KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

KLASSICISMENS BY

429

sætning til den lærde skole optog reale fag, nemlig det Schouboeske Institut ( i 794) og det v. Westenske Institut (1799 ). Sammen med Efterslægtsselskabets skole fra 1787 og de to Borgerdydsskoler fra 1787 og 1788 udgjorde disse under­ visningsanstalter saltet i den københavnske skole omkring aarhundredskiftet. Disse skoler søgtes navnlig af den velhavende middelklasses børn, der ikke skulde i den lærde skole, og de udfyldte i det store og hele det eksisterende savn af en moderne realistisk indstillet skole. Langt vanskeligere var det at faa skabt en tidssvarende københavnsk folke­ skole. Spørgsmaalet optog levende den offentlige mening igennem 1790erne, og de nye tanker satte deres første frugt i fattigreglementet af 1799. Det bestem­ tes heri, at fattigvæsenet skulde oprette skoler for alle saadanne børn, hvis forældre og værger ikke kunde betale skolegang for dem. Endvidere, opstillede planen som maal for undervisningen, at børnene i skolen skulde lære saadanne færdigheder, at de siden kunde finde en plads i det borgerlige samfund. Rent idémæssig danner fattigreglementet af 1799 epoke i den københavnske folkeskoles udviklingshistorie, men der var endnu lang vej at vandre, inden maalet var naaet. Der var stadig haardt brug for det private initiativ, og det blev hilst med glæde, at den holstensk fødte præst ved Frederikskirken N. H. Massmann i Aaret 1800 tog initiativet til oprettelsen af de saakaldte Mass- mannske søndagsskoler. Disse, der oprettedes med tilskud af offentlige og private midler, tog navnlig sigte paa haandværkerlærlingene, hvem man ønskede at række en supplerende undervisning. Naar den københavnske skolesag blev holdt i live, skyldtes det en enkelt mands utrættelige indsats, nemlig stiftsprovst Fr. Plums. Han var en varm til­ hænger af den schweiziske pædagog Pestalozzis ideer, og trods megen lunkenhed fra de øvrige københavnske præsters side tog han energisk arbejdet op. En mur af fordomme og ligegyldighed stillede sig hindrende i vejen. Omsider lykkedes det at faa nedsat en kommission, og efter lange og besværlige forhandlinger ud­ stedtes under 29 . juli i 8 i 4 reglement for almue- og borgerskoler i København. Samtidig nedsattes den første direktion for hovedstadens skolevæsen. Formaalet med den nye plan var at skaffe Københavns almue- og borger­ skoler en samlet ledelse og et virksomt tilsyn, at bringe disse skolers undervis­ ning paa højde med tidens tarv, at sørge for at der var tilstrækkeligt med skoler samt endelig at gennemføre, at alle børn nød forsvarlig undervisning. Om dette programs fortræffelighed var alle enige, men det viste sig vanske­ ligt at udføre i praksis. Meget hurtigt føltes savnet af en virkelig administre­ rende skoledirektør, hvis eneste opgave skulde være at hellige sig skolevæsenets