KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

438

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

aarhundredet var rationalismens præster toneangivende, saasom stiftsprovst H. G. Clausen, og de bevarede længe deres indflydelse. I 18 11 udnævntes J. P. Mynster til kapellan ved Domkirken. Fra da af begynder et nyt kapitel i hoved­ stadens religiøse liv. Saalænge Domkirken henlaa i ruiner, havde Mynster sin prædikestol i Trinitatis Kirke, og han formaaede her at samle en stadig voksende menighed omkring sin forkyndelse, en menighed, der talte mange af datidens stormænd inden for den akademiske og litterære verden. Mynsters forkyndelse var baade bibelsk og overnaturlig og vendte sig afgjort mod den rationalistiske opfattelse uden direkte at angribe den. Hans personlige fremtræden og hans skønne sprog gjorde et overvældende indtryk, og mange af tilhørerne førtes til­ bage til en personlig kristendom. En medkæmper mod rationalismen - ganske vist ikke efter hans hoved - fik han i Grundtvig, der ofte forfærdede ham ved sin voldsomme fremfærd mod kirkelige modstandere saasom professor H. N. Clausen. Selv om Mynster og Grundtvig i teologisk henseende stod hinanden forholdsvis nær, lagde Mynster luft mellem sig og Grundtvig og vendte sig be­ stemt mod hans og hans venners ønsker om reformer inden for statskirken. Grundtvigs egentlige præstegerning i København falder i den følgende periode. Det bør dog nævnes, at han i 1824-26 var kapellan ved Vo r Frelsers K irke paa Christianshavn, og at han gennem sit forfatterskab i høj grad øvede indflydelse paa københavnsk kirkeliv allerede i denne periode. Det bør heller ikke lades uomtalt, at det var paa Borchs Kollegium, i 1838, at Grundtvig holdt de første frie foredrag over dansk historie og hermed indviede den folkelige foredragsvirk­ somhed i Danmark, der navnlig skulde faa stor betydning paa landet. Her lød ogsaa for første gang i Danmark den folkelige verdslige fællessang før og efter et foredrag. Ogsaa dansk videnskab og billedkunst stod i første halvdel af det 19. aarh. paa et højt stade. En redegørelse for den indsats, der øvedes i Universitetets høre- sale og i Akademiets atelierer, hører ikke hjemme i denne fremstilling. Dog bør det i denne sammenhæng nævnes, at en af tidens største opdagelser paa det videnskabelige omraade, nemlig paavisningen af elektricitetens indflydelse paa magnetnaalen, blev gjort af Universitetets førende fysiker H. C. Ørsted under en aftenforelæsning i auditoriet i Studiestræde i 1820. Budskabet herom naaede i løbet af faa maaneder ud over hele den civiliserede verden og vendte den al­ mindelige opmærksomhed mod Københavns Universitet. 27. juli 1830 brød Julirevolutionen ud i Paris. Det Bourbonske kongehus blev styrtet, og Orleans’erne besteg den franske kongetrone. Revolutionens sejr betød bourgeoisiets herredømme i fransk politisk liv. Julirevolutionen satte fart