KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

470

Samtidig var det lykkedes lægen L. I. B r a n d e s med private midler og et lotteri at faa rejst K ø b e n h a v n s S y g e h j e m for trængende og uhel­ bredelige patienter (Rolighedsvej, 1857-59, flyttet til Ordrup 1922). 1863 aab- nedes Frederiksberg Hospital ved Lampevej (nuværende H ow itzv e j); Diakonisse­ stiftelsen begyndte samme aar paa Frederiksberg, fremmet og støttet af kronprin­ sesse Louise. 1858 fik man Blindeinstituttet paa Kastelsvej; 1855 oprettedes en aandssvageanstalt ved Bakkehuset; Bidstrupgaard blev 1860 indrettet som sinds­ sygehospital under navnet Set. Hans Hospital. A lt i alt var der da gjort en efter tidens, forhold betydelig indsats for at skabe en bedre sygepleje. Urenligheden paa Københavns gader var et aarhundredgammelt problem, som aldrig var blevet løst. Værst var, at der ikke fandtes et regulært kloak­ system under gaderne; man nøjedes med aabne rendestene, der ikke skraanede tilstrækkeligt og gav en eftertrykkelig stank over hele København. Natrenova­ tionen klarede man ved latrinkuler i gaardene, der med lange mellemrum blev tømt af »natførerne«, forresten sjældent effektivt tømt. 1849 opnaaede man et fremskridt, idet en landmand fra Fredensborg, Jerichau, paatog sig regelmæssig bortkørsel ved hjælp af transportable tønder. M ange steder fastholdt man stadig latrinkulerne, og de fleste steder var der ganske utilstrækkeligt med »priveter« - i visse fattigkvarterer eet sæde til 4 o - 6 o mennesker efter dr. Emil Hornemanns redegørelse. Det stod heller ikke godt til med vandforsyning og gadebelysning. 1847 bekvemmede magistraten sig til at bevilge regelmæssig tænding af tranlygterne uanset »præsumtivt maaneskin«. Det synes karakteristisk, at kommunen først gennemførte denne reform, da tranlygterne var absolut forældede. London havde faaet gasværk i 8 i 4 , Paris 1820, Koln i 84 i. i 84 g enedes man om, at naar København skulde have gasbelysning og rør nedlagt i gaderne, kunde man lige saa godt ordne vandrør og kloaker med det samme. En konkurrence blev udskrevet, der indkom flere forslag, men der kom ikke enighed om kloakerne; overpræsident M ichael Lange foretrak Jerichaus tøndetransport og lod sig ikke rokke af protester fra borgerrepræsentationen og pressen; 1854 faldt afgørelsen i indenrigsministeriet, der lededes af A . S. Ørsted. Lange fik medhold, vand­ udskylningssystemet var umuliggjort. Fra 1860 anlagdes efterhaanden under­ jordiske kloakledninger, men chancen for en hurtig og samlet løsning var for­ passet; forøvrigt udmundede disse kloaker i havnen, saa man maatte forbyde, Vand og gas.