KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

353

K L A S S I C I SME N S B Y

Udstrækningen af branden 1795 indtegnet paa en plan over datidens København. De afbrændte dele af byen er markeret med sort. Efter Trap.

A ldrig saa snart var baalet døet hen, førend det offentlige traadte i funktion. For at hindre at uvedkommende fik adgang til brandtomterne, beordrede politi­ mesteren 13. juni 1795, at kun personer, der var forsynet med et af myndig­ hederne udstedt pas, maatte betræde de brandhærgede kvarterer. Dette gjaldt ogsaa husejerne. Samtidig indskærpede man, at intet bohave maatte kastes ud paa gaderne, og at grus- og stenbunkerne foreløbig skulde blive liggende. Nogle dage senere (15. juni) udstedte overbrandkommissionen en alvorlig advarsel til samtlige byens borgere om at udvise den største forsigtighed med ild og lys i de overbefolkede huse, og man gav nye regler for en hyppig rensning af byens skorstene. I første række gjaldt det om at komme de brandlidte til hjælp. Slotsruinen blev aabnet for de husvilde, og mange søgte ly i den vældige bygnings talrige kælderrum. Heldigvis var aarstiden de husvilde naadig. Endvidere aabnede man selve slotspladsen og tillod, at der her opførtes interimistiske beboelseshuse, den saakaldte Frederiks-koloni. Under 17. juli 1795 udstedtes en raadstueplakat, hvorefter det tillodes de borgere, der ønskede at indrette skorstene i husene paa slotspladsen, at opføre disse i mur eller bindingsværk og med teglhængt tag. I nødstilfælde vilde myndighederne tillade bræddelofter dækket med græstørv. En hel lille by opførtes i de kommende maaneder paa slotspladsen bestaaende af en- og toetages huse, hvori der baade indrettedes beboelse, værksted og butik. I 1796 forbød man at opføre flere toetages huse, og alle husjere fik besked om, at pladsen skulde ryddes i løbet af efteraaret 1799. D a tiden for opbrud nær­ mede sig, ansøgte flere beboere om forlængelse af flyttefristen, men ansøgningen