KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

424

raadmandsembede, naar et saadant blev ledigt. Denne ordning kuldkastedes i 1806. Fra da af bestod magistraten af overpræsidenten, to (fra 18 17) tre borg­ mestre og seks (fra 1823) fem raadmænd, alle juridisk uddannede og kongeligt udnævnte. Kancelliet strammede herved sit greb om kommunalbestyrelsen, idet man for fremtiden ikke tog hensyn til de 32 mænds ønsker og kun udnævnte embedsmænd fra kancelliet. Magistraten virkede som et kollegium, hvor alle havde lige stemmeret, og hvor alle maatte underskrive udgaaende skrivelser. Sagerne blev foretaget »i raadstuen«, og sædvanligvis holdtes der raadstuesamlinger tre gange om ugen. Indtil 1801 havde magistraten et enkelt sekretariat til sin raadighed under ledelse af raadstueskriveren. I 1801-05 fandt en omlægning sted, og der ind­ rettedes to sekretariater under hver sin borgmesters tilsyn. I 1817 oprettedes et 3. sekretariat (Overformynderiet). Som overpræsidenter virkede greve Chr. Urne indtil 1809, baron Friedrich Adeler 1809-16, greve V . J. A . Moltke 1816 -34 og fra 1834 A . C . Kierulff. A f disse høje embedsmænd var K ierulff den betydeligste. Han havde tidligere været Københavns politidirektør og deputeret i danske kancelli. I sjælden grad nød han Frederik V F s tillid, og det skyldtes bl. a. hans raad, at de raadgivende provinsialstænder indførtes. K ierulff var en dygtig og initiativrig embedsmand, der ivrigt virkede for en modernisering af Københavns kommunalforvaltning. Blandt periodens borgmestre er der grund til at nævne Morten Hiorthøj og I. Th . Flindt og fra den senere periode Daniel Bentley, der var borgmester i ikke mindre end 36 aar (18 2 1 -5 7 ) samt Fredrik Hammerich. Mest kendt blev Fr. Chr. Schæffer, der virkede som borgmester i aarene 1818 -43. Hans særlige speciale var overformynderiet og brolægningsvæsenet. Som deltager i de op­ lyste mænds forsamling i 1832 forsvarede han ivrigt Københavns privilegier. Meget omtalt blev han i anledning af brolægningen af Kongens Nytorv. A rbej­ det blev sat igang, forinden der var truffet aftale med staten om udgifternes fordeling i forbindelse med »Hesten«. Arbejdet gik i staa, da hele torvet var brudt op, og ny fyld kørt hen. I flere aar laa torvet hen i største rod, og pladsen kaldtes i folkemunde »Schæffershøj«. Om Schæffer er iøvrigt fældet den dom, at han var »en arbejdsom og grundig embedsmand, men noget stædig«. Magistraten havde foruden den statslige overøvrighedsmyndighed ledelsen af de kommunale forretninger. I dens haand var samlet hele den administrative og i væsentlig grad ogsaa den bevilgende myndighed. Ganske vist maatte man tage et vist hensyn til de 32 mænd, men der var ingen tvivl om, at det var magistraten, der haandhævede myndigheden. Trods privilegierne var rigets