KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

396

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

saasnart freden var genoprettet. Asiatisk Kompagni var saa medtaget, at det ikke formaaede at udruste skib, men mod en rekognition til Kompagniet fik andre mere dristige rhedere tilladelse til at udruste en ekspedition. Den første rejse i 1815 gik godt, men allerede aaret efter var udbyttet mindre. T il sidst viste det sig, at anstrengelserne ikke gav det forønskede udbytte. T idligere havde danske skibe altid kunnet gøre fordelagtige handler med hvide danske katuner. Under krigen havde de engelske bomuldsvarer erobret markedet. I midten af 1820erne forsøgte W illiam Duntzfeldt, en søn af grundlæggeren af det berømte handelshus, at genoplive østersøhandelen ved at oprette et Øster- søisk Kompagni. Det lykkedes ham at opnaa visse begunstigelser, men fore­ tagendet vilde ikke rigtig gaa. I stedet for oprettedes en centralkasse, hvor handelsstanden kunde optage laan. Denne institution klarede sig efter omstæn­ dighederne godt og gjorde ikke ringe nytte. T ilbage af fordums herlighed var den vestindiske handel, som den køben­ havnske handelsstand klamrede sig til. Ifølge gældende lovgivning var der almindeligt forbud mod indførsel af raffineret sukker til Danmark, og raasukker maatte kun indføres til København og bestemte kvanta til visse andre byer. Raasukkeret fra Set. Croix maatte kun indføres til København og en mindre del til Nordamerika. Den aarlige import af raasukker fra Set. Croix beløb sig i 1820erne til ca. 20 millioner pund aarlig. Heraf solgtes halvdelen til inden­ landsk forbrug, medens resten eksporteredes i raffineret form til Sverige og østersøhavnene. Set. Croix sukkeret betød meget baade for den københavnske handels- og industristand. Københavnske købmænd importerede desuden rom og kolonialvarer fra Vestindien, og omvendt modtog øerne fra København en lang række varer af indenlandsk fabrikation. I 1821 forsøgte Flensborg at slaa hul paa det københavnske monopol, men det lykkedes Grosserersocietetet at afværge angrebet. Indtil 1833 opretholdtes den gamle ordning, men nævnte aar blev alle monopoler ophævet, og handelen blev givet fri. Sagen var den, at det køben­ havnske monopol hindrede farmerne i at faa en tilstrækkelig høj pris for deres varer. Følgen var, at de blev mere og mere forgældede, og at statens indtægter af øerne sank rivende. Fra 1833 blev sejladsen paa øerne givet fri, og beboerne maatte selv bestemme, hvem de vilde sælge deres varer til. For dog at opmuntre til eksport af sukker og rom til Danmark, blev der sat lavere udførselstold paa varer bestemt til dansk havn. København var ikke blevet spurgt, og nyord­ ningen betød et svært slag for byen. Importen af raasukker fra Set. Croix faldt fra 20 til 9 millioner pund, og heraf blev der kun ca. 1/ 2 million pund tilbage