KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

FØR VOLDENE FALDT af K J E L D W IN D IN G

S er man paa et kort over København for 100 aar siden, kan man let orientere sig i den indre by. Der er ikke sket store ændringer med hensyn til gade­ navne og gadenet, og en god del af husene staar endnu. Med lidt god vilje kunde en nutidskøbenhavner nok finde ud af, hvor han var henne, hvis man anbragte ham paa et af torvene. Men lod man ham komme til byen udefra, ad en af hovedvejene, vilde han sikkert ikke kende nogetsomhelst af det, han saa. Endnu i i 84 o var der i det hele kun spredt bebyggelse uden for den gamle voldlinie. Der var lave bindingsværkshuse, haver og aabne marker, alleer af høje lindetræer og popler; et landligt terræn med vid udsigt mod Øresund og Kalle- bodstrand og ud mod højdedragene fra Valby Bakke over Bellahøj til Bispe­ bjerg. K un langs nuværende Vesterbro- og Nørrebrogade laa husene lidt mere tæt. Kom man inden for søernes bælte, passerede man over temmelig aabent land frem mod de høje, træbevoksede fæstningsvolde, der skjulte en god del af selve byen. M an kom forbi soldater paa vagt, forbi konsumtionsbetjente, der undersøgte de varer, folk førte ind til byen. En vindebro, lagt over de dybe voldgrave, førte frem til en massiv portbygning, og gennem en snæver tøndehvælving kom man ind i residensstaden. Snævre gader med toppede brosten; meget snavs og daarlig luft, aabne rendestene i stedet for kloaker. Tæ t sammenpresset bebyggelse og lavloftede lej­ ligheder; kun faa aabne pladser, ingen grønne omraader ud over Kongens Have, et par forsømte kirkegaarde og voldene. En beskeden havn med sejlskibe og et par smaa hjuldampere. Fattigt helhedspræg, baade naar man saa husene og folk paa gaden. Efter den tids begreber var København en stor by med sine 121.000 ind