KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 7 9

Ogsaa Københavns havn maatte i nogen grad følge med i den almindelige udvikling, og et led i bestræbelserne for at udbedre byens tilsejlingsforhold var anlægget af en ny knippelsbro i 1869. Indtil da havde den af Christian IV 1618-20 byggede, men ganske vist ofte restaurerede bro maattet gøre fyldest. Ældre fotografi. Man ventede sig noget af Christian V I II. Saa meget større blev skuffelsen, da han afviste de velmenende og paatrængende adresser, der krævede en fri forfatning. Det københavnske borgerskab følte sig skuffet, netop fordi det af Christian V I I I havde ret til at vente en mere moderne indstilling end af gamle kong Frederik. Hvad skulde det nu til, at Christian V I I I højtideligt skulde krones og salves? Eller at han og dronningen fejrede deres sølvbryllup med saa megen pragt? »Nu vil vi alle spare,« havde kongen sagt, men sparsommeligheden syntes at komme mere frem, naar man afskedigede embedsmænd og satte officerer paa ventepenge, end naar det gjaldt kongen personlig. Christian V I I I kom ikke i naturlig kontakt med sin liberale hovedstad, og hans omhyggeligt indstuderede udtalelser ved højtidelige lejligheder virkede en smule uægte. Christian V I I I ’s første vigtige regeringshandling var at sætte sit navn under Københavns nye kommunalforfatning af 1. januar i 84 o. Den vakte i det hele tilfredshed. Det gamle selvsupplerende 32 mands raad forsvandt; i stedet kom en b o r g e r r e p r æ s e n t a t i o n , valgt af den mest velstaaende del af K ø