KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

480

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

benhavns borgere. V ed siden af overpræsidenten og de tre borgmestre, som rege­ ringen stadig udnævnte, skulde der nu være seks raadmænd, valgt af borger­ repræsentationen. 1. januar i 84 o kaldtes overpræsident Kierulff op paa Christiansborg og fik i statsraadets nærværelse overrakt den nye kommunalforfatning af kongen. En halv time senere blev teksten læst op for magistraten og de 32 mænd paa Raad- huset; forsamlingen blev saa begejstret, at nogle straks vilde op paa slottet og sige majestæten tak. M an ventede dog til næste dag, hvor K ierulff saa udtalte hovedstadens glæde over »den sande liberale aand«, der havde givet sig til kende ved nyordningen. Ordningen af i 84 o lagde til dels grunden til et frit kommunestyre, men i øje­ blikket førte den ikke større magtforskydninger eller administrative reformer med sig. 1,6 % af borgerne fik stemmeret - de største grundejere og skatteydere, i alt 1.929 mennesker. Regeringen havde foreslaaet mere udstrakt valgret og til gengæld indirekte valg, men det havde stænderforsamlingen i Roskilde bestemt afvist. Man vilde ikke have indirekte valg, hvad enten man nu frygtede valg­ tryk eller principielt fandt, at borgerne selv skulde bestemme personspørgsmaalet; og udstrakt valgret var man ikke glad for - med P. G. Bangs ord: »Man tør næppe paralysere de anseligste og bedste borgeres indflydelse ved at tilkalde en masse af de ringeste borgere og give deres stemmer lige vægt med hines.« Socialt set kom magten i borgerrepræsentationen saaledes til at ligge hos de samme kredse, som havde behersket den gamle forsamling. løvrigt blev en stor del af de 32 mænd siddende i borgerrepræsentationen; første gang valgtes 13, men derefter aarligt 6 nye medlemmer til den 36 mand store forsamling. Paa den maade sad medlemmerne normalt 6 aar ad gangen; genvalg forekom meget tit. Det første valg fandt sted 9. april i 84 o. Der var ikke større valgkamp; 53 % af vælgerne stemte - en pæn deltagelse efter tidens forhold, omend ringere end ved det første stændervalg i 1834, - og det var bourgeoisiets liberale ledere, der blev valgt: L. N. Hvidt, Algreen-Ussing, C. N. David, sammen med et par yngre og mere vidtgaaende folk som Orla Lehmann og Balthazar Christensen. Det viste sig ogsaa i formandsvalgene; i i 84 o valgte man den forsigtigt liberale vin­ handler H. P. H a n s e n til borgerrepræsentationens formand, men aaret efter, da H. P. Hansen blev raadmand, rykkede H v i d t frem til formandsstil­ lingen, og til viceformand valgtes - dog med ret lille flertal - O r l a L e h ­ m a n n . Det var en aabenlys demonstration mod regeringen, der netop havde rejst tiltale mod Lehmann for hans tale paa Laister. De liberale ønskede, at den besluttende magt i byens anliggender skulde til-