KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

516

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

end grundtvigianerne fremhæve en skikkelse som R u d o l p h F r i m o d t ved den nye Johanneskirke paa Nørrebro, der gjorde et mægtigt arbejde i det uden­ bys kvarter med den stadig voksende befolkning. M an tør vistnok fastslaa, at undervisningsforholdene i København omkring i 84 o var ringe, med slet lønnede lærerkræfter, med alt for store klasser, uden ugentlige skolebygninger — hver enkelt lærer lejede et lokale — og uden samlet ledelse og plan. De mange smaa og overordentlig slette privatskoler synes i ad­ skillige tilfælde at have gjort mere skade end gavn. Den senere biskop P. C. Ste- nersen Gads skarpe protestskrift fra 1833 førte i i 844 til en nyordning; man fik indsat en faguddannet skoledirektør, der fik saa at sige hele den lavere undervisning i byen under sig; man begyndte at sætte noget ind paa at gøre skolegangen effektiv, og i de følgende aar, da V . A . Borgen var skoledirektør, fulgte en række reformer. M an ansaa det for nødvendigt at lægge et skarpt skel mellem betalingsskole og friskole - til gengæld opnaaede man med Knudsens fattigplan ved periodens slutning at faa de særlige fattigskoler bort, saaledes at i det mindste d e t so­ ciale skel kom til at virke mindre stærkt. Man regnede med, at de fleste børn vilde søge betalingsskolen, og det skete ogsaa, men det kneb med at faa pengene ind. Vigtigere var, at man fik samlet de mange smaaskoler i enkelte større, der hver blev ledet af en inspektør - den første større skole af den type var den for sin tid særdeles velindrettede skole i Sølvgade, og der fulgte en række efter. Efterhaanden fik man afskaffet det system, at børnene gik paa arbejde om dagen og i skole om aftenen; den indbyrdes undervisning blev trængt tilbage - selv om man ikke turde afskaffe den helt i i 844 - og de enkelte klasser blev efter­ haanden mindre. Lærernes lønforhold var nu som senere uforsvarligt ringe. De smaa privatskoler kom efterhaanden under fastere tilsyn, og der opret­ tedes en række fortrinlige privatskoler - saaledes den pigeskole, der 1852 blev overtaget af den unge jyske præstedatter Natalie Zahle, efter at hun 1851 under yderst beskedne former havde begyndt det, hun kaldte sin »forhindringsanstalt for daarlige lærerinder«. Kunst og litteratur. København var efter de store katastrofer 1794-1807 blevet genopført med monumentale bygninger i klassisk stil. Det vilde være synd at sige, at tiden efter i 84 o satte synderlig pris paa C. F. Hansens arkitektur. En rejsefører fra 1871 bemærker, at V o r Frue K irke er »uden arkitektonisk skønhed« i det ydre. Det