KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

366

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Den vigtigste bestemmelse var, at Danmark udtraadte af neutralitetsforbundet. D a Rusland og England efter Czar Pauls død paany kom paa talefod med hin­ anden og indgik en konvention, der i det væsentlige betød en opgivelse af de neutrale staters krav om uhindret sejlads, kom Danmark ligeledes til at under­ tegne denne overenskomst. For et lille land som Danmark stod ingen anden udvej aaben, navnlig da det blev svigtet af sin store allierede Rusland, men udgangen af konflikten med England var for saa vidt lykkelig, da England ikke stillede yderligere krav. Der oprandt derefter paany en række lykkelige aar for hovedstaden, hvor genopbygningsarbejdet kunde fortsættes og næringslivet blomstre. Slaget paa Rheden var - dets rigshistoriske betydning ufortalt - først og fremmest en københavnerbegivenhed. Det var byens egne sønner, der i stort tal havde meldt sig som frivillige om bord paa blokskibene, og inde paa land fulgte en tusindtallig skare slagets gang trods røgen fra skibene, der drev ind over byen. Mellem tilskuerne var ogsaa den unge Adam Oehlenschlager, der den dag fik sin digteriske indvielse. Paaskesøndag fulgte hele byen de faldne til graven paa Holmens K irkegaard eller Skibskirkegaarden, som den dengang hed. Kisterne blev ført gennem byens hovedgader og ud af Nørreport til kirke- gaarden. V ed bidrag fra hele landet rejstes siden paa graven et mindesmærke bestaaende af en sandstensobelisk med indskrift og medailloner af Johs. Wiede- welt. Omkring den opkastede gravhøj sattes desuden i en halvkreds kampesten med indhuggede navne paa de skibe, der havde deltaget i slaget, og navnene paa de faldne officerer. Slaget paa Rheden var kun en episode i hovedstadens liv, og snart gik det daglige liv paany i sin sædvanlige gænge. Men mindet om den straalende kamp udslettedes ikke, og i de kommende aars danske nationallitteratur tonede umis­ kendeligt ekkoet fra Kongedybets kanoner. Medens livet i København i de følgende aar gik sin jævne gang, kæmpede de europæiske stormagter videre i skiftende forbund om herredømmet i Europa. Under denne gigantiske kamp lykkedes det foreløbig den dansk-norske regering at holde sin neutrale kurs. Som aarene gik, blev denne politik mere og mere vanskelig. Faren øgedes, da krigsskuepladsen rykkede nærmere. D a Napoleon ved felttoget i 1806 havde slaaet Preussen til jorden og tvunget Czar Aleksander til forbund, oprandt det dansk-norske monarkis skæbnetime. V ed kejsermødet i Bombardementet i 180J og dets følger.