KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 6 5

Udsigt over hustage omkring Landemærket. Ældre fotografi. Efterhaanden som Københavns folke­ tal steg og steg, og der ikke maatte bygges mellem voldene og Jagtvej-Linjen, maatte man afhjælpe den stigende bolignød ved at bygge i højden inde i byen, samt opføre side- og baghuse til beboelse. handlinger blev man enige om at bygge en ny banegaard nord for Vesterbros passage. Den var bygget af tidens førende arkitekt, H e r h o l d t , imponerende efter den tids forhold med sine vældige buekonstruktioner, men allerede i 70erne for lille. 1863 aabnedes jernbanerne til Klampenborg og til Lyngby. Aabningen af Klampenborgbanen blev en mægtig begivenhed; togene blev stormet af som­ merglade københavnere, der vilde til Dyrehaven, og ude i Klampenborg og Charlottenlund blev de nye stationer slemt molesteret under kampen for at komme hjem igen. Juni i 864 var Lyngbybanen ført videre over Hillerød til Helsingør, og 1870 kunde man aabne banen fra Roskilde til Masnedsund. i 864 ophørte diligencekørslen.