KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

446

byggere. V e l havde London op mod 2 millioner, men Stockholm havde kun 84 .ooo indbyggere, Oslo og Göteborg laa under 30.000. M an skulde i hvert fald ikke ønske København flere indbyggere, som forholdene var; fandtes der aabent land uden for voldene, var der til gengæld pladsmangel indenfor. Det hang sammen med det gamle forbud mod bebyggelse uden for voldene, bortset fra eenetages bindingsværkshuse, som ejeren i givet fald maatte lade rive ned uden erstatning, for at en angribende fjende ikke skulde finde dækning der. Først paa den anden side Jagtvejlinien var bebyggelsen fri, og det hjalp ikke; afstanden til byen var for stor med den tids trafikmidler. Københavnerne maatte blive inden for voldene, og her udnyttedes hver tomme plads. I de fattigste gader var overbefolkningen frygtelig. Uden tvivl var der større forskel mellem rig og fattig end i vore dage, i det mindste hvis man ser hen til klædedragt, levevis og boliger. M an har skildret København i i 84 o som et helvede af fattigdom, raahed og snavs, og med rette. Andre har med lige saa stor ret fremhævet, at København var et aandscentrum af rang, guldalderdigternes by, den idylliske gamle hovedstad, hvis kulturværdier en senere tid satte over styr. Sikkert er, at i tiden mellem i 84 o og 1870 blev den gamle hovedstads rammer sprængt. Erhvervslivet fik et mægtigt opsving, be­ folkningen steg, og den gamle indespærring bag voldene maatte opgives. Sam­ tidig forsvandt den centraliserede enevælde: i 84 o fik København sin nye kom­ munalforfatning, der gav borgerne ret til at vælge deres egen borgerrepræsenta­ tion; i 84 g kom junigrundloven, og det danske folks frit valgte repræsentanter mødtes paa Christiansborg Slot. Med nationalliberalismen blev København atter Danmarks politiske centrum. Det landsfaderlige styre og den gamle idyl for­ svandt; København var ved at blive en storby i mere moderne forstand.

ERHVERV S L I V

Københavns og Hamburgs handel.

1830erne havde været en bitter tid for Københavns handel og skibsfart. Støttet til engelsk kapital kunde Hamburg sætte en vældig vareudveksling i gang mellem sit store tyske opland og østersølandene paa den ene side og England og de oversøiske lande paa den anden. De kapitalsvage danske provinshandlende tog baade tekstilvarer, kaffe og krydderier fra de hamburgske handelshuse; det var deres eneste mulighed for at skaffe sig et varelager. De københavnske fir-