KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

4 5 ^

fremstille og sælge af varer. Næringsfrihed hørte ganske naturligt sammen med junigrundlovens andre frihedsideer, og desuden hævdede man, at friheden vilde føre til større og billigere produktion til fordel for de brede lag, der nu led under de høje priser. Sagen maatte gennemføres, uanset at de nationalliberale vilde miste en del haandværkerstemmer ved det. Lavsmestrene strittede imod og fik endda borgerrepræsentationens flertal med sig i 1854. Men 1855 satte regeringen sig for at gennemføre næringsfri­ heden, og da blev det ikke længere muligt for mestrene at finde tilslutning til deres protester uden for haandværkerkredse. De havde ikke reformeret deres organisationer, mens tid var, men længst muligt klamret sig til deres rettigheder, som hver enkelt mester jo ogsaa havde ofret en del paa at erhverve. Mestrene kunde ikke engang faa fuld tilslutning blandt svendene til deres store protest­ adresse; en del af svendene var bange for at miste deres organisationer, men andre saa hen til muligheden for at etablere sig billigt; kun /•$ af de køben­ havnske svende skrev under paa adressen. »Haandværkerforeningen«, der var stiftet i i 84 o med det formaal at bevare mestrenes rettigheder, led et. fuldstæn­ digt nederlag. Paa rigsdagen vilde ingen bevare lavene, de fleste udtrykte det synspunkt, at næringsfriheden var til fordel for de arbejdende klasser selv, og det var forgæves, at J. A . Hansen rejste problemet om modsætningen mellem kapital og lønarbejder. 29. december 1857 underskrev Frederik 7. næringsloven; fra begyndelsen af 1862 var det slut med lavene i gammeldags forstand. De kunde fortsætte som frivillige sammenslutninger med selskabelige og sociale for­ maal, men adgangen til arbejde var fri. I øjeblikket var de liberale kredse nærmest tilbøjelige til at kritisere nærings­ loven, fordi den ikke var fri nok - man havde bevaret et beskyttende læbælte omkring købstæderne til hjælp for de handlende, en ordning, der bortfaldt 1866 for hovedstadens vedkommende. Eftertiden har snarest været tilbøjelig til at kritisere den, fordi den slog haandværkerlavene saa fuldstændig i stykker. Det kan diskuteres, hvor stor betydning den har h a ft; snarest tør man vel sige, at den har medvirket til at skabe vanskeligheder for de smaa, daarligt stillede haand- værksfag i København og bidraget til, at haandværkssvendene socialt degra­ deredes. Tilgangen til haandværksfagene gik ned i aarene 1855-70, da folke­ tallet som helhed steg stærkt; nogle lavssvende - færre end man havde ventet - søgte at nedsætte sig som mestre, men adskillige af dem fik svært ved at klare sig og maatte trykke lønnen. Antallet af ufaglærte og løse arbejdere steg meget. Hvad enten det var tilsigtet eller ikke, bidrog næringsloven 1857 til at skaffe de industridrivende den lette adgang til billig arbejdskraft, de hidtil havde savnet.