KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K L A S S I C I SME N S B Y

3 8 9

ling var ikke baseret paa en solid indenlandsk produktion. Paa den anden side kan ingen nægte, at den københavnske købmandsstand havde formaaet at drage store fordele af denne situation og herved skabt sig selv og den by, de levede i, en betydelig gevinst. Den københavnske storhandel var samlet paa forholdsvis faa hænder, men dens udbytte kom adskilligt flere til nytte. Det var ret almindeligt, at den køben­ havnske mellemstand overlod en storkøbmand sine likvide midler. T il gengæld modtog den sin del af udbyttet. M an havde paa det tidspunkt ikke mange muligheder for anbringelse af sin kapital. Mange af datidens handelsfyrster var begyndt paa bar bund, og mange var kommet som fremmede til byen. Fra provinsen kom adskillige, f. eks. Niels Brock (fra Randers), Niels Ryberg (fra Salling), Erich Erichsen (fra Odense), Jeppe Prætorius (fra Skærbæk i Nordslesvig), J. N. David, H. Ladiges og M . L. Na- thanson (fra A ltona). Andre var født i udlandet saasom Constantin Brun (fra W ismar), Peter Tutein (fra Mannheim ), Conrad Hauser (fra Basel), Pierre Peschier (fra Genève), F. de Coninck (fra Haag) og W . Duntzfelt (fra Indien). A f indfødte københavnere kan nævnes Lars Larsen og Andreas Bodenhoff samt Joseph Hambro og D. A . Meyer af jødisk herkomst. A lle de her nævnte personer grundlagde betydelige handelshuse og svang sig op til stor rigdom. Alle havde de skibe i søen eller var i besiddelse af skibsparter, og de drev desuden vare- og pengehandel i stor stil. En del af dem byggede sig fornemme gaarde i København og landsteder i byens omegn som Hellerupgaard, Næsseslottet, Sophienholm og Ordruphøj. Adskillige af disse ejendomme er stadig en pryd for hovedstaden og dens nærmeste opland. De engagerede tidens for­ nemste arkitekter og indkaldte udenlandske kunstnere og haandværkere til den indre udsmykning. De skønne ejendomme dannede rammen om stor og kostbar selskabelighed, og de rige købmandshjem hævdede sig paa højde med adelens og diplomatiets palæer. Et enkelt af disse hjem skilte sig ud fra de andre ved sine litterære og kunst­ neriske selskaber. Det var Constantin Bruns hjem i det Moltkeske palæ i Bred­ gade om vinteren og paa Sophienholm ved Frederiksdal om sommeren. Den velhavende købmand havde i 1783 ægtet den 20 aar yngre Frederike Brun, datter af den tyske sognepræst ved Set. Petri Kirke Balthazar Münter. Den unge, sværmeriske pige var digterisk begavet, og paa lange rejser i udlandet traadte hun i personlig kontakt med tidens førende forfattere. Med hende som midt­ punkt blev det Brunske hjem indtil midten af 1830erne en litterær salon i inter­ national stil, hvor danske og udenlandske gæster fik en begejstret modtagelse.