KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

490

i vejret, end for jyderne. Alligevel sled den lange krig paa sindene; man var dybt rystet over ulykken ved Eckernforde i i 84 g og - trods al sejrsglæde - over de blodige tab ved Fredericia og Isted. De hjemvendende soldater blev baade i 84 g og senere hilst med stormende begejstring; februar 1851 fejrede man hver afde­ lings hjemkomst, i alt med 13 store fester - æresport ved Gammeltorv, faner og guirlander og march fra Vesterport gennem Strøget ud til Slotsholmen, hvor Bournonville havde arrangeret en festlig modtagelse med fællesspisning i ride­ huset. Frederik V I I gav 8 okser til festen og gjorde sig glimrende som folkelig konge. Han havde utvivlsomt stemningen med sig, naar han sagde, at saadan en blodsudgydelse skulde han ikke have mere af. Men det var ogsaa ufornødent efter de flestes mening; man havde jo sejret. Saa meget vanskeligere fik køben­ havnerne ved at forstaa, hvad der skete de næste aar i dansk politik. For mange københavnere gik det sikkert saaledes, at krigen overskyggede den indre politik. Men da der kom vaabenstilstand i eftersommeren 1848 og man samtidig forberedte valg til den grundlovgivende rigsforsamling, kom der mere fart over tingene. De sociale spørgsmaal kom i forgrunden, hippodrom­ partiet holdt store møder, og en del ventede, at København vilde gaa i radikal retning ved valget. Men 5. oktober, da valget foregik, blev hippodrombevægelsen helt slaaet. Det var ikke lykkedes at faa de brede lag til at bruge deres stemmeret i større udstrækning; en række nationalliberale var valgt, men iøvrigt pegede resultaterne nærmest i konservativ retning. Folk som Ørsted og Algreen-Ussing var valgt med stor tilslutning. Vistnok havde de nationalliberale under krigs- vanskelighederne sat en del af deres stemningspopularitet til; men mange haand- værkere stemte sikkert paa konservative mænd for at værne deres lavsrettigheder. Enevælden havde anbragt stænderforsamlingerne i provinsbyer. M ed libe­ ralismens gennembrud blev København centrum; baade rigsforsamlingen og de efterfølgende rigsdage mødtes ganske naturligt paa Christiansborg Slot. Da junigrundloven blev underskrevet af Frederik V I I , var krigsforholdene saaledes, at der ikke var megen feststemning noget sted, og først i december 1849 kunde man afholde det første rigsdagsvalg. De konservative klarede sig ogsaa denne gang godt; David, der lige akkurat var blevet slaaet i i 848 , kom nu ind med et pænt stemmetal. De nationalliberale udgjorde ikke noget virkeligt parti og forstod ikke at organisere en valgkamp, men blandt de fremtrædende borger- mænd, der blev valgt, maatte de fleste vel nærmest regnes til centrum. Hippo- Rigsdagsvalg og nationalpolitik.