KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y

5 3 7

Parti fra Trianglen 1884. Træsnit i 111 . Tidende. Intet har i den grad bidraget til at revolu­ tionere livet i storbyen som trafikmidlernes udvikling og mekanisering. Da ovenstaaende billede blev tegnet var de fleste sporvogne endnu hestetrukne, men Strandvejen gjordes allerede usikker af den berygtede dampsporvogn - midt i billedet - og den enlige væltepeter er som et forvarsel om den cyklistsværm, der nu fylder Københavns gader. Jlaadhuspladsen og Kongens Nytorv, ligesom Taxa fik en særlig droskecentral, hvorfra bestillingerne ad direkte linier blev dirigeret ud til holdepladserne. Fra da af voksede baade den private og den kommercielle bilkørsel stærkt. Omkring aarhundredskiftet blev cyklen et almindeligt befordringsmiddel. Allerede i 1865 havde man set den første velocipede, der af københavnerne blev døbt »Iifvognen«. Den blev dog kun et kuriosum, og heller ikke »bicyklerne«, der dukkede op omkring 1880, fik andet end sportslig interesse. 1886 fremkom imidlertid den lave cykel, »safetyen« eller »bicykletten«. Den blev snart alminde­ ligt anvendt, og i 1908 var der over 80.000 cykler i København. 1879 aabnedes Frederikssundsbanen, der løb over Husum, Brønshøj og V an ­ løse og stødte til Roskildebanen ved Frederiksberg. 1886 anlagdes en ny person- og godsbanegaard paa Nørrebro, og 8 aar efter fik den forbindelse med Fri­ havnen og 1896 med Frederiksberg. Efterhaanden som det sjællandske jernbanenet blev udbygget, udvidedes trafikken paa København, og dette blev det trafikale grundlag for hovedstadens København fra boplads til storby. 35