste etage afbrændt. I de følgende aar led Universitetet under en frygtelig pladsmangel. M an maatte rykke sammen i de lokaler, man kunde skaffe. Saaledes anvendtes den lille sal i Regensen til festsal. Først i 1836 kunde den nye hovedbygning med de dengang fuldt ud tilstrækkelige auditorier tages i brug. I aarene 1823-24 genopførtes Borchs Kollegium paa sin gamle plads efter tegninger af Peder M al­ ling. Professorresidenserne blev ikke genopført. Universitetet var i Frederik V F s tid organiseret i 4 fakulteter, det teologiske,