KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

536

Købmagergade, og denne revolution i gadebilledet udvidedes gradvis til andre hovedgader. 1863 oprettedes det første sporvejsselskab af englændere, der havde over­ taget den koncession paa at anlægge linier til Frederiksberg og Østerbro, som 1862 var blevet givet en dansker. 1865 kom det engelske selskab imidlertid i økonomiske vanskeligheder. Her som paa saa mange andre omraader greb Tietgen ind og fik dannet A / S Københavns Sporvejsselskab. I de følgende aartier oprettedes konkurrerende selskaber, saaledes 1867 Nørrebros Sporvejsselskab, 1872 Københavns Forstæders Sporvejsselskab, 1883 Sølvgades Sporvejsselskab samt 1895 Københavns Omnibusselskab med de gule busser. A lle disse selskaber drev deres sporvogne med hestekraft. D a hesteholdet var deres største udgift, gjorde de i 1884 et forsøg paa at anvende damp, men dette mislykkedes. Først 1897 fandt man i elektriciteten en erstatning for hestene, og i dette aar blev Nørrebrolinien elektrificeret. I de følgende aar fulgte de andre linier efter. Baade af økonomiske og driftsmæssige grunde var de mange smaa selskaber en ulempe. 1898 sikrede kommunen sig derfor retten til samtlige byens sporvejs­ linier for fyrretyve aar og bortforpagtede dem til A / S De københavnske Spor­ veje. Dette dannede et datterselskab, A /S Tuborg-K lampenborgs elektriske Sporvej, det senere NESA , som byggede linier ad Strandvejen og Bernstorffs- vejen. Frederiksberg kommune fik eneret paa de frederiksbergske sporveje og linien ad Falkonéralleen, der bortforpagtedes til Frederiksberg Sporvejs og Elektricitets A /S . Indlemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundbyerne bevirkede, at spørgsmaalet om de trafikale forhold i København blev taget op til drøftelse i deres helhed. Efter mange og lange diskussioner besluttede man at lade kommunen overtage sporvejsdriften, hvilket skete i 1911. Indlemmelserne medførte ogsaa en betydelig udvidelse af sporvejsnettet. Indtil 1869 blev droskekørslen varetaget af Hyrekuskelavet. I dette aar oprettedes imidlertid et droskevæsen, og der blev givet regler for, hvor de maatte holde, hvorledes de skulde indrettes o. s. v. I 1895 dukkede hestens afløser, automobilet, op paa de københavnske gader. I 1902 indregistreredes en motordroske paa Frederiksberg, og 1903 fik Køben­ havn den første af dette nye befordringsmiddel. 1908 begyndte postvæsenet at benytte automobiler, og samme aar sejrede bildroskerne for alvor, idet Taxa ­ meterkompagniet blev oprettet. De første drosketelefoner blev installeret paa