KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 9 5

sig til haabet om revanche, knyttede skandinaviske forhaabninger til kronprins Frederiks giftermaal med Louise af Sverige, hyldede danske sønderjyder og franske journalister, da de kom til byen. I 1870, da den fransk-tyske krig brød ud, flammede stemningen op; man haabede paa Preussens nederlag og var bekymret, fordi den danske regering ikke syntes villig til at gribe ind med det samme. Først i august og september forstod man, hvor lidt der havde været at bygge paa. Dermed var ogsaa nationalliberalismen færdig; det kunde ikke ændres ved, at 3 af de nationalliberale ledere i forsommeren var traadt ind i ministeriet Holstein. I de følgende aars kamp mellem bondedemokrati og gods­ ejerministerium var København nærmest afmægtigt. Den døende national­ liberalisme hørte ikke hjemme i nogen af lejrene, og det varede en rum tid, før hovedstaden atter spillede en hovedrolle i dansk politik. Under diskussionerne i folketinget, der gik forud for loven om fæstnings­ terrænet af 1867, kom redaktør Bille med et angreb af den vante art paa kommunestyret i København. Han takkede Raasløff, der fra sit amerikaophold øjensynlig havde hjemført et nyt tempo, bedre end »de mange knippelsbroelen- digheder, der findes her i landet«. Saa tog Bille sig lidt i det; der var dog alligevel sket ikke saa lidt i de senere aar: det nye kommunehospital, Set. Hans Hospital ude paa Bidstrup, nye skolebygninger, ny politiordning. En anden taler frem­ hævede - uden ironi - at det tydede dog ogsaa paa en vis foretagsomhed, at saa meget af stenbroen var brækket op. Der var virkelig kommet en anden aand i kommunestyret, mere foretag­ somhed og fremsyn end tidligere. T il en vis grad var det fremtvunget af for­ holdene, men det skyldtes ogsaa, at rammerne for styret efterhaanden blev ændret. Begyndelsen blev gjort 1857 mec^ en nyordning af magistraten. Sagen havde været under debat lige siden 1843, men de første drøftelser var standset i i 84 g, fordi man efter gennemførelsen af den nye grundlov maatte regne med en omlægning af hele landets kommunalstyre. Imidlertid gik udviklingen hurtigt i reaktionær retning, og de forsøg, mere frisindede folketingsmænd gjorde paa at tage initiativ til en nyordning, faldt ikke heldig ud. I magistraten, som Ploug og Bille angreb paa det skarpeste, overvejede man reformer. Overpræsident Lange foreslog 1852 at fjerne alt, hvad der hed ud­ øvende magt fra borgerrepræsentationen; til gengæld skulde alle kommunale embedsmænd, ogsaa borgmestrene, vælges af borgerrepræsentationen, og det D et nye kommunestyre.