KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

515

F Ø R V O L D E N E F A L D T

Grundtvig under salmesan­ gen i Vartov. Maleri 1868 af Chr. Dalsgaard (i privat­ eje). Resultaterne af Grundt­ vigs virksomhed mærkedes mindst i hovedstaden, men en større kreds samledes dog om ham i Vartov, hvor han var præst fra 1839 °S til sin død 1872. Ogsaa efter Grundt­ vigs død vedblevVartov Kirke at være samlingssted for en grundtvigsk menighed, der 1925 købte kirken, ligesom resten af Vartov-stiftelsens gamle bygninger 1947 er­ hvervedes af det grundtvigske »Kirkeligt Samfund.«

det hensynsløst, at Kierkegaard netop efter hans død rejste sit forbitrede an­ greb paa den officielle kirke, fordi Martensen havde kaldt den afdøde et sand­ hedsvidne, et led i den hellige kæde fra apostlenes dage. Men det er ogsaa givet, at mange, ikke mindst unge, blev dybt og varigt paavirket af Kierkegaards krav til den enkelte, - det gjaldt til og med den unge Georg Brandes i 1860erne; det gjaldt ogsaa en del af dem, der i 1861 var med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission. Aabenlys afstandtagen fra kristendommen, som man fandt det hos filosoffen Brøchner og Frederik Dreier, ansaas for upassende. Helt for sig selv stod vistnok kredsen omkring Grundtvig. Han var i 1839 blevet præst ved Vartov; og her var forholdene saaledes, at han kunde skabe sig sin egen menighed. Hans religiøse og folkelige ideer vandt stort frem i denne tid, men forholdsvis mindst i København; det er karakteristisk, at da hans venne­ kreds satte Marielyst-Højskolen i gang uden for byen i 1856, vilde det ikke lyk­ kes. Spørger man efter kirkens mænd i København i 1860erne, maa man snarere