KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

FØR V O L D E N E F A L D T

523

sigt tager engelske eller amerikanske emner og navne, var det dengang fransk stof, folk vilde have, skinsyge- og kærlighedsfortællinger med ulykkelige grev­ inder og ædle baroner: spændende og lange underholdningsromaner. Behovet var stort; selv fattigfolk paa Christianshavn abonnerede paa daarlige oversatte romaner, som solgtes ved dørene med et ark om ugen. I mange borgerlige hjem fordrev man aftenen med højtlæsning. Stemningen i i 848 satte sig ikke større spor i vor litteratur; det mest karakteristiske udslag blev Carit Etlars »Gønge­ høvdingen«, der ikke betragtedes som børnelitteratur; den fik i det mindste en fuldt alvorlig anmeldelse i »Fædrelandet«. Det maatte være opgaven at skabe en nogenlunde lødig underholdningsroman. Vilhelm Bergsøe naaede i hvert fald i »Fra Piazza del Popolo« og »Fra den gamle Fabrik« at give en livlig handling og et tidsbillede, der er blevet staaende som levende litteratur. Men det bedste udtryk for middelstandens aandelige interesser har man i E r i k B ø g h s for­ fatterskab, særlig hans viser var populære - hyggeligt, jævnt underholdende og forholdsvis uskadeligt, saa længe Bøgh ikke forsøgte at tage standpunkt til ideer af større aandeligt indhold. Det, der viste sig efter 1870, politisk saa vel som litterært, magtede hverken han eller Rimestad at holde styr paa, hvor meget de saa end søgte at optræde med autoritet.