KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

512

elskede at danse; det var Strauss’ og Lumbyes tid, da wienervals og polka var fremherskende. I en tid, da man saa uhyre nøje paa, hvem en ung dame af det bedre selskab fulgtes med paa gaden, og da borgerskabet efter evne opdrog børnene til anstand og ydre ærbarhed, var ballet for en ung pige af god familie den store begivenhed, hvor man stiftede bekendtskaber. De bredere lag søgte efter evne at faa del i fornøjelserne. M an skulde være kommet meget langt ned, hvis man ikke havde en fin dragt at tage paa til fest­ lige lejligheder, og mange brave haandværksmænd sørgede for at lade sig foto­ grafere i stiveste puds. Blandt dem levede endnu de klubber og foreninger, der var ved at gaa af mode i højere kredse. Men særlig karakteristisk er den vældige udvikling af de offentlige forlystelser. Ruten med forlystelser gik ud ad Vester­ port, ad Frederiksberg Allé, hvor »Alleenberg« og (efter 1856) »Sommerlyst« laa, og endte paa Frederiksberg, hvor blandt andet Lars Mathiesen havde sit be­ rømmelige traktørsted, indtil han døde i 1852. Der var en mængde andre traktør­ steder og forlystelseshaver ad denne rute, og med det bajerske øls sejrsgang kom der især i 1850erne »Ølhaller« i stor stil og med dem sangerindeknejperne. De grasserede ogsaa i den indre by og fik i mange tilfælde raa karakter. Mange af viserne fra de billige traktørsteders underholdning blev landeplager. Det var et pletskud, da G e o r g C a r s t e n s e n fik lov til at lægge sit T i v o 1 i-etablissement paa fæstningsterrænet lige uden for Vesterport. Han havde gjort sig bemærket som redaktør og festarrangør, navnlig fester med illumination i Rosenborg Have. i 84 i ansøgte M . H. Bing og kunstdrejer L. T . Nygaard om lov til at anlægge en større forlystelseshave ved København; de vilde kalde den Tivoli - det samme navn var brugt til lignende forlystelseseta­ blissementer i London, Paris og tyske byer - og anførte, at det var klogt, naar nu folk havde saa megen tilbøjelighed til forlystelser, at anlægge det i stor stil, indrette forholdene godt og »fjerne alt uædelt og nedværdigende«; men de for­ langte eneret for 20 aar og var ikke villige til at betale større afgifter. Det blev ikke til noget. Carstensen sprang til og fik tilladelsen; at han fik lov til at placere T ivoli lige op og ned af fæstningen, tyder unægtelig paa, at han har haft sym­ pati paa højeste sted - selv om det næppe kan godtgøres, hvad de liberale blade mente, at Christian V I I I gerne saa københavnerne more sig i stedet for at dis­ kutere politik. Hverken ideen eller navnet kom fra Carstensen; men det var ham, der satte foretagendet i gang paa en saadan maade, at det slog igennem. D a han havde faaet tilladelse til at benytte terrænet - det lykkedes først i maj 1843 - var aktieselskabet snart stiftet, og Carstensen og Arkitekt H. C. Stilling fik i hastigt tempo indrettet haven saaledes, at den kunde aabnes 15. august 1843-