KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

5 10

Wessel & Emil Vetts manufakturhandel i Aarhus; aaret efter rykkede den ind i Hotel du Nords bygning paa Kongens Nytorv. De store forretningsudsalg be­ gyndte at give Strøget særpræg. Trafikken skiftede ogsaa. Det var mindre almindeligt at se folk til hest; i i 84 oerne kom der »Omnibusser« mellem København og særlig besøgte punkter i omegnen, op ad Strandvejen navnlig, og i 1863 fik man sporvogne. Det var et engelsk firma under navn »Copenhagen Railway Company Ltd.«, der gen­ nemførte hestesporvogne fra Frederiksberg Runddel til Trommesalen, snart videreført gennem byen til Østerbro- Politiet gav sporvognene den forkørselsret, de stadig har. Kørslen begyndte 22. oktober 1863; vognene var indført fra England, med aaben bagperron og en udvendig, spinkel trappe op til de aabne tagpladser, vinduer i maurisk stil, to heste for hver vogn. En tur kostede 4 eller 8 skilling, saa det var ikke noget, en jævn arbejder kunde tillade sig paa vejen til og fra sit daglige arbejde, men vognene blev livligt benyttet af det pænere publikum. 1866 blev driften overtaget af »Kjøbenhavns Sporvejs-Selskab«, dan­ net af Tietgen. Men allerede 1867 havde et nyt selskab anlagt en sporvejslinie ud ad Nørrebro, og inden længe fandtes der en række selskaber med livlig kon­ kurrence indbyrdes. 1869 fik man desuden organiseret et system med drosker under offentlig kontrol, med faste takster og holdepladser, saaledes at Køben­ havn virkelig efter tidens forhold havde en ganske moderne lokal trafikordning; at have egen vogn og heste var der forholdsvis færre, der kunde tillade sig under de nye forhold, selv velstaaende familier boede nu til leje i etagehuse. M an fik ogsaa cykler, tohjulede »Velocipeder« af træ og jern med pedaler paa forhjulene. De slog igennem i 1869, da der rasede en fuldstændig »veloci­ pedefeber« i hovedstaden; men det varede kun en sæson. De var vanskelige at styre og uden luftringe, saa de skulde helst ikke bruges paa stenbroen, det var sport, ikke praktisk trafik. M an løb paa skøjter om vinteren - herrerne naturlig­ vis med høj hat. Gymnastikundervisning var et job for pensionerede under­ officerer. Under engelsk indflydelse viste der sig ogsaa anden sport i 1860erne, der kom lidt cricket, og Københavns Roklub blev stiftet i 1866, men det satte ikke større præg paa københavnerne foreløbig. Større betydning fik det vistnok, at man i 1850 aabnede en offentlig søbadeanstalt for mænd. Forsøg paa at an­ lægge kuranstalt og badeetablissement i Klampenborg mislykkedes.