KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2
K L A S S I C I SME N S B Y
3 7 9
Udsigt fra Rundetaarn ca. 1840. T il venstre den nyopførte Vor Frue Kirke, Metropolitanskolen og Universitetet. Til højre for Set. Petri Kirkes spir ses i baggrunden Frederiksberg Slot paa bakken.Tegning af H. G. F. Holm, Bymuseet. maa nævnes J. L. Lund, der malede et stort billede forestillende kristendom mens indførelse i Danmark og andre billeder fra dansk kirkehistorie. Ogsaa disse billeder blev reddet. Endelig arbejdede malerne C. F. Høyer, C. A . Lorentzen (naturbilleder) og J. L. Møller, ligesom en række kunstnere var beskæftiget med at male dørstykker. Frederik V I tog ikke slottet i brug til kongebolig. Det anvendtes af ham kun til repræsentation eller ved større festligheder i kongehuset. I slottets sydfløj fand tes riddersalen og højesterets festsal, der blev taget i brug en gang om aaret, naar kongen højtideligt aabnede den nye højesteretssession. I stueetagen mod slots pladsen fik forskellige kollegier kontorer, og i etagen over dronningens lejlighed i nordfløjen anbragtes Den kgl. Malerisamling. I 1832 flyttedes oldsagssamlingen fra Trinitatis kirkeloft ligeledes til nordfløjen. Ellers stod den store bygning for det meste tom. Det var først i en senere periode, at der kom liv i de mange mo numentale rum. I forbindelse med slottet og i samme stilart opførtes den nye slotskirke. I modsætning til tidligere blev kirken en selvstændig bygning, og indgik ikke som 25 *
Made with FlippingBook