KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 7 8

alerne slap op. Paa hans forslag blev Hørsholm Slot nedbrudt i aarene efter 18 1o, og han fik ligeledes udvirket resolution til at forsyne sig med det fornødne marmor fra den ufuldendte kirke i Frederiksstaden. I det hele taget udviste C . F. Hansen stor snille med hensyn til at klare sig med de materialer, der var for haanden, og hans sparsommelighed skaffede ham Frederik V I ’s absolutte be- vaagenhed. Ogsaa arbejdskraften voldte mange bekymringer, men man klarede sig med militær assistance. I 1809 kunde man rejse taget over hovedfløjen, i 1812 fulgte taget over den søndre og den vestre fløj efter, og i 1816 var ligeledes den nordre fløj under tag. Samtidig havde man paabegyndt det indre arbejde, navnlig kongetrappen, der blev anbragt i hovedfløjen (tidligere i sydfløjen) og dronningetrappen i nord­ fløjen. I 1828 stod slottet forsaavidt færdigt, som dets hovedetage blev taget i brug i anledning af brylluppet mellem Frederik V F s datter Vilhelmine og prins Frederik ( V I I ) . I de følgende aar arbejdede man ivrigt videre paa den indre udsmykning, der først blev afsluttet i den følgende periode. G. F. Hansens nærmeste medarbejder ved slottets opførelse var hans sviger­ søn, den i Tyskland fødte og i Paris og Italien uddannede arkitekt G. F. Hetsch, der navnlig forestod den indre dekoration. Desuden knyttedes en række natio­ nale kunstnere til arbejdet. Det var kongens ønske, at danske kunstnere skulde udsmykke slottet. Allerede tidligt søgte man forbindelse med Thorvaldsen. Han lovede beredvilligt at yde sit bidrag, men der gik aar og dag, inden arbejderne blev afleveret. Thorvaldsens hovedbidrag var 4 cirkelrunde relieffer til hoved­ portalen, 2 karyatider i marmor til tronstolen og en marmorfrise forestillende Alexanders indtog i Babylon til anbringelse i det saakaldte mellemværelse ved riddersalen. Billedhuggeren H . E. Freund leverede en frise med et nordisk myto­ logisk motiv, den saakaldte ragnarokfrise, medens H. V . Bissen leverede frisen til riddersalen over emnet »Ceres og Bachus bringer menneskeheden velvære og glæde«. Bissens arbejde,'der først blev afleveret i i 84 i, gik til grunde ved bran­ den i 1 884 . De to andre friser blev reddet nogenlunde. Desuden engageredes adskillige malere. Oprindelig havde man tænkt at be­ tro N. A . Abildgaard en væsentlig del af de repræsentative billeder, men han døde, inden arbejdet var paabegyndt. I stedet for overdrog man C. W . Eckers- berg at male 4 store historiske billeder med emner fra det oldenborgske konge­ hus’ historie. Billederne anbragtes i tronsalen og var færdige til 1828. I 1831 modtog Eckersberg bestilling paa 4 andre historiske malerier til riddersalen, men da de blev afleveret i i 84 i, ophængtes de i stedet for i parolsalen. A lle disse bil­ leder reddedes ved branden. A f andre malere, der var beskæftiget paa slottet,