KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

418

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Constantin Bruns gæstfrie hjem, og som præses for Kunstakademiet havde han haft forbindelse med kunstnere og videnskabsmænd. Først da han i 1831 blev optaget i statsraadet, fik han fast bolig paa Amalienborg (i det palæ Ch ri­ stian X beboede). Hans ægteskab med Caroline Amalie var barnløst, og prin­ sessen, der interesserede sig for børn, gik aktivt ind i arbejdet for fattige køben­ havnske børn. Under hendes protektion aabnedes i 1829 det første asyl for københavnske smaabørn. I Frederik V F s tid gæstedes hovedstaden kun sjældent af fremmede fyrster. De hyppigste gæster var kongefamiliens nære slægtninge, som f. eks. kongens svigerfader prins Carl af Hessen. I 1822 kom kronprins Oscar af Sverige-Norge paa et officielt besøg, og i 1838 gæstedes København af den russiske storfyrst- tronfølger. Bortset fra rejsen til W ien i 18 14 -15 drog Frederik V I ikke uden­ lands, og ingen regerende fyrste aflagde officielt besøg i hovedstaden i hans regeringstid. I København var samlet hele den øverste civile og militære styrelse. Kun under krigen 1807—14 var regeringen delvis forlagt til hertugdømmerne. Medens kongen var i Wien, var dronning Marie indsat som regent, og fra denne tid bærer adskillige dokumenter hendes underskrift. Efter kongens hjemkomst sam­ ledes paany regeringen i København. Hovedstaden var ogsaa fortsat rigets vigtigste fæstning. M an overvejede efter 1807 at lægge befæstningen uden for Frederiksberg Slot og Lygten, men det blev atter opgivet. M an holdt fast ved den befæstningslinie, der var blevet udstukket af Frederik I II og Christian V . Ogsaa den gamle søbefæstning blev opretholdt. Dog fuldendtes et nyt fort paa grunden Stubben nord for Trekroner i 1827. Flaaden var dog efter 18 14 væsentlig mindre end tidligere, og der var ikke længere det gamle travle liv paa Gammelholm og i Flaadens Leje. I 1826 bestod den danske flaade kun af 3 orlogsskibe med 60-84 kanoner hver, 7 fregatter med 36-42 kanoner, 3 korvetter med 20 kanoner, 4 brigger med 12 -16 kanoner samt en skonnert og 80 kanonbaade. Som et varsel om den nye tid laa ved siden af de stoute sejlere dampbaaden K iel, indkøbt i i824 i England. Københavns garnison bestod i 1826 af ca. 12.500 mand eller 2/ 5 af hele den danske hær. Generalstaben havde sit faste sæde i hovedstaden, og det samme var tilfældet med ingeniørkorpset, det meste af artillerikorpset og landkadet- korpset. Endvidere laa følgende afdelinger garnisoneret i hovedstaden: livgar­ den til hest og til fods, 6 infanteriregimenter, det sjællandske jægerkorps og kongens livjægerkorps. Siden 1787 var hærens eksercerplads i Rosenborg Have, hvor ogsaa livgardens kaserne var anbragt ud mod volden. Infanterikaserner