KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

gik i kompagni med den engelske mimiker Lewin, hvis to døtre senere blev gift med to af brødrene Price. En overgang forsøgte man at indføre de Lewinske engelske pantomimer med mange ydre effekter, men de slog ikke an. Adolph Price blev fra 1834 en uopslidelig Pjerrot, og hans hustru Flora tiljubledes som Kolumbine. I 1827 fik Vesterbros Morskabsteater en konkurrent, idet italieneren Jean Pettoletti fik teaterbevilling til broerne. V ed hjælp af bagermester Scheer ind­ rettedes Nørrebros Teater i den gamle blaagaardske hovedbygning. Teatret kunde rumme henved 1500 tilskuere. Englænderen Lewin med de tre balletdøtre Rosa, Flora og Elisa vakte furore paa Nørrebro. Da familien drog til Pricerne paa Vesterbro, betød det dødsstødet for Nørrebros Teater. Pettoletti forsøgte sig med cirkus og fremviste bl. a. den første elefant i København, men svigtedes af publi­ kum. I 1833 nedbrændte teatret til grunden, og hermed var Nørrebros rolle som forlystelsessted foreløbig udspillet. Pettoletti opførte derefter »Vesterbros nye Teater« i 1834. Her opførtes adskillige gode forestillinger, bl. a. optraadte den italienske opera, der siden vakte stor opsigt paa Hofteatret, første gang her, og forskellige dygtige tyske skuespillerselskaber gav gæsteoptræden. M ange københavnere naaede ikke længere end til Vesterbro. Andre fortsatte turen gennem jernlaagen til Frederiksberg A llé og videre ud til haven og slottet, hvor man om sommeren kunde høre taffelmusikken ud gennem de aabne vin­ duer. Efter taflet vandrede den kgl. familie ofte ned ad de lange trapper for at stige om bord i baadene og foretage en sejltur gennem kanalerne. Frederik V I var da iført admiralsuniform og sad selv til rors, medens de loyale undersaatter flokkedes langs kanalens bredder. I Frederiksberg Have indrettedes der fra 1813 konditori af italieneren Monigatti. I 1825 overtog schweizeren Josty fra Grau- biinden forretningen. Efter at Frederik V I i egen høje person havde drukket chocolade hos Josty, blev hans traktørsted et yndet udflugtssted for det køben­ havnske borgerskab. Længere end til Frederiksberg Have naaede den almindelige københavner ikke. Uden for laa det for ham ganske ukendte land, og i Sønder­ marken kunde kun de komme, der havde særligt tegn. Nørrebro stod i begyndelsen af det 19. aarh. helt i skyggen af Vesterbro. K ø ­ benhavnerne fandt vejen herud for lang og besværlig. Dog savnede Nørrebro ikke helt tiltrækningspunkter. Omtrent paa det nuværende Set. Hans To rv laa to store yndede traktørsteder »Alleenlyst« og »Billigheden«. Paa Store Ravnsborg arrangeredes der af og til offentlige maskerader, og i aarene 1832-36 fandt der under stærk tilstrømning hestevæddeløb sted paa Nørrefælled. Et yndet udflugts­ sted paa Nørrebro var ligeledes Assistens Kirkegaard, hvis ældste del var indviet