KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

423

K L A S S I C I SME N S B Y

sang af J. L. Heiberg. Begejstrede københavnere spændte sig selv for kareten, der førte Thorvaldsen til Charlottenborg. Her maatte han træde frem i vinduet og modtage folkets hyldest, førend menneskemængden lod sig bevæge til at gaa hjem. Byen hædrede ham ved at udnævne ham til æresborger. I 1839 tog arbejdet med indretningen af museet et skridt fremad, idet Frederik V I paa hofbygmester J. H. Kochs opfordring besluttede at skænke komiteen den saakaldte kongelige vogngaard bag Slotskirken til museum. Gaar- den bestod egentlig af to længer, der af C. F. Hansen var blevet forsynet med en facadebygning mod vest. Arkitekten G. Bindesbøll, der gennem adskillige aar havde arbejdet med planerne om et Thorvaldsens Museum, sejrede i 1839 i konkurrencen, og arbejdet blev kort efter paabegyndt. Endnu i perioden 1795-1839 bevaredes i det væsentlige de former for byens styre, som var skabt ved privilegierne af 1659 og 1661. Henimod slutningen af perioden føltes trangen til reformer stærkere for hvert aar, der gik, og en reform af kommunalstyret i København blev et af den offentlige menings ynd- lingsemner. Ivrigt diskuterede man nødvendigheden af befolkningens større indflydelse paa de kommunale anliggender, og i 1838 forelagde regeringen stænderforsamlingen i Roskilde udkast til en ny kommunallov for hovedstaden. V ed aarsskiftet 1839-40 var loven færdig til kongens underskrift. Da midnats­ klokken ringede det gamle aar ud, fulgte dens toner samtidig den gamle ord­ ning til graven. I hele Frederik V I ’s tid delte saaledes den »velvise« magistrat under over­ præsidentens ledelse i forbindelse med de »ædle og velfornemme 32 mænd« kommunalforretningerne mellem sig, og ved deres side fandtes adskillige kom­ missioner og direktioner med særlige hverv. I princippet var magistrat og borger- raad ligestillet, i praksis laa al magten hos magistraten. Over begge forsamlinger vaagede imidlertid danske kancelli, og alle afgørelser af betydning maatte fore­ lægges dette. Magistraten bestod foruden af overpræsidenten af et antal borgmestre og raadmænd, alle udnævnt af kongen. Desuden fandtes der viceborgmestre og viceraadmænd, udpeget af de 32 mænd som oftest af deres egen midte. De fik ingen løn, men havde mulighed for at rykke ind i et ordinært borgmester- eller III. K OMMU N A L S T Y R E T . SKOLE - OG F ATT I GVÆS ENE T