KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

38 6

Den glimrende handelsperiode indtil 180J.

Som resultat af 200 aars maalbevidst arbejde fra kongemagtens side var K ø ­ benhavn ved slutningen af det 18. aarh. blevet det økonomiske centrum for begge kongeriger. K un hertugdømmerne med A ltona havde formaaet at bevare en relativ økonomisk selvstændighed. Gennem toldlovgivningen var København blevet stabelplads for hele uden­ rigshandelen, saaledes at samtlige provinsbyer - inclusive de norske - maatte for­ skrive deres oversøiske varer fra hovedstaden. København havde ligeledes eneret paa al transithandel, hvilket medførte, at adskillige østersøhavne forsynede sig med oversøiske varer fra de københavnske lagre. A lle det 18. aarhundredes store handelskompagnier - Asiatisk Kompagni, Det vestindiske Kompagni - havde deres sæde i hovedstaden, og herfra dreves endelig statens monopolhandel paa Færøerne, Grønland og Island. Den store danske korneksport til Norge gik lige­ ledes for en væsentlig del over København, medens den almindelige eksporthandel af danske og norske produkter ikke beskæftigede hovedstaden i større udstrækning. Hovedstaden var ligeledes sædet for landets industri. I København blev St. Croix sukkeret raffineret, og de 15 københavnske sukkerraffinaderier fik ene­ ret paa sukkerforsyningen til provinsen. Med tiden fik sukkerindustrien stor be­ tydning for det københavnske erhvervsliv. Ogsaa hovedstadens tekstilindustri nød betydelige begunstigelser, og det samme var tilfældet med den københavnske møbelindustri, den keramiske industri og porcelænsfabrikationen. Det støttede hovedstadens økonomiske position over for provinsen, at Køben­ havn var sædet for datidens faa pengeinstituter, og at byen var ene om at have en børs. Samtlige købmænd i Danmark og Norge var afhængige af København og kunde let tages paa slæbetov af de københavnske købmænd, der raadede over kreditten. V ed flere lejligheder kom det paa tale at oprette en norsk filial af »Den københavnske Assignations, Veksel og Laanebank« (fra 1736), men det blev kun ved indledende drøftelser. Den nye Speciesbank fra 1791 fik ligeledes kun kontor i København, og det samme var tilfældet med Depositokassen af 1799 . K un hertugdømmerne fik sit eget af hovedstaden uafhængige bank- og penge­ væsen. Norge maatte vente indtil rigernes adskillelse i i 8 i 4 , førend en norsk bank saa dagens lys. Naar hovedstaden økonomisk begunstigedes paa provinsens bekostning, maa det ses som et udslag af det 18. aarhundredes merkantilistiske politik. Et lands rigdom maaltes ved dets besiddelse af ædle metaller, og disse erhvervedes lettest ved en veludviklet udenrigshandel og en omfattende luksusindustri. Staten burde