KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

5°8

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

hederne saa husarer ind mod mængden. Fra en politisk demonstration havde det udviklet sig til et voldsomt opgør mellem politiet og den jævne københavn­ ske befolkning. Ministeriet Rotwitt kom dog igennem krisen og syntes at vinde i styrke, da Rotw itt pludselig døde af et slagtilfælde paa hotel Royals trappe i februar 1860. De nationalliberale vendte tilbage. »Nytaarsfejden 1860« fik imidlertid den følge, at der kom mere fart i planerne om en reform af politiet. Bræstrup vilde afskaffe vægterne - nu, da man fik gadebelysning, behøvede man dem ikke til at passe tranlamper - og til gengæld oprette en større lønnet politistyrke. 1863 gled det vigtigste af reformen igennem. Saa forsvandt vægterne og deres natte- sang fra gaderne; man fik en større politistyrke, der afpatrouillerede gaderne, og de upopulære stokke afløstes af stave efter engelsk forbillede. Her blev ogsaa grunden lagt til et særligt opdagelsespoliti. Tiden bragte ogsaa en haardt tiltrængt reform af fængselsvæsenet. Adskil­ lige af de gamle uhyggelige straffeformer som kagstrygning og brændemærkning forsvandt og Inkvisitionskommissionen i Stokhuset ophævedes i 842 , efter at tortur langt om længe var blevet forbudt i 1837; 1845 foregik den sidste offent­ lige henrettelse paa Amager Fælled. Fæstningsslaveriet blev ophævet 1851, an­ vendelse af gældsfængsel begrænsedes en del efter 1847 for helt at forsvinde i sin gamle form 1872. V ed omordning af domstolsystemet, ved de fængsels­ reformer, David kæmpede for som overinspektør 1848-58, og ved den nye, mere humane straffelov af 1866 naaedes betydelige fremskridt; politiets magt til paa egen haand at tildele straffe og bøder blev begrænset i 1863. Med alt det var der dog særdeles uhyggelige tilstande i fængslerne, og der var et stort antal for­ brydelser. Navnlig i fattige aar voksede antallet af smaatyverier stærkt i Køben­ havn, og det fortsatte efter 1870. Byens ydre Med den større velstand og livligere forbindelse med udlandet kunde mid­ delstanden følge med i ganske anden forstand end før- Det var ikke bare det, at man fik praktiske fremskridt som frimærker og gummikonvolutter, gade­ numre og gaslys, og at udlandets epidemier - fra borddans til velocipedekørsel - bredte sig. Middelstanden havde flere penge mellem hænder end før, og det skulde ses. Man lystrede troligt udlandets moderetninger; herredragterne blev efterhaanden graa og sorte, med værdig borgerlighed under cylinderhatten. Damerne gik derimod fra den enkle og smukke mode i i 84 o over til krinolinens