KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 6 2

der f. eks. byggede »Gustmeyers Gaard«, V ed Stranden i 4 , og »Tuteins Gaard« i Vimmelskaftet 47. En anden flittig elev af Harsdorff var Andreas Kirkerup (174 9 -18 10 ) hvis hovedværk er Hestgardekasernen med den vellykkede facade ud mod Frederiksholms Kanal. T il hans udpræget klassisk paavirkede arbejder hører den Glassenske biblioteksbygning i Amaliegade og forskellige bygninger i Classens have, der alle blev ødelagt under Københavns bombardement i 1807. Disse byggearbejder blev opført i samarbejde med P. H. Classen, og det er nu vanskeligt i enkeltheder at fastslaa Kirkerups personlige indsats. Den mand, der mere end nogen anden satte sit præg paa det nye Køben ­ havn, var dog arkitekten C. F. Hansen (17 5 6 -18 4 5 ). Ogsaa han var en elev af Harsdorff, men han blev i det væsentlige staaende ved de romerske for­ billeder og fulgte kun i ringe grad læremesteren paa hans vandringer til det klassiske Grækenland. Fra 1784 udfoldede Hansen en rig virksomhed i H am ­ borg, og først da Harsdorff var død, kaldtes han til København. Kronprins Frederik nærede en ubegrænset tillid til C. F. Hansens kunstneriske formaaen og administrative dygtighed, og man besluttede at overdrage ham en række store offentlige byggearbejder. Saaledes betroede man ham opførelsen af Køben ­ havns nye Raad- og Domhus og planlæggelsen af det nye Christiansborg. Efter Københavns bombardement fik han tillige som opgave at bygge den nye Frue K irke og Metropolitanskolen. Et held i uheldet var det, at den store brand fandt sted under en økonomisk højkonjunktur. Paa de gamle hustomter opførtes ikke blot rigmandspalæer som Erichsens og Peschiers gaarde, men ogsaa en lang række gedigne borgerlige ejendomme med store og rummelige stuer. For middelklassen som helhed med­ førte branden bedre boligforhold, og de gode tider gjorde det økonomisk over­ kommeligt baade at bygge og betale den dyre husleje, som var en følge af byggeri i en højkonjunktur. Byggevirksomheden var livlig, og i løbet af kun seks aar opførtes ikke mindre end 1132 privathuse, hvoraf 597 var forhuse. Endnu ved begyndelsen af det nye aarhundrede henlaa der adskillige ubebyg­ gede brandtomter, og det kom til at vare endnu nogle aar, førend de sidste spor af den store brand var udslettet.

Slaget paa Rheden d. 2. april 1 8 0 1 .

I 1801 trak pludselig mørke skyer op over hovedstadens himmel og kastede for en kort tid sin skygge over det travle genopbygningsarbejde. I flere aar havde forskellige stormagtskoalitioner kæmpet om herredømmet