KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

464

Tietgens tanke udtryktes i nogle ofte citerede ord fra forslaget til selskabets oprettelse - »Der er næppe nogen forretning, hvori det størst mulige omfang og den størst mulige kapitalstyrke i den grad forøger chancerne for et godt udbytte som dampskibsrederiet, og det har de fleste steder bekræftet sig, at medens de mindre rederier har vanskelighed ved at bestaa, har næsten altid de større rederier - svaret udmærket regning.« M an startede med 22 skibe; 1871 havde selskabet 29 skibe, hvoraf kun 8 var hjuldampere, resten skruedampere, i alt næsten 6.000 tons. Paa ganske faa aar naaede D .F .D .S . at beherske prak­ tisk talt hele den indenlandske rutetrafik — kun det bornholmske dampskibssel­ skab af 1866 hævdede sin uafhængighed. Det Forenede kunde i det væsentlige beherske det indenlandske fragtmarked, et solidt rygstød for udlandsfarten, der var mere risikabel, men ogsaa bød paa større indtægtsmuligheder. V ed det store rutenet skabtes der i højere grad end før direkte forbindelse mellem de danske provinsbyer og udlandet, - en stor import af massevarer og en væsentlig del af eksporten gik og blev ganske naturligt ved med at gaa over provinsbyerne - men ledelsen af den nye dampskibstrafik laa i København. Et lignende resultat opnaaede Tietgen og de mænd, der støttede ham - atter Broberg og Suhr bl. a. — ved oprettelsen af » D e t S t o r e N o r d i s k e T e l e g r a f s e l s k a b«. Der var kommet telegrafforbindelse fra Hamburg over bælterne til København i 1853, i 1854 blev der lagt kabler under Øresund. Tietgen var livligt interesseret i at etablere direkte telegrafiorbindelse til Norge og England og fik samtidig russisk koncession paa telegrafforbindelse over Born­ holm til Rusland. 1869 sammensmeltede Tietgen sine selskaber til »Store Nor­ diske«, og yderligere udviklede han planer om fortsættelse af den planlagte russiske telegraflinie fra Vladivostok til Japan og K ina. Det lykkedes, og 1872 kunde forbindelsen aabnes; ved sammensmeltningen mellem det europæiske og det østasiatiske selskab blev »Store Nordiske« Nordens største aktieselskab med en kapital paa 13V2 million rdl. Samtidig bredte j e r n b a n e n e t t e t sig ud over Sjælland. 1852 vedtoges en lov om videreførelse af jernbanen fra Roskilde til Korsør — staten maatte her garantere 4 % udbytte til aktionærerne, da København-Roskildebanen forren­ tede sig saa daarligt. Atter tog man engelske ingeniører i sin tjeneste, og efter en del vanskeligheder var banen færdig i 1856. Saa lykkedes den forretnings­ mæssige side af sagen. Efter 1856 kunde man tænke paa bane til Helsingør, men selskabet var ikke meget ivrigt for at sætte det i værk, og da man nu havde lagt banegaarden syd for byen, var det vanskeligt at fastlægge en nordgaaende linie. Efter lange for-