KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

416

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

talrigt, og det vrimlede med uniformerede personer i gaderne. Efter branden i 1794 forlagdes residensen til Amalienborg, medens en del af hofpersonalet blev indlogeret i de reddede dele af Christiansborg Slot og paa Prinsens Palæ. Frede­ rik V I befandt sig godt i de mindre forhold paa Amalienborg og følte ingen trang til at vende tilbage til Christiansborg. Kronprinsesse M arie fødte sin mand adskillige børn, men kun to naaede den voksne alder, nemlig arveprinsesse Caro ­ line, født 1793 og prinsesse Vilhelmine, født 1808. T il Amalienborg styrede de tusinder af københavnere deres skridt, der ønskede foretræde, og mange af byens borgere vidste senere at fortælle om den jævne monark med den lidt brøsige stemme, men med hjertet paa rette sted. Om sommeren tog kongefamilien op­ hold paa Frederiksberg Slot, hvis man ikke var paa rejse i riget, og hvert efteraar vendte man tilbage til hovedstaden i stort vognoptog. D a kongeparret i 1809 kom til København, var indtoget særlig festligt, da det var første gang de som regerende fyrster holdt deres indtog. Ogsaa i 1815 fik Frederik V I en festlig modtagelse af Københavns befolkning ved sin hjemkomst fra Wien. Den almin­ delige mening i byen var utvivlsomt den, at kongen ved sin personlige optræden paa den store europæiske fyrstekongres havde reddet landets selvstændighed. Under de fattige tider efter i 8 i 4 voksede kongefamilien endnu fastere sammen med den københavnske befolkning. Samtlige tidens memoirer vidner om den hjerteligste forstaaelse mellem konge og folk, og de jævne lag havde en instinkt­ mæssig forstaaelse af Frederik V I ’s dybe samfølelse med sit folk. Derfor gik de ogsaa frejdigt til ham med deres forskellige bekymringer, og intet forhold var for lille og ubetydeligt til, at kongen ikke personligt tog sig af det. I 1828 bortgiftede Frederik V I under hele byens opmærksomhed sin datter Vilhelmine til prins Frederik ( V I I ) . Christiansborg Slot fik ved den lejlighed sin officielle indvielse. »Transparenter og blomsterguirlander begyndte tidligt om lørdagen at vise sig paa husene, og folk myldrede omkring paa gaderne som i en myretue,« skriver P. V . Jacobsen. Selve Christiansborg var »især de egent­ lige festaftener, et højt interessant syn. Det var synderligt for os, der aldrig før havde set denne store, mørke klump oplyst af et eneste lys, nu at se den glimre med lysekroner og astrallamper i al herlighed; naar portene blev aabnede for indkørende, straalte det ud som et feslot«. Paa Det kgl. Teater havde »Elverhøj« premiere, og begejstringen samlede sig om Frederik V I , der ved alle lejligheder viste en naturlig »hjertelighed og rørelse«. Desværre maatte ægteskabet ophæves nogle aar senere, og prinsessen ægtede i 1838 i stilhed paa Amalienborg prins Carl af Glyksborg. I 1829 bortgiftede kongen sin yndlingsdatter Caroline til arveprins Frederik