KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 7 6

praktiske daglige krav. M an fik nu adskilte sove- og opholdsstuer og eventuelt en særlig spisestue. V ed siden af det private byggeri kendetegnedes perioden ved et omfattende offentligt byggeri. Endnu i 1807 henlaa Christiansborg Slot som en malerisk ruin. »Høje, uformelige murstensmasser, fulde af græs og buskværk lige op til toppen, men gennembrudte paa alle kanter og ravende; naar maanen gennem drivskyer skinnede paa dem, var det et skønt, vildt syn« (Fr. Hammerich). Tabet af det prangende barokslot havde gjort et stærkt indtryk paa den køben­ havnske befolkning, og betydelige beløb var indkommet som frivillige gaver til opførelse af en ny kongeborg. Desuden manglede hovedstaden et raadhus. Paa 12. aar var byens øvrighed indlogeret i generalpostdirektionens gaard paa Køb- magergade og paa Charlottenborg, og pladsmangelen var følelig. Endvidere laa byens hovedkirke og hele universitetskvarteret hen som ruiner. Medens der ikke var tvivl om, at V o r Frue K irke maatte genopføres, besluttede man i 1805 at ned­ lægge Nikolaj K irke og ophæve sognet. Taarnet blev nødtørftig istandsat og taget i brug som vagttaarn, medens selve kirkeruinen fjernedes. Paa den tidligere kirkeplads rykkede slagterboderne ind. Naar genopbygningen efter 1807 kom til at foregaa i langsom takt, var grun­ den den ganske simple, at krigen stillede sine uundgaaelige krav. Heroverfor maatte alle andre hensyn vige. Hertil kan føjes den almindelige fattigdom som følge af næringslivets hensygnen, og vanskelighederne ved at faa de fornødne udenlandske materialer frem. Den almindelige krigstilstand i Europa hindrede den tidligere tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, og den danske stats efter- haanden ødelagte pengevæsen virkede heller ikke tiltrækkende paa de fremmede. Den indfødte haandværker maatte derfor selv klare problemerne. D a freden vendte tilbage i i 8 i 4 , indtraadte nogen bedring. Arbejdet kom langsomt igang. Materialer kunde paany fremskaffes. Dog skulde der komme til at gaa adskil­ lige aar, inden alle spor af katastrofen fra 1807 var udslettet. Saa sent som i 1818 udtalte en ung præst (R . Ussing), der aflagde hovedstaden et besøg, at der endnu henlaa saa meget i ruiner, »at kun lidet siden aaret 1810 var forandret til det bedre, og at der endnu en lang tid vilde blive sørgelige minder om rædslerne fra 1807«. I aaret 1800 var det blevet bestemt, at landbygmesteren fra A ltona C . F. Hansen skulde forestaa genopførelsen af Christiansborg Slot, og i 1803 nedsattes den kommission, der i de følgende 42 aar førte tilsyn med det store bygningsværk. Det var planen at anvende de gamle fundamenter og mure og lade det tid­ ligere firefløjede barokslot genopstaa i moderne klassisk stil. Vestfløjen med taar-