KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2
DEN M O D E R N E S T O R B Y
525
Støberihallen hos Burmeister & Wain. Maleri 1885 af P. S. Krøyer. Efter 1870 tog industrialise ringen for alvor fart i hovedstaden. Selvom der fra ældre tid havde eksisteret større foretagender (navnlig jernstøberier og maskinfabrikker), muliggjorde navnlig starten af kapitalstærke aktiesel skaber nu virkelige storanlæg. Burmeister & Wain blev aktieselskab i 1872 - paa Tietgens initiativ - og opnaaede efterhaanden verdensry. ske konjunkturer paa dette tidspunkt begunstigede oprettelse af industrier. Gen nemførelsen af næringsloven 1857 havde fjernet de sidste retslige skranker for udfoldelse af et industrielt initiativ. Tabet af Holsten i i 864 betød ganske vist, at Danmark mistede sin mest industrialiserede provins, men samtidig blev Køben havn befriet for sin alvorligste konkurrent. Toldloven, som var blevet gennem ført i 1863, horn endvidere, efter at Holsten var gledet ud af det danske told- omraade, til at virke beskyttende paa den spirende københavnske industri. Inden for landbruget begyndte mekaniseringen saa smaat at faa fodfæste, og den fri gjorde arbejdskraft, der kunde opsuges af hovedstadens industri. Endelig skaf fedes den nødvendige kapital gennem de nystartede private banker. Fra 1871 tog den industrielle aktieselskabsdannelse derfor fart, og der op rettedes virksomheder, hvis bestaaen blev varig. En ledende skikkelse ved grund læggelsen af de store industri-, handels- og bankforetagender fra denne tid var finansmanden C. F. Tietgen. Engelsk uddannet og europæisk orienteret fik T iet
Made with FlippingBook