KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

390

A f danske forfattere kom J. Baggesen, Adam Oehlenschlåger og J. L. Heiberg hyppigt i det Brunske hjem. De rige gaver, som skænkedes af de københavnske storkøbmænd til offentlige og velgørende formaal, har ligeledes bevaret deres navne for eftertiden. Efter branden i 1795 ydede de betydelige bidrag dels til de brandlidte, dels til gen­ opførelsen af Christiansborg Slot. Efter slaget paa rheden i 1801 og bombarde­ mentet i 1807 skænkede de atter betydelige gaver til de kvæstede og de efter­ ladte, ligesom der indgik store bidrag til byens genopbygning og til udrustning af en ny flaade. Den rige købmand de Coninck skænkede saaledes en fuldt ud­ rustet kanonbaad til staten. Endvidere ydedes der gennem testamenter betyde­ lige bidrag til det offentlige fattigvæsen eller til velgørende formaal. Saaledes testamenterede sukkerraffinadør Ladiges i 1805 600.000 rdl. til det københavn­ ske fattigvæsen, og grosserer Niels Brock indstiftede legater til et samlet beløb af ca. 900.000 rdl. Ogsaa Lars W ilder (død 1810) og hofraad Meyer (død 1813) efterlod sig betydelige beløb til velgørende formaal. En særlig interesse for de fattige udvistes af Niels Ryberg, der i mange aar sad i direktionen for Opfostringshuset paa Christianshavn, i Vajsenhuset og Den almindelige Pleje­ anstalt. Hans sociale interesser fik ligeledes afløb i godsreformer paa de af ham indkøbte ejendomme Øbjerggaard og Fredriksgave. Selveje blev indført, og hoveriet blev afløst. Endvidere sørgede han for opførelse af skoler og møller samt en ny hovedbygning paa Fredriksgave. Medens storhandelen var fordelt paa henved 80 grosserere og ca. 25 mæglere, omfattede den københavnske detailhandlerstand i 1798 ca. 1220 selvstændige forretningsdrivende. De handlende var fordelt paa 5 større handelslav, og ad­ gangen til lavene var afhængig af læretid som svend og aflagt interessenteksamen. Uden for lavene stod omløbere med frugt, brød, brænde etc., der dog kunde erhverve borgerskab. Medlemmerne af de borgerlige artillerikorps kunde lige­ ledes erhverve borgerskab som spækhøkere, jærnkræmmere og værtshusholdere uden at staa i lavene. Handelspriserne var frie, og der blev kun sat offentlig takst paa brød og kød. I 1806 ophævedes brødtaksten, undtagen for rugbrød. T il handelslavene henregnedes ligeledes skippere, pram- og stenførere samt vogn- mænd. Detailforretningerne var gennemgaaende ret smaa. Dog kunde baade hørkræmmere og vinhandlere svinge sig op til velstaaende kaar. Under den højkonjunktur, som hovedstaden oplevede - dels som følge af de internationale gunstige forhold, dels paa grund af tilstrømning af fremmed arbejdskraft til genopbygningsarbejdet - havde detailhandlerstanden særdeles gode kaar.