KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

363

K L A S S I C I SME N S B Y

Slaget paa Rheden den 2. april 1801. Billedet er set over orlogsværftets bygninger, blandt hvilke man især bemærker Nyholms kran, imod de kæmpende flaader, de danske blokskibe mod de engelske linjeskibe og fregatter. Maleri af C. A. Lorentzen, Frederiksborgmuseet.

i Europa, og det ene efter det andet af de europæiske lande var blevet trukket med ind i kampen. Det dansk-norske monarki havde hidtil formaaet at holde sig uden for det store opgør, og som neutral magt havde man lidt efter lidt overtaget en ikke ringe, del af de europæiske søtransporter. Dette forhold var i sig selv egnet til at fremkalde misundelse hos de krigsførende magter, men afgørende for de fremmede stormagters stilling til den dansk-norske søfart var dog først og fremmest hensynet til deres egen interesse. Saa de deres fordel i den neutrale handel, beskyttede de den, og var det modsatte tilfældet, gik de til angreb. Efter at Frankrig havde mistet sin flaade, blev man fra fransk side interesseret i de dansk-norske handelsskibes ladninger, og dette fremkaldte øje­ blikkelig engelsk mistænksomhed. Fra dansk side søgte man at lade bevæbnede krigsskibe følge handelsskibene, men englænderne krævede ret til at visitere skibene, selv om de sejlede i konvoj, og efter flere sammenstød maatte Dan ­ mark i aaret 1800 bøje sig for de engelske krav. Under den modsætning, der herved udviklede sig over for England, saa Danmark sig om efter forbunds­ fæller og fandt en saadan i Rusland, hvor Czar Paul stod som leder af en absolut anti-engelsk politik. Følgen blev et neutralitetsforbund mellem Danmark, Rus­ land, Sverige og Preussen, hvori medlemmerne forpligtede sig til at lade deres skibe gaa i konvoj, at nægte fremmede stater visitationsret og at hævde sæt