KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

482

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

borgmester Schaffer, kort efter at have lidt den tort, at to fremtrædende embeds- mænd i hans særlige administrationsgren, brolægningssagerne, havde vist sig indviklet i korruption. V ed Schaffers død forsvandt en af magistratens mest kon­ servative mænd; hans efterfølger blev Algreen-Ussing, der var ved at forlade oppositionens rækker. Algreen-Ussing mødte med stor iver for at reformere magistraten. De kol­ legiale afgørelser vilde han afløse med et departementssystem, hvor den enkelte borgmester paa egen haand i hvert fald ordnede alle mindre sager. Overpræsi­ dent K ierulff kunde i det hele give sin tilslutning, men andre medlemmer af magistraten gik skarpt imod. i 846 døde Kierulff, og hans efterfølger blev A . S. Ørsteds nærmeste medarbejder i danske kancelli, M i c h a e l L a n g e . Langes ledige plads i kancelliet tilfaldt Algreen-Ussing. Hans borgmestertid blev kun paa 2 aar, og han naaede ikke de resultater, han og andre havde ventet. 1 846 forlod H . P. Hansen magistraten, da han blev nationalbankdirektør; David, der var blevet raadmand i i 84 i, trak sig tilbage i i 84 g. Det var de mindre betydelige, der blev siddende. T il dels skyldtes det vel, at de førende liberale blev slugt af den almindelige politiske udvikling, dels den almindelige følelse, at man ikke kom nogen vegne med kommunestyret. V ed borgerrepræsentations­ valgene var deltagelsen da som regel ogsaa ringe. Nationalt gennembrud. I begyndelsen af i 84 oerne antog den frisindede bevægelse i København fast form. M an vilde have en fri forfatning - selv om de færreste ønskede almindelig stemmeret; det vilde give stor magt til bondestanden, og man syntes, at landbruget havde mere end nok at sige i stænderne, som det var. Dertil kom den stigende interesse for det sønderjyske spørgsmaal og den skandinaviske bevægelse. De »nationalliberale« ideer vandt de fleste i København, der havde viden og interesse nok til at beskæftige sig med politik. Borgerskabets ansete mænd mødtes til store politiske „banketter“ paa Skydebanen, hvor man forenede tidens forkærlighed for store taler med rigelig mad og god vin. Feststemning og begejstring var let vakt. De fleste af litteraturens førende mænd forholdt sig passivt eller modarbejdede liberalismen, men en række af Universitetets profes­ sorer - Madvig, H . N. Clausen, I. F. Schouw - blev liberale ledere sammen med Hvidt og andre af borgerskabets mænd. Det var en stor hjælp for de frisindede, at de havde de bedste blade paa deres side. »Berlingske Tidende« under M . L. Nathanson og regeringsorganet