KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K L A S S I C I SMEN S B Y

3 8 5

Tabet af Norge medførte en vis ændring. Centraladministrationen blev indskrænket, og garnisonen skaaret ned. Navnlig betød det meget, at vi i 1807 mistede flaaden. Det betød ogsaa noget, at de norske studenter efter 1811 ikke længere søgte til Københavns Universitet. Trods denne aareladning spillede de immaterielle erhverv stadig en stor rolle i hovedstadens liv. Endnu i i 84 o ud­ gjorde de med deres husstande 28,5 % af den samlede befolkning. Heraf faldt 11,2 % paa militæret, 10,7 % paa embedsstanden og 6,6 % paa pensionistklas­ sen. Muligvis er denne sidste gruppe lidt for stor, da der under den er medtaget personer, der levede af deres kapital. Paa den anden side er det klart, at de immaterielle erhvervs procentvise nedgang i forhold til 1801 skyldes de militære styrkers nedskæring. I i 84 o havde kvinderne erobret den talmæssige overlegen­ hed i hovedstaden for aldrig senere at slippe den. Ligesom i 1801 indtog tyendeklassen i i 84 o en fremtrædende plads i hoved­ stadens liv. T il tyendeklassen henregnedes i 1801 13.571 og i i 84 o 12.538 per­ soner. Baade absolut og procentvis var tyendeklassen i tilbagegang, men den udgjorde i i 84 o stadig 10,3 % af det samlede befolkningstal. Ved siden af tyendeklassen opførtes i folketællingen for i 84 o som særlig gruppe »daglejere«, formodentlig løse arbejdere, der ikke var knyttet til nogen fast virksomhed. Deres samlede tal var 84 17 inclusive husstand eller 6,9 % af byens befolkning. T il fattigvæsenet henregnedes i i 84 o 4075 personer eller 3,3 % af den sam­ lede befolkning. I 1801 var det 5,5 % . Naar disse tal er saa betydelige, hænger det sammen med, at tiden ikke kendte anden form for social understøttelse end fattighjælp, hvad enten trangen var selvforskyldt eller fremkaldt af sygdom, ulykke eller alderdom. I stadens fængsler og arresthuse hensad i i 84 o 1369 per­ soner eller 1,1 % af byens samlede folketal. Ved de egentlige borgerlige erhverv: haandværk, industri og handel var i i 84 o beskæftiget 59.974 (inclusive husstande) eller 49,9 % af byens samlede befolkning. I sammenligning med 1801 havde disse befolkningsklasser vundet noget frem, idet de da blot repræsenterede 47,5 % af hovedstadens befolkning. Alligevel var deres tal saare beskedent, og det siger sig selv, at dette forhold i høj grad maatte sætte sit præg paa livet i hovedstaden. De to store grupper inden for de borgerlige erhverv var haandværk og industri paa den ene side og handelen paa den anden, idet jordbrug og søfart i sammenligning hermed kun spillede en underordnet rolle, nemlig henholdsvis 0,2 og 1,3 % . Haandværker- standen talte i i 84 o 44.583 personer og udgjorde 35,7 % af befolkningen, medens handelsstanden blev opgjort til 15.391 personer eller 12,7 % .