KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

460

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

uden vanskeligheder og standsningsperioder, men i 50erne og 60erne viste resul­ tatet sig i en voldsomt forøget produktion. I 1830erne beskæftigede de større raffinaderier 10 -15 mand hver, men 1847 30-4o mand hver. T il gengæld blev de smaa foretagender trængt ud. i 84 o havde der været 10 raffinaderier i byen; 1870 var kun de 3 største tilbage, og samtidig var raffinaderierne i provinsen standset. Den samme overlegenhed for det kapitalstærke foretagende kom frem i andre fag, hvor teknik og afsætningsforhold muliggjorde storproduktion. Der kom dampmøller i København. Det betalte sig at sætte sig ordentlig ind i sit fags teknik; et fremragende eksempel i saa henseende er brygger I. C . J a c o b s e n . Han fulgte H. C . Ørsteds forelæsninger paa læreanstalten og foretog en række udenlandsrejser, særlig til München, hvor tekniken ansaas for højest. Efter at det i 1845 var lykkedes Jacobsen at fremstille undergæret øl, søgte han som andre af hovedstadens industrimænd bort fra den indre by. 1847 købte han et areal i Valby, og her opstod den ølfabrik, som han døbte C a r l s b e r g efter sin søn. - Samme aar anlagdes K a s t r u p G l a s v æ r k som en aflægger af Holmegaard; med det stigende behov var det hensigtsmæssigt at flytte flaske­ produktionen nær til hovedstaden, men navnlig var det nødvendigt at lægge fabriken paa et sted, hvor man havde let tilførsel af kullene fra England. Det var ikke længere tørvemoser og vandløb, der alene drog industrianlæggene til sig. I mange tilfælde var det driftige handelsfolk, der begyndte at fabrikere varer, de paa forhaand havde nogenlunde sikkerhed for at kunne afsætte. Et af byens førende boghandlerfirmaer, H. J. B i n g o g S ø n , havde i 1845 udvidet virk­ somheden til at omfatte kunst- og galanterivarer, hvorefter man udviklede lito­ grafisk virksomhed og bogtrykkeri; denne side af virksomheden gik 1857 over til C h r . F e r s 1 e w. Men dertil kom, at en ung initiativrig arbejder fra den kongelige porcellænsfabrik, F r e d e r i k G r ø n d a h l , 1852-53 slog sig sam­ men med brødrene Bing om at fabrikere kunstsager i biscuit og porcellæn. Bing & Grøndahl kom hurtigt i gang og slog sig op, trods en del modgang og trods Grøndahls tidlige død i 1856. Den gamle kongelige Porcellænsfabrik var stats­ ejendom, men de liberale var modstandere af statsdrift, og efter aarelang dis­ kussion blev den med bevarelse af sit kongelige navn overdraget til private. Kort før 1870 var der desuden kommet en større fajancefabrik i gang: Alum inia under Ph. Schous ledelse. Det, der navnlig markerer industrialismens fremskridt, er den stærke udvik­ ling af metalindustrien. Der var mange jernstøberier og maskinfabrikanter i byen nu. Dampmaskinerne trængte frem i produktionen, der var stærkt behov baade