KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

408

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

tissementer, og det var det store mellemled mellem den brede københavnske be­ folkning, baade naar det drejede sig om køb og salg eller om forhold af mere privat karakter. Det københavnske borgerskab tilbragte fritiden hovedsagelig i hjemmet. Sel­ skabeligheden var stor, og man kom gerne sammen. Traktementet var ikke over- daadigt, og alle memoireskribenter samstemmer i dette, at levevisen var tarvelig i sammenligning med senere. Men man hyggede sig i hinandens selskab. Den almindeligste form for selskabelighed var aftenselskabet, hvor man kom til te kl. 61/ 2 og spillede kort et par timer. Derefter kom aftensmaden paa bordet, og traktementet afsluttedes altid med den dampende punchebolle. V ed punchen vekslede tale og sang, og gammel og ung fandt glæde i hinandens selskab. Under­ tiden musiceredes der, og til andre tider bød man op til dans. Restaurantliv om aftenen var et ganske ukendt fænomen. Byen havde enkelte gode hoteller. Paa Kongens Nytorv laa Hotel d’Angleterre (indrettet i 1795 i den tidligere Gramske gaard) og Hotel du Nord (indrettet i 1796 i det tidligere Holsteinske palæ ). V ed Stranden laa Hotel Royal og paa Halmtorvet umiddelbart inden for Vester­ port den anselige gæstgivergaard Knapstedsgaard. Endelig fandtes der i Vester­ gade, i Nyhavn og paa Nørregade en del jævne gæstgiversteder. A lle disse steder var først og fremmest beregnet for de tilrejsende gæster og ikke for byens bor­ gere. Derimod fandtes der overalt i byen, navnlig i de smaa stræder, en mængde smaa ølstuer og kipper, hvor byens talrige enlige personer søgte trøst i hinandens selskab. I slutningen af det 18. aarh. oprettedes saakaldte schweizerkonditorier. Det første aabnedes paa Østergade i 1788 af schweizeren Sultane og flyttedes senere til Kongens Nytorv. Der serveredes bagværk, likører, punch og chocolade. Det spillede en vis rolle i datiden, der ikke var forvænt med offentlige forlystelser. Fra ca. 1800 fulgte andre konditorier efter, og navnlig leverede kanton Grau- biinden i Schweiz adskillige dygtige konditorer. Udendørs sports- og friluftsliv var et ganske ukendt fænomen. Børnene tum­ lede sig i det frie sommer og vinter, men de voksne ikke. En forfatter fra det 18. aarh. (J. C . Fabricius) havde engang udtalt, »at vi med vort priselige phlegma, vort kolde klima, vor tykke luft, vort danske blod og vore nærige spiser var særdeles vel tjente med allehaande gymnastiske lege og forlystelser«, men han stod forholdsvis ene med sin anskuelse. Børnene lærte i Frederik V T s tid at gaa til gymnastik og svømning, og nogle voksne fandt efterhaanden ogsaa vej til den i 1825 aabnede badeanstalt ved Langebro, der var smukt indrettet med kolde og varme bade. Almindeligt blev det først langt senere. Den voksne køben-